Vi skal bruge 334 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Nu kan du låne høns af kommunen - på skatteydernes regning

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

Antal

Debatindlæg af Lennart Kiil

Miljøpunkt Østerbro, som er finansieret af Østerbros Lokaludvalg under Københavns Kommune, har oprettet en særlig service til de gode borgere på Østerbro.

Nu kan man ganske enkelt få lånehøns på prøve i tre måneder. "Gratis".

Kvit og frit.

Eller rettere, skatteyderne har jo betalt.

Man må altså bøje sig i støvet for projektmagernes evne til evig og altid at komme på nye måder at misbruge skatteydernes penge på.

Selvlysende bænke til 1 mio. stykket. No problem.

Apps ingen bruger som koster millioner at udvikle. No problem.

Tunge og klodsede bycykler til knap 80.000 kroner - stykket. No problem.

Som vi siger: Ingen kvaler skatteyderne betaler.

Og nu altså lånehøns på skatteborgernes bekostning.

Og ikke nok med at du "gratis" kan låne høns, hvis du bor på Østerbro. Der følger sågar et Mobilt Hønsehus med.

Ja, et Mobil Hønsehus på skatteydernes regning.

Noget skal man dog selv sørge for, hvis man vælger at låne høns og hønsehus for andres penge. På deres hjemmeside forklarer Miljøpunkt Østerbro:

"lånerne skal selv sørge for mad og pasning af hønsene."

Seriøst - kommer der ikke engang nogen fra kommunen ud og passer og fodrer mine lånehøns?

Sig mig engang, hvad blev der egentligt af velfærden?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.
Udgivet: 

21/09/2017 - 11:46

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:11

Organisationer: 

Københavns Kommune, Miljøpunkt Østerbro

Serie: 

Den herskende klasse