Det borgerlige Danmark har regeret i mere end ti ud af de seneste tyve år. Gennem flere regeringsperioder har højrefløjen haft flertal til at gennemføre deres agenda.
Desværre ser det ud til at partiet Venstre er en flok uambitiøse levebrødspolitikere der ikke vil foretage de ændringer som landets tilstand kræver.
Indvandringsspørgsmålet er et af de vigtigste emner for borgerlige vælgere – måske endda det vigtigste. Stort set alle borgerlige vælgere ønsker en stram indvandringspolitik og ser endda indvandringen som et i store træk fejlslået eksperiment. Der findes i dag en bred enighed blandt højrefløjsvælgere om at indvandringen må og skal begrænses. Men de reelle løsninger udebliver fordi diverse konventioner begrænser vores mulighed for en selvstændig udlændingepolitik.
Borgerlige politikere ved det godt. Det har været en fast bestanddel af indvandringsdebatten på højrefløjen at konventionerne udgør den endelige barriere. Partiet Venstre ved det bedre end nogen anden. I næsten tyve år har de ført sig frem på et tomt løfte om en stram udlændingepolitik som konventionerne umuliggør.
Der findes intet parti og ingen person i Danmark der har et større ansvar for opgøret med konventionerne end Venstre og Lars Løkke.
Venstre er et regeringsdannende parti, og har været det i mere end en generation. Det er dem der sætter dagsordenen og som i yderste instans kan ændre landets politiske grundvilkår. Dansk Folkeparti vil gerne tage et opgør med konventionerne. Liberal Alliance har også kritiseret dem og De Konservative er lydhøre. Men Lars Løkke nægter simpelthen at røre dem.
Det er ellers ikke fordi han mangler muligheder.
Hvis Løkke virkelig ville, så kunne han ringe til Angela Merkel og forklare hende at vi ser flygtninge som migranter og at vi derfor er uenige med EU's fordelingspolitik. Han kunne også gøre som Polen og vælge at bryde EU's regler og betale en eventuel bøde. Eller han kunne udtræde af konventionerne og se hvad der sker. Indvandringen koster jo allerede små 33 milliarder om året plus alle de sociale omkostninger. EU og FN kan vel nærmest ikke diske op med en straf der overgår dette?
Men alt dette er selvfølgelig spildte ord, for Lars Løkke vil ikke ændre noget og da slet ikke tage en chance. Det virker som om manden kun har to prioriteter og det er at være statsminister og at lave så lidt som muligt. Til tider virker han nærmest som den mutte kontorarbejder der er kørt træt i sit job og får dagene til at gå med en absolut minimumsindsats.
Borte er energien, viljen, glæden og idealerne. Tilbage er der kun et job der skal afvikles så smertefrit som muligt.
Det kan virke fristende i indvandringsdebatten at bruge sin energi på at pege på indvandringsproblemer og skyde på de tågehorn der benægter dem. Bevares, jeg har selv gjort det masser af gange. Men vi der bekender os til højrefløjen bør fokusere langt mere på at partiet Venstre er den største blokering når det kommer til reelt at løse problemerne.
Uffe Elbæk, Zenia Stampe og andre venstrefløjspolitikere er ikke vores største problemer. Burkaer, muslimske friskoler og romaer uden respekt for det offentlige rum er heller ikke landets største udfordring. Nej, det største problem er simpelthen partiet Venstre og deres totale mangel på handling.
Man fristes til at spørge hvad scenariet bliver på den lange bane. Er vi blot ufrivillige tilskuere til en indvandringspolitik som alle efterhånden ved ikke er bæredygtig, men som simpelthen fortsætter på grund af dovenskab og manglende mod? Det tror og håber jeg ikke. Jeg tror derimod vi står overfor et gradvist paradigmeskifte. For befolkningen vil have en stram udlændingepolitik, og i længden kan de ikke spises af med ren symbol-politik.
Måske vil Venstre med tiden blive kørt ud på et sidespor på grund af vælgerflugt. Partiet har allerede mistet halvdelen af deres opbakning sammenlignet med storhedstiden under Anders Fogh.
Man kunne også forestille sig at nye partier som Nye Borgerlige og Dansk Samling vil sætte dem en (figurativ) pistol for panden og gennemtvinge deres krav. På den ene eller den anden måde skal situationen på den lange bane nok ændre sig.
Tilbage er der dog den korte- og mellem-lange bane, og her bør vi på højrefløjen indse at Venstre og Lars Løkke er det borgerlige Danmarks største og mest altoverskyggende problem.