Når man er interesseret i at deltage i magtspillet, så er det ikke fordi man er interesseret i at tage ansvar. Det er fordi man er interesseret i at bestemme.
Man vil høste roserne og ikke risen.
De mennesker som gør karriere som unge - i virksomheder og i politik, er jo ikke mennesker med en særlig ansvarlig menneskelig karakter.
Det er mennesker som har sig selv i centrum - og ikke opgaven. Men de er ikke gamle nok til at have lært at kende forskel.
Børn og unge mennesker lærer jo ved at imitere. Når man imiterer gør man det der på amerikansk kaldes "fake it till you make it".
Det vil sige at påstanden om at man "gerne vil tage ansvar" - er en tom påstand hos disse unge mennesker.
Det er noget de siger - fordi de er fremmelige nok til at have hørt det og taget det til sig. Det lyder rigtigt og godt.
Men de forstår ikke hvad det indebærer.
Det kommer først i en højere alder.
Hvis ellers livet bereder en de slag, som er nødvendige for at udvikle ansvarlighed.
Det sker bare ikke i den politiske verden. Og derfor vænner politiker-dyrene sig til, at de bestemmer - uden at skulle tage ansvar.
De SIGER at de tager ansvar!
Vi har hørt det mange gange: "jeg tager det fulde ansvar". Men der følger ikke konsekvens med.
For de ved faktisk ikke hvad ansvar er. De ved ikke at der følger konsekvens med at tage et rigtigt ansvar.
Hvorfor kan det være sådan?
Det kan det fordi velfærdsstaten er så omfattende, at man kan blive myndig og valgbar uden nogensinde at have måttet føle en konsekvens.
Jeg har før tordnet imod den for voldsomme moderlige omklamring - som fx gør, at unge mænd er blevet "nurset" så meget, at de ikke aner at der findes farlige ting i verden.
Derfor ender de med at klatre op på S-togene og tage fat i køreledningerne. Og blive stegt som en flækket knækpølse med de dampende indvolde ud på taget af togvognen.
Der stod ikke en voksen og råbte dem ned!
I det politiske system er det ikke så farligt for den enkelte. Der er ikke strøm i stemmeknappen i folketingssalen. (Det skulle der måske være).
Konsekvensen bliver kun mærket af befolkningen i landet.
Så derfor kan de unge politikere leve hele deres ungdom med den forestilling, at de "tager ansvar" når de reelt bare bestemmer over et område, de ikke har forstand på. For det har ingen konsekvenser for dem selv - når de tager fejl.
På den måde lærer de heller ikke at indse, når de har taget fejl. For den lærdom kræver konsekvens.
De lærer tværtimod at "føre valgkamp" og retorisk får de det med lethed til at se ud som om at alt hvad der går galt - er de andres skyld.
Det er en del af træningen i de politiske ungdomsorganisationer.
Man skal kunne snakke sig ud af alle problemer. Man skal kunne pege fingre ad andre.
Så de her politikere vi har idag - er trænet i ikke at tage ansvar.
Vi har selv skabt det samfund og de systemer i systemet, som sørger for at det nødvendigvis må blive sådan.