Partnervold er et alvorligt problem.
Og der er ingen tvivl om, at der er for mange mænd som slår deres koner. Og omvendt. Selvom de fleste af begge køn heldigvis ikke gør.
Hvad mange måske til gengæld ikke lige er klar over, er, at partnervold også er udbredt i parforhold med to personer af samme køn.
Og ifølge nogle undersøgelser, som vi vender tilbage til nedenfor, så er der endda oftere vold i lesbiske parforhold end i heteroseksuelle. Andre undersøgelser viser ca. lige meget vold i de to former for parforhold.
Men bare det at der kan være lige så meget vold, når der ikke er en mand til stede, bryder med mange forestillinger.
Resultaterne er overraskende for mange forskere. Måske især forskere af feministisk overbevisning. Her har man nemlig arbejdet med teorier om at partnervold skal ses som mænds måde at undertrykke kvinder på.
Men hvorfor er der så lige så meget eller mere vold i lesbisk homoseksuelle forhold? Her er jo ingen mand som skal underkue en kvinde.
Måske handler vold ikke altid bare om magt.
Lad os se lidt på tallene:
The National Violence Against Women (NVAW) survey found that 21.5% of men and 35.4% of women reporting a history of cohabitation with a same-sex partner had experienced physical abuse in their lifetimes; the corresponding rates for men and women with a history of only opposite-sex cohabitation were 7.1% and 20.4%, respectively.
Citatet stammer fra en tidsskrift-artikel som du kan studere nærmere her, der refererer til en undersøgelse fra 2000. Det er en lidt gammel undersøgelse. Hvad siger de nyere tal?
Amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC), som er en føderal myndighed, kom i 2010 og 2013 frem til tilsvarende resultater. Dog var det her biseksuelle af begge køn som var mest udsatte for partnervold. Derefter homoseksuelle og så - mindst udsatte - heteroseksuelle af begge køn.
Lesbiske var altså stadig mere udsatte for partnervold end heteroseksuelle kvinder. Du kan læse om resultaterne fra rapporten her.
Det er altid svært at sige noget helt præcist om problemer som partnervold og hyppigheden på grund af en lang række forskellige definitioner og målemetoder.
Men en ting kan vi vidst godt konkludere med stor sikkerhed:
Den tidligere opfattelse - som ikke mindst feminister har haft en aktie i og aktivt promoveret - om at partnervold altid er en mand der slår en kvinde, har ikke hold i virkeligheden.
Her er paradokset så lidt at feminister hævder at ville hjælpe kvinder. Ikke mindst kvinder som er homoseksuelle eller på anden måde marginaliseret i forhold til mainstream.
Men fordi man har været så forhippet på at fremstille partnervold som et patriarkalsk problem - som noget udelukkende mænd gør imod kvinder - så har man faktisk været med til at få samfundets øjne lukket for problemet andre steder som for eksempel i homoseksuelle forhold.
Sådan er det jo med virkeligheden:
Den lader sig sjældent rumme i de forsimplede ideologiske kategoriseringer som eksempelvis feministerne desværre meget ofte benytter sig af.