Gå til hovedindhold

Legendarisk blogger takker af efter 14 års tro tjeneste på Uriasposten

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Kim Møller er nærmest en institution i blogverdenen. Alle der interesserer sig for politik og debat kender hans blog Uriasposten.

Nu stopper han som aktiv blogger.

Efter 14 års utrætteligt arbejde med at dokumentere omkostningerne ved multikulturalisme og venstreorienteret værdipolitik.

Folkets Avis har stillet manden en række spørgsmål. Få hans svar her:

Hvad har været din største succes med Uriasposten?

"Den største succes er ikke enkelte afsløringer, men bloggens netværksmæssige betydning. Folk lærte hinanden at kende på Uriasposten, og det at der var et samlende medie, har gjort en forskel."

Din største skuffelse?

"Tja. Synes generelt højrefløjen mangler et aktivistisk gen. Det er blevet bedre, klart bedre, men bloggen ville have været endnu bedre, hvis folk var bedre til at dokumentere iagttagelser og hændelser. Facebook har hjulpet kan man sige."

Er de "gammeldags" blogs tid ved at være ovre?

"Der er ikke overvældende mange selvstændige politiske blogs, og Facebook har nok gjort det svært at eksplodere. Havde jeg haft flere hænder, så kunne sociale medier være med til at skabe trafik. Som Facebook er i dag, kan det ikke erstatte selvstændige blogs. Jeg har aldrig fået slettet noget på Facebook, men sporadisk censur ødelægger den frie debat."

Er pressen blevet i stand til at løfte noget af den opgave, du påtog dig med Uriasposten?

"Der er lyspunkter, men overordnet set, så kan medierne ikke udøve selvkritik. Journalister går direkte fra Information og DR til Jyllands-Posten og Berlingske, og de toneangivende journalister er meget omhyggelige med ikke at støde kollegaer. Man går ikke kritisk til andres kilder. Bloggeren risikerer tilråb på Folkemødet, journalisten sætter sin karriere på spil. Avisernes blogs gør det ganske godt, men der er langt mellem snapsene."

Uriaspostens arkiv vil forstsat være tilgængeligt online.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.