Gå til hovedindhold

Løn-klynk: Nu brokker de offentligt ansatte sig igen – men prøv at stille dem det her spørgsmål

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Den her går ud til offentligt ansatte der brokker sig over lønnen:

Hvis I gerne vil have flere penge på hånden – hvorfor stemmer I så ikke for lavere skatter?

Nåeeh, nej.

For lavere skatter kommer jo også folk ansat i det private til gode. Det kommer os alle til gode.

I vil derimod bare have mere til jer selv. Så I vil have højere løn betalt af højere skatter på dem som arbejder i det private.

Spørg videre de offentligt ansatte brok-hoveder:

Hvis de privatansatte har det så meget bedre, hvorfor skifter du så ikke til det private?

Nåeeh, nej.

For der er jo alligevel nogle fordele ved at være offentligt ansat når det kommer til stykket, ikke.


Vi har desværre opbygget verdens største offentlige sektor og verdens tungeste skattetryk her i landet.

Og de offentligt ansatte vil gerne have endnu mere i løn. Til stor skade og gene for deres kolleger i det private.

Så meget for solidariteten.

Vi har desværre også opbygget en offer-kultur i Danmark, hvor store grupper af lønmodtagere kan stille sig bedre i lønforhandlinger ved at pege på andre og sige:

"Se, de har det bedre end os. Vi har det faktisk dårligt. Så vi skal have mere og de skal have mindre."

I den kultur giver det god mening at overdrive hvor dårligt ens egen gruppe har det og hvor godt modparten har det.

Og det er hvad vi ser nu igen hvor de store lønmodtagergrupper i det offentlige håber på at berige sig på andres bekostning.

Sågar på samfundets bekostning, for skattetrykket er nu dræbende i Danmark.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.