Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Lidt om Gutmenschen, Berufsverbot og svinefjæs

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Lidt om Gutmenschen, Berufsverbot og svinefjæs

Skrevet af Thomas Vilhelm

Advarende disclaimer: Denne klumme her vil næppe gøre dens afsender lige populær alle steder, men det har han vist valgt at leve med. I dag skal vi se lidt nærmere på to begreber fra den tyske sprogstamme og et enkelt kraftudtryk af dansk oprindelse. Lad os starte med ´Gutmenschen´. I germansk retorik er dette ´gode menneske´ ofte karakteriseret som en størrelse, der med udgangspunkt i egen ideologisk og moralsk fortræffelighed og selvforståelse føler sig så overlegen i forhold til en politisk modstander, at der er fri carte blanche på alle hylder til at beklikke vedkommendes motiver, hæderlighed og anskuelser i værste fald grænsende til direkte udskamning og tilsvining i det offentlige rum ved hjælp af løgn og gustne insinuationer.

Lidt googling på ordet viser dog, at der selvfølgelig forefindes andre nuancer inden for definitionsrammen, men at en ironisk og sarkastisk brug af Gutmenschen har vundet stigende gehør siden midten af 1980´erne, hvor hele diskussionen om ´Political Correctness´ begyndte at florere her, der og alle vegne. Især har den negative udlægning ramt de politisk velmenende folk på centrumvenstrefløjen, der ofte har udvist en tendens til at se racister, kvindehadere, islamofober, homofober, leverpostejsnationalister og andet skidtfolk om hvert et gadehjørne. Disse grupper findes da – det ville være direkte komisk at benægte det. Men tit sidder prædikaterne løse i lommen med en ubændig trang til at forlade deres opholdssted. Derfor går det i ny og næ rigtig galt for nogle Gutmenschen – ikke mindst når den kastede boomerang vender tilbage mod afsenderen med dobbelt kraft.

Eksempelvis ramte det i påsken en landskendt og profeministisk forfatter, da hun i raseri over den sexisme, der efter sigende nærmest daglig hældes ned over hendes medsøskende, mente, at disse misdædere skulle have tilbage af samme mønt. Dette fik en politisk aktiv mand at føle efter at have deltaget i en tråd om et helt andet emne. Parterne var uenige, hvilket jo sker tit, hvorefter manden indkasserede en blokering via privatbesked med et hånligt ´svinefjæs´ på sin vej. BT nappede historien fra facebook, en heftig polemik brød løs, og en ambitiøst debatbogsprojekt om den gode tone røg på gulvet med samme tempo, som et fad med fiskefileter tømmes fra en gratis frokostbuffet. Manden oplyste i øvrigt intet at kende til forfatteren ud over en meningsudveksling i den pågældende tråd. Målet helliger ikke altid midlet – eller er det omvendt?

I skrivende stund har en sag med beskyldninger om udøvelse af Berufsverbot mod en markant debattør sat sindene i kog. Berufsverbot giver hos de mere modne læsere associationer til 1970´ernes Tyskland, hvor man var på vagt overfor hvilke personer, der blev ansat i offentlige stillinger især ud fra devisen om, at de kunne være potentielle terrorister eller have sympati med folk fra eks. Rote Arme Fraktion. Ved ansættelse af disse radikaliserede individer ville der opstå en fare for, at samfundets institutioner og systemer blev ædt op inde fra. Så skidt har direktøren for Københavns Projekthus (KPH), Anne Katrine Heje Larsen, dog næppe tænkt, at det ville gå ved at tilknytte Jaleh Tavakoli til dette kommunalt støttede projekt for nye initiativer og skriveideer.

Tavakoli, tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, debattør og skarp kritiker af de ekstreme yderfløje samt det kvindefjendtlige præstestyre i Iran, har siden marts i år haft et kontor hos KPH, som hun betaler leje for. Derfra beskæftigede hun sig med emner som udsatte børns rettigheder, oplysningsarbejde om demokrati især vinklet på etniske minoriteter og kvinder, der udsættes for social kontrol. Kontoret er nu opsagt fra Tavakolis side med ønsket om, at det sker med øjeblikkelig virkning. Heje Larsen beskylder nemlig Tavakoli i en mail for at have kontakt til og sympati for ´den ekstreme højrefløj´, og at dette er uforeneligt med de igangværende projekter og KPHs eget værdigrundlag.

Dette benægter Tavakoli pure og føler sig hængt til tørre i det offentlige rum, forfulgt og udsat for Berufsverbot rettet mod anskuelser, hun slet ikke deler endsige givet udtryk for. Angiveligt skulle det være sket i en tråd om ´march mod moskeer´. Klummenisten deltog i samme tråd sat i gang af den tidl. PET agent Morten Storm, der opfordrede folk til at samle sig mod islamister, der ønskede død over demokratiet og erstattet af sharia lovgivning. KPH direktøren er tydeligvis på vildspor her. Desuden politiserer hun selv via sin arbejdsplads ved at advokere for Uffe Elbæks nye politiske parti, Alternativet, der er ved at samle underskrifter ind til at kunne stille op til det kommende folketingsvalg. Af KPHs kalender fremgår det desuden, at Alternativet har afholdt fem møder i stedets lokaler alene i indeværende år.

Dette medies ´konkullegaer´ Den Korte Avis har skrevet udførligt om sagen, vores bestyrelsesformand Karen West havde emnet oppe at vende, og nærværende skribent har talt med Jaleh Tavakoli samt læst en stor del af en længere mailkorrespondance de stridende parter imellem. Et helt afgørende spørgsmål til belysning her er jo, om det overhovedet tilkommer et delvist skattekronefinansieret projekt at blande sig i de tilknyttede personers private gøremål og deres religiøse og politiske overbevisninger – slet ikke når man i sin hensigtserklæring påberåber sig at være upolitisk og uafhængig. Dette slog KPHs bestyrelsesformand Andreas Hjorth Frederiksen fast overfor Den Korte Avis. Det er svært ikke at konkludere, at der mangler sammenhæng i geledderne i KPHs ledelse, hvilket endte med at ramme Jaleh Tavakoli, der selv er mørk i huden tilhørende en minoritetsgruppe – hendes egne ord.

På baggrund heraf giver det dårligt mening, at hun skulle være særligt begejstret for den ekstreme højrefløj befolket af nazister og racister, der helst så nogle som hende forsvinde ud af landet i en fart. Københavns Kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), agter at undersøge de nærmere omstændigheder i relation til fremfærden mod Tavakoli. En arbejdsplads må selvfølgelig sætte rammer for, hvordan de ansatte og brugerne opfører sig på stedet, men derfra og til at blande sig i folks tidligere og nuværende holdninger samt gøren og laden i almindelighed er der er pænt stort stykke vej. Det understreger Ebbesen, der finder det stærkt problematisk, hvis KPH foretager sådanne sonderinger under ansættelser eller afskedigelser af personale samt tildeling af kontorpladser.

Som i hændelsen med det noget uheldige forfatterstunt ser vi ligeledes her, hvad der kan ske, når den tidligere beskrevne Gutmenschen adfærd går over gevind. Trangen til at skose andre ud fra deres syn på verden kan ende med, at den domfældende selv idømmes en form for straf (nemesis). Hvad de berørte af denne omvendte karmalov vil drage af konsekvenser heraf, må de selv om, men det er en god ide at kunne indrømme at have fejlet frem for blot uanfægtet at fastholde troen på egen ideologiske og personlige ufejlbarlighed. Dette gælder naturligvis for alle uanset, om de er røde, blå, asatroende, muslimer, ateister, jøder eller noget helt tiende.

I de konkrete eksempler af aktuel karakter ramte klummen durk ned i centrumvenstrefløjens selvforståelse om sædvanligvis at have den moralske ret på sin side. Skulle det foranledige læserne til at tro, at deres politiske modstandere således er fredet, er svaret et entydigt nej. Snart er det 1. maj, og fløjterne må findes frem blandt de protesterende. Måske nøjes denne signatur med et diskret pift, mens han håber på, at I vil følge med igen i næste uge samme tid og sted.

Del Lidt om Gutmenschen, Berufsverbot og svinefjæs