Efter aftale med redaktøren selv vil jeg skrive nogle blogindlæg fra mit liv som nyslået hotelforpagter. Nogle indslag vil blive dagsbogagtige, andre vil have et mere samfundsmæssigt fokus.
Jeg håber I vil læse med.
Kapitel 1
Fire madpakker til håndværkerne
Søndag d. 4 februar meldte jeg på min Facebook-væg ud, at jeg, sammen med fire andre, har overtaget driften af det historiske Vedersø Klit Badehotel, der, som navnet antyder, ligger ved Vedersø Klit; Kaj Munks gamle hjemstavn.
Reaktionen derpå har været ovenud positiv. Dagen efter, mandag d. 5 februar, havde jeg sandelig ild i telefonen. Man skulle tro det var en Samsung, der jo vist nok er kendt for at selvantænde. Men det er altså en Huawei.
Daniel (en af mine kompagnoner) og jeg er alene i denne uge, så på trods af lavsæson har vi haft rigeligt arbejde.
Hele holdet var samlet i weekenden. Med holdet mener jeg; min kæreste, Hanne, min bror, Oliver, hans kæreste, Vera, og vor fælles ven, Daniel. De tre andre tog hjem søndag, så vi stod med alle de 4.500 kvadratmeter selv.
Vi havde aftalt, at det nok var bedst at tage et par dage uden gæster og forsøge at danne os et overblik.
Sådan blev det ikke. Fire håndværkere, der anlægger en stald på godt 6.000 kvadratmeter i nærområdet, meddelte os til mandag eftermiddag, at de gerne ville gerne bo hos os. De ville også gerne have aftensmad, morgenmad dagen efter og en madpakke til frokost. Helt indtil torsdag.
Da vi endnu ikke har adgang til bankkonti eller fast aftale med nogen leverandør, kørte jeg i Brugsen i Sønder Nissum. En fin brugs, der ligger tæt ved byens pæne, hvide kirke.
Her handlede jeg ind til fornødenhederne.
Klokken 17.00 var jeg tilbage på hotellet og der skulle være mad klokken 19.00.
Jeg havde hvid skjorte, fine bukser med pressefolder og pæne herresko på, da vi dag havde besøg af både kamerahold og journalister.
Men jeg kan ikke lide at lave mad i mit pæne tøj, så der skulle skiftes.
Uheldigvis sprak mine arbejdsbukser i skridtet dagen før, så jeg overvejede kort muligheder for bar røv i køkkenet. Men det går vist ikke - både af hensyn til gæsterne og ikke mindst jeg selv.
Jeg lånte derfor Daniels vandrebukser, fik en hættetrøje på og så fik han min grønne blazer i byt.
Hurtigt fik jeg sat over til pasta med kødsovs. Maden var klar klokken 19.00 og så gik jeg i gang med madpakkerne og morgenmaden.
Jeg lavede nogle pølsemadder, en "franner" med ost og så havde jeg lidt gulerodskage, de også fik med.
Morgenmaden var bare lidt brød og pålæg. Det klarer de nok, disse hårdtarbejdende staldarbejdere.
Det er et meget stort køkken. Godt 400 kvadratmeter. Så det tager tid at gøre rent, skrubbe overflader, gulv og spule det rent bagefter, for til sidst at bruge svaberen (og her kan I nok forstå, at bar røv og svaber lyder lidt for vovet i køkken) til at skubbe vandet ned i ristende. Derudover gjorde jeg opvasken ren. Det tog tid, men det lykkedes.
Jeg var færdig ved 22-tiden. Så det var nu en lang dag, denne mandag; fra 08.30 til 22. Min skridtmåler slog over 20.000, så jeg håber mine fedtdepoter er mig nådige over de to stykker kage, jeg fik til eftermiddagskaffen.
Lidt herfra.
Mere følger.