Gå til hovedindhold

Hvorfor lyver Danmarks Radio igen og igen om Schweiz?

Af Lars

Opsummering om genudsendelsen af programmet Smørhullet i Osteklokken i aftes:

I programmet, som blev kaldt ”Smørhullet i Osteklokken”, blev det nævnt, at Schweiz er „10-20 pct. rigere end Danmark“, selvom voksne schweizeres gennemsnitsformue ifølge statistikken var på 567.000 dollars mod danskernes på 252.000 dollars, dvs. over dobbelt så store.

De påståede 10-20 pct. stred ligeledes imod, at schweizernes BNP per indbygger var omtrent 60 pct. større end danskernes - og deres gennemsnitlige årlige privatforbrug 27.147 dollars imod 18.664 dollars i Danmark.

Efter at have beskrevet rigdommen som langt mindre, end den var, forsøgte DR’s interviewer at bortforklare forskellen helt med ordene:

„Størstedelen af forklaringerne“ på, at Schweiz er rigere end Danmark, „skyldes bankerne“, hvis succes hun i øvrigt så forklarede med „bankhemmeligheden“. Også det var forkert, da kun 2,2 pct. af den schweiziske arbejdsstyrke var beskæftiget i banksektoren, der i øvrigt stod for ca. 4 pct. af skattebetalingerne.

Bankernes ringe betydning afspejledes også af, at den samlede børsværdi af landets tre største banker i det schweiziske aktieindeks kun udgjorde ca. halvdelen af alene børsværdien af medicinalfirmaet Novartis eller alternativt halvdelen af fødevarefirmaet Nestlé. Så velstanden skyldes bankerne? Go figure …

… men det gjorde TV-holdet ikke.

I stedet lykkedes det dem at opstøve en kvinde på gaden, der ydmygt udtalte, schweizerne lever „a very simple life“ og kun sjældent går ud og spiser. Schweizerne går imidlertid særdeles meget ud at spise, og det ville vel også være overraskende for alle andre end DR2’s dokumentarteam, hvis landets befolkning med en af verdens højeste medianindkomster og gennemsnitsformuer levede et „very simpel life“.

Deres gennemsnitslønninger før de lave skatter var ca. 70 pct. højere end danskernes, og ifølge Eurostat brugte de omkring en dobbelt så stor en andel af deres i forvejen meget større disponible indkomst på restauranter og hoteller, end danskerne gjorde. Et helt simpelt liv var det altså næppe.

En stor del af udsendelsen brugte DR2 på at vise, hvor dyre boliger var i Schweiz. Af OECD’s Better Life Index, hvor Schweiz i øvrigt lå højere rangeret end Danmark, fremgik det imidlertid, at Schweizerne brugte blot 22 pct. af deres disponible indtægter på bolig imod 24 pct. i Danmark. Undervejs skulle Schweiz’ direkte demokrati selvfølgelig også lige have nogle hug med på vejen, selvom 96 pct. af schweizerne ifølge opinionsundersøgelser faktisk gik ind for det og kun 0,3 pct. fandt det decideret ligegyldigt.

Bedre blev det ikke, da journalisten skulle gøre sig klog på kvindesynet.

På et tidspunkt udtrykte hun indignation over, at der var parkeringspladser reserveret for kvinder ved siden af handikappladser tæt ved udgangen i parkeringskældre, hvilket hun åbenbart fandt nedladende, da de i hendes optik måtte skyldes, at kvinder forventedes at være for svage til at bevæge sig gennem en parkeringskælder. Hun nævnte dog ikke, at sådanne parkeringspladser bruges som en populær sikkerhedsforanstaltning i mange lande, fordi en betydelig del af seksuelle overgreb på kvinder sker netop i parkeringshuse.

Intervieweren spurgte yderligere fem kvinder, om de havde stemt til det seneste folketingsvalg, hvilket de ikke havde. DR’s interviewer tilføjede, at hun den dag faktisk slet ikke kunne finde nogen kvinder, der havde stemt.

Dette efterlod velsagtens de danske seere hjemme i villakvartererne med det indtryk, at kvinder i Schweiz slet ikke stemte. Den seneste tilgængelige statistik viste imidlertid, at 45 pct. af stemmerne ved seneste folketingsvalg blev afgivet af netop kvinder. I øvrigt blev den schweiziske regering i 2010 en ud af blot fem i verden og to i Europa, der havde et flertal af kvindelige ministre.

For at afrunde fortællingen beskrev DR2 Schweiz som en „osteklokke“, selvom landet, der har fire officielle sprog og desuagtet tillige tilbyder megen offentlig information på engelsk, var den nation i hele OECD med den største forholdsmæssige udenrigshandel og den største andel af befolkningen født i udlandet, nemlig 23,5 pct. mod homogene Danmarks blot 7,9 pct.

Ligeledes havde det angivelige osteklokke-land verdens suverænt største andel af multinationale firmaer per indbygger og den største andel af udlændinge blandt virksomhedsledere og bestyrelsesmedlemmer i 18 lande – også over Danmark.

Sådan fortsatte programmet i en tåkrummende time, og i den slags sager fremstår en kæmpestat som den danske som et gigantisk holdningsmaskineri, hvor statsansatte undervisere og statsstøttede medier konstant knokler for at producere forklaringer på, hvorfor Danmark og dens stat er altid bedst.