Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Det ligger i tiden: Ingen har længere ansvar – alle gør jo kun som de får besked på

Pixabay
Foto: Pixabay

Op i gennem 1960'erne blev dansken opdraget til at fjerne ansvar for sig selv og sine og overføre det til Staten.

De røde havde en strategi: Når de kunne lefle vælgere ved at give dem offentlig forsørgelse betalt af de rige svin, så havde de gode stemmer til at få magten.

Strategien lykkedes – det var dygtigt gjort. De havde haft regeringsmagten fra 1953 og kunne midt i 1960´erne forudse, at der skulle gøres noget, inden de tabte regeringsmagten i 1968.

I dag har vi faktisk ikke ansvar for noget vigtigt og stort. Vi kan ganske rigtigt selv vælge hvad aftensmaden skal være og hvornår der skal fyldes benzin på bilen. Men kommer vi til store vigtige valg, så overtager Staten ansvaret:

Bliver jeg arbejdsløs behøver jeg ikke at tage ansvar for mig selv, så overtager Staten mit ansvar med at finde et andet job eller give mig penge hver måned. Så nu kan jeg brokke mig over hvor lidt jeg får og hvor dårligt det er.

Det er efterhånden ved at blive en magtfaktor at kunne brokke sig og være utilfreds, når man bliver offentligt forsørget.

I starten af september 2015 kørte jeg rundt i det gamle østtyskland på motorcykel. Her mødte jeg flere busser, som gjorde holdt ved Cafeer i en lille by. Ud af busserne fartede der en masse unge mænd med pænt tøj bærende på nye mobiltelefoner og Ipads med musik i ørene. De besatte hele områder omkring og i Cafeen, så andre måtte søge andre steder hen. De var meget højlydte og råbende og skabte en usikker atmosfære.

Jeg fulgte dem lidt og på færgen hjem mod Rødby var de med uden deres busser. Her fortsætter de med deres dominerende adfærd, som om de ejede det hele. Alle stikkontakter ombord var optaget af alle deres mobiltelefoner og Ipads, der lå til opladning.

På vej fra færgen gik de fleste på motorvejen og stoppede trafikken.

Denne dag var startskuddet til Danmarks invadering af folk fra de muslimske lande, for der skete dem ikke noget, andet end de fik frataget deres ansvar og overdænget med omsorg og offentlige ydelser.

Udlændinge som ønsker at ændre vores samfund, vores kultur og demokrati. Vores demokrati bliver brugt af dem mod os, for at de senere kan fjerne demokratiet og indføre Sharia.

Og hvad sagde Dansken så – de sagde noget, men de handlede ikke. Netop fordi deres ansvar for længe siden var fjernet og overført til Staten. Derfor tog Dansken ikke ansvar og nogle af dem forsøgte sig med at glatte situationen ud med balloner og klaphatte ved at sige, at det var godt de kom herop, at det var stakkels flygtninge, at de var højtuddannede, at vi sagtens kunne bruge dem i vores virksomheder osv osv.

Godt – så kunne Staten gøre noget. Næ – den største forhindring for at vi kan forsvare vores land er ikke Islam – det er vores eget demokrati. Demokratiet forhindrer os i at gøre det nødvendige, fordi demokratiet og tidsånden ikke er gearet til denne invadering af fremmede elementer.

Den part, som ikke er bundet af regler, vinder kampen.

Vi skal have den rigtige politik for at redde Danmark.

Dette skal vi have ud til vælgerne. Vælgerne – hvem er det nu det er. Vi skal leve af flertallet og flertallet er uansvarlige, da de jo har deponeret deres ansvar hos Staten.

Vi skal lefle for vælgerne – dem som faktisk ikke har ansvar og forstand, skal bestemme om "den rigtige politik" skal have noget at sige.

Til KV17 blev jeg konfronteret af andre politikere og medier med, at mit slogan var ”Hvorfor fortsætte med det, som ikke virker”. Det havde jeg egentlig også brugt mange gange, uden at det skulle være mit slogan, men jeg kunne godt se, at det kunne opfattes sådan.

Kan vi spørge de uansvarlige til det kommende Folketingsvalg om ”Hvorfor fortsætte med det, som ikke virker” – så skal vi finde noget, som for de uansvarlige ikke virker. Hvad er det?

Alt i mens, at vores land gennemvædes af Islam, der invaderer uden regler, så sidder vi inden døre og snakker og retter os efter demokratiet og andre regler og er - ansvarlige.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10
Emner: 
kultur
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Citer med linket her: