Træværket møder hård modstand i løbet af vinteren. Når vinteren er over os trænger de fleste træværk derfor til en kærlig hånd. Men ved du egentlig, hvad du skal gøre, hvis dit træværk skal males? For at få et pænt resultat er der nogle vigtige trin, du skal igennem. Læs med her og bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal male dit træværk.
Klargør dit træværk
Selvom det er i vinterperioden, at træværket møder hård modvind, så lyder flere anbefalinger, at man ikke bør male udenfor om vinteren, da det kræver en helt anden behandling. Inden du påbegynder malingen af træværket, skal du forberede dit træværk. Derfor bør du først og fremmest rengøre træværket med vand og et rengøringsmiddel, som egner sig til rengøring af træværk. Dertil er det en god idé at anvende grundrens, hvis træværket bærer præg af fedt og snavs, som er vanskelig at komme til livs. Klargøringen af dit træværk indbefatter også, at du fjerner løs og gammel maling. Dette kan du gøre ved at slibe overfladen, hvis den gamle maling er svær at få af. Afslutningsvis bør du altid anvende en grunder, som er beregnet til udendørs træværk. Dermed er træværket beskyttet mod alger og svampeangreb.
Maling af træværket
Når du har klargjort dit træværk, kan selve malingen påbegyndes. Malingen skal først påføres 1-2 dage efter grundingen. Træværket kan males med en heldækkende træbeskyttelse, som giver en jævn og tæt overflade i den farve, du ønsker. Derudover kan træværket males med en transparent træbeskyttelse, som lader træværkets oprindelige farve og mønstre komme til syne. Malingen af træværket foregår med træets åreretning og altid med en stor og bred pensel. Ifølge flere anbefalinger bør denne proces gentages efter 3 år. Hertil er det værd at bemærke træværkets behov for maling hele tiden afhænger af, hvor udsat træværket er, og hvor træværket er placeret – i sol, skygge eller nær havet. Af denne grund bør du altid være i kontakt med fagfolk nær dig, som kan hjælpe med at vurdere dit træværk. Her finder du blandt andre Farve X-perten, som giver professionel rådgivning, når træværket trænger til en kærlig hånd.