Anmeldelse af Hot Buns: What buns?

Primære faneblade

Hot Buns fra gaden. Foto: Tobias Petersen
1.7

Det var ikke uden en vis glæde i stemmen, at jeg fortalte en af mine venner, at jeg havde booket bord til to på burgerrestauranten Hot Buns, der ligger i starten af Gothersgade, få skridt fra Kongens Nytorv.

Min munterhed skyldtes, at jeg forinden havde besøgt stedets hjemmeside, som ikke lægger skjul på, hvad man kan forvente, når man træder ind ad døren: smukke, storbarmede kvinder i dybt nedringede toppe, der serverer burgere, drinks og desserter med et smil.

Lidt amerikansk på den overfladiske måde, javel, men også i herlig modstrid med tidens feministiske tendenser. Præcis, hvad to mænd sidst i 30’erne har brug for på en kold og regnfuld aften.

Et bord til to

Jeg ankom lettere forsinket grundet et nedbrud i metroen og blev hurtigt vist ovenpå, hvor min medspiser sammen med en øl var blevet placeret på en barstol ved en vinduesplads. Et udmærket sted, hvis man vil nyde udsigten til gadens neonfarver over en drink eller en kop kaffe, men ikke egnet til en middag for to. Vi bad tjeneren om et rigtigt bord, og det fik vi.

Inden vi satte os, bestilte vi tre af stedets appetizers. »Kylling er selvfølgelig udelukket«, meddelte min medspiser med fasthed i stemmen, og med chicken nuggets og chicken wings ude af spillet var vi nede på chili cheese tops, løgringe, Jack Daniels ribs og flæskesvær som vores muligheder. Vi fravalgte løgringene og afgav vores ordre. Jeg bestilte samtidig en pilsner fra fad og blev behageligt overrasket, da den kort efter ankom, skænket i et frosset glas. Øllet smagte godt, og detaljen med det kolde glas, som er standard på restauranten, er en udmærket idé.

Således opmuntret var jeg klar til den skuffelse, Hot Buns’ appetizers viste sig at være. Ingen af de tre retter var gode, men flæskesværene, der lignede og smagte som dem, man køber i supermarkeder, var i særklasse ringe. Halvbløde og halvlune var de, som de lå der i skålen og lignede en påmindelse om aldrig at købe flæskesvær andre steder end hos en slagter.

Hot Buns’ chili cheese tops var ikke meget bedre. Intet ved dem tydede på, at de var hjemmelavede, og de adskilte sig hverken i smag eller konsistens fra dem, man køber hos McDonald’s. Ligegyldige var også de såkaldte Jack Daniels ribs. Nogenlunde møre, men kedelige i smagen og helt uden den seje sprødhed, veltilberedte ribs har.

Alle har misforstået konceptet

Da vi var færdige med vore appetizers, var tiden inde til at bestille burgere. Min medspiser valgte The HB, en klassisk burger med syltede agurker, mens jeg kastede mig ud i en Triple Cheeseburger med cheddar, gouda og blåskimmelost. Vi bestilte samtidig en øl mere hver.

Herefter snakkede vi lidt om stedet. Rundt om os sad kærestepar, venindepar og sågar familier, og selv om de kvindelige tjenere både var søde, smilende og opmærksomme, var der ingen af dem, der lignede eller klædte sig som de kvinder, Hot Buns præsenterer i sin markedsføring.

»Det er, som om alle har misforstået konceptet«, påpegede min medspiser. »Både dem, der driver restauranten, dem, der arbejder her, og dem, der kommer her. Det hele er galt«, sagde han.

Derefter fortalte han om en kollega, der før et besøg på Hot Buns med vennerne ikke havde turdet fortælle sin kone, hvor han skulle hen. En grinagtig historie, stedets atmosfære taget i betragtning. Intet ved Hot Buns farligt eller frækt, og der foregår ingenting, som ikke også foregår på Jensens Bøfhus.

Det bedste på tallerkenen

Vores burgere ankom, og det stod hurtigt klart, at de var bedre end de kedelige appetizers, vi var blevet præsenteret for en halv time tidligere. Hot Buns gør på menukortet opmærksom på, at bøffen vil blive tilberedt medium rare, og det var lykkedes for køkkenet at leve op til løftet.

De tilhørende burgerboller var angiveligt af briochefamilien. Bedre end de stenhårde boller af italiensk oprindelse, der en overgang var på mode på caféer og burgerbarer, men stadig en bolletype, der aldrig bliver mere end en kageagtig misforståelse i burgersammenhæng.

De tilvalgte fries viste sig at være det, man andre steder kalder curly fries. De var hæderlige, men ikke fremragende. Chilimayoen, også et tilvalg, manglede smag.

Det gjorde burgerne til det bedste på tallerkenen, selv om de langt fra er potentielle vindere i den københavnske burgerkrig. Lige så gode og bedre burgere fås mange andre steder i byen.

To stjerner

Min samlede vurdering ender på to stjerner af seks mulige.

Den ene får Hot Buns for sine tjenere. Det kan godt være, de ikke ligner de modeller, Hot Buns bruger på sin hjemmeside, men de er opmærksomme, hurtige og venlige.

Den anden får restauranten for sin beliggenhed og indretning. Starten af Gothersgade er et godt udgangspunkt for et væld af oplevelser, og Hot Buns er hyggeligt indrettet, især i stueplan, hvor tværgående rækker med loftshængte glødepærer giver et behageligt lys til rummet.

Når det ikke kan blive til mere, skyldes det dels maden, der ikke hæver sig over det gennemsnitlige caféniveau, dels uoverensstemmelsen mellem markedsføring og virkelighed. Restaurantens hjemmeside giver et forkert indtryk af, hvad kunderne har i vente, og det er ikke i orden.

Endelig var prisen ikke en formildende omstændighed. Vi endte med at betale 700 kroner for tre appetizers, to burgere, to gange fries, to gange mayo og fire øl. Ikke vanvittigt, men i overkanten, kvaliteten taget i betragtning.

MediaCreeper