Gå til hovedindhold

Konservativt vanvid i Storbritannien: Femten år i fængsel for at se terror-materiale på nettet – selv når du ikke downloader

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

For ikke så længe siden kunne jeg berette at den britiske Premierminister Theresa May ville slå hårdt ned på internet-porno. Angiveligt som konsekvens af det tiltagende antal terrorangreb i Storbritannien.

Nu er det så en anden konservativ kvinde i Storbritannien som underminerer friheden med henvisning til terror-risikoen. Denne gang er det indenrigsminister Amber Rudd, som spiller ud med lovgivning der skal gøre det forbudt at se terror-materiale på nettet.

Og ikke bare det.

Den anerkendte britiske avis The Guardian citerer Amber Rudd for følgende udtalelse:

I want to make sure those who view despicable terrorist content online, including jihadi websites, far-right propaganda and bomb-making instructions, face the full force of the law

Og videre

There is currently a gap in the law around material [that] is viewed or streamed from the internet without being permanently downloaded

Det vil altså sige at man skal kunne straffes for bare at have været forbi et website. Uden at have downloadet noget som helst. Alene det at man har surfet rundt på nettet - herunder på højreorienterede hjemmesider - har gjort en strafbar.

Det er bestemt ikke svært at forestille sig hvordan dette kan misbruges til at undertrykke politisk utilfredshed og i det hele taget underkue en befolkning.

Sjovt nok er den herskende og kreative klasse ikke omfattet af det drakoniske forslag. Guardian oplyser:

A defence of “reasonable excuse” would still be available to academics, journalists or others who may have a legitimate reason to view such material

Efter hvad The Guardian oplyser er det meningen at overtrædelse af sådan lovgivning skal straffes med op til 15 år. Altså potentielt 15 år i fængsel hvis en almindelig borger beslutter at lave sin egen anti-terror research på nettet.

Forslaget kom frem under den nylige kongres for det konservative parti i Storbritannien.

Det her er en skændsel for Storbritannien som engang var frihedens og det frie ords fremmeste bastion.

Se hvordan Tjekkiet håndterer terror-truslen uden at fratage borgerne deres rettigheder.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.