Primære faneblade

Lukket

"Han var umulig ikke at holde af"

Foto: Beethoven9 / CC-SA 4.0
Prins Henrik. Foto: Beethoven9 / CC-SA 4.0

Prins Henrik er stille afgået ved døden.

Samlet omkring ham til det sidste var hans nærmeste familie. Hans hustru og hans to sønner.

Jeg kendte ikke prinsen personligt. Men han gjorde som hovedregel et sympatisk indtryk, når han gav sig til kende for offentligheden. Som oftest med et smil på læben og et glimt i øjet.

Der var noget lunt og ubestemmeligt over ham.

Han havde naturligvis sine officielle pligter, men han havde også sine egne interesser.

På mange måder var han spændt ud mellem to verdener. Men altid med sin egen gnist, sit eget ståsted – og i ny og næ optræk til oprør. Han var åndfuld grænsende til det egensindige. 

Han var ganske enkelt en stor personlighed.

Og for mange, tror jeg, umulig ikke at holde af. Det var han i hvert fald for mig.

Prins Henrik vil blive savnet.

Må han hvile i fred.

11/12/2019 - 15:35