Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Årets mest misforståede undersøgelse er ikke engang officielt udgivet endnu

Pixabay
Pixabay

Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark er ikke engang udgivet officielt endnu, og myterne om og misforståelserne af undersøgelsen står allerede i kø.

Desværre er der rigtigt mange, som misforstår undersøgelsen eller drager for vidtrækkende eller uholdbare konklusioner på baggrund af den. Mange læser deres egen ønsketænkning ind i den.

Jeg omtalte undersøgelsen her på Folkets Avis for knap fjorten dage siden, og i går tog en blogger på Børsen så undersøgelsen op.

Det, undersøgelsen viser, er, at mænd og kvinders lønudvikling følger nogenlunde samme spor og tempo – indtil et par får børn. Så falder kvindens indtægt, men mandens indtægt er stort set upåvirket. Her taler vi om en gennemsnitligt kvinde og en gennemsnitlig mand.

Kvinder uden børn har i undersøgelsen omtrent samme lønudvikling som mænd. Så intet tyder i dag på diskrimination imod kvinder som sådan. I dag hænger lønforskellen mellem mænd og kvinder - ifølge undersøgelsen - hovedsageligt sammen med valget om at få børn.

Undersøgelsen ser også på om mønstret tidligere var det samme:

Her kan man se, at beslutningen om at få børn i hele den periode, undersøgelsen dækker, har haft en væsentlig betydning for lønforskellen mellem kvinder og mænd. Og man kan yderligere se at i dag er denne beslutning helt afgørende.

I dag er lønforskellen i virkeligheden ikke mellem mænd og kvinder, men imellem mænd (med eller uden børn) og kvinder uden børn på den ene side og så kvinder med børn på den anden side.

Nogle tolker så undersøgelsen sådan, at den påviser diskrimination imod mødre. Det er jo mødres indkomst som falder eller stagnerer - mens kvinder uden børn og mænd i det hele taget ikke bliver ramt af denne "child penalty", som undersøgelsen kalder fænomenet.

Men undersøgelsen påviser faktisk ikke, at virksomheder diskriminerer mødre. Den viser at den gennemsnitlige mor oplever et fald i lønindtægt som den gennemsnitlige far (og gennemsnitlige barnløse kvinde) ikke oplever.

Undersøgelsen ser på tre umiddelbare faktorer til at forklare lønfaldet hos mødre: lavere arbejdsmarkedsdeltagelse, færre arbejdstimer og lavere timeløn, og kommer frem til at alle tre spiller en rolle.

Men de første to er uden for arbejdgiverens kontrol, så selv hvis der skulle ske en aktiv diskrimination af mødre fra arbejdsgivers side, så kan dette kun forklare en mindre del af den samlede lønforskel.

Snarere end diskrimination skal faldet i lønindtægt forklares ved at den gennemsnitlige mor har et andet adfærdsmønster end den gennemsnitlige far.

For eksempel kommer undersøgelsen ind på at kvinder, efter de bliver mødre, oftere end mænd, efter de bliver fædre, skifter over og bliver offentligt ansatte eller på anden vis går ned i tid - sandsynligvis i et forsøg på at få mere tid med børnene.

Kvinder, der bliver mødre, skifter også oftere end mænd, som bliver fædre, over i andre virksomheder som anses for at være mere familievenlige:

Man kan sige, at kvinder tilsyneladende - i højere grad end mænd - ændrer adfærd ovenpå en børnefødsel og i årene med børn i huset.

For det er nu engang sådan her i livet, at man ikke kan være to steder på een gang.

Et valg af tid med børnene er et fravalg af tid på arbejdet – og omvendt.

Alt det her drejer sig om gennemsnitskvinden og gennemsnitsmanden.

Den enkelte mor kan godt vælge at prioritere anderledes end den typiske mor.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:09
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn