Gå til hovedindhold

Fattig kommune forgyldte konsulentfirma der scorede over 4.000.000 kroner på aftale uden udbud

Af Lars

På Lolland-Falster er udbud ikke nødvendigvis noget, man gør brug af. Heller ikke når det handler om millionaftaler, som strækker sig over en længere periode.

- Det her forslag vil få vidtrækkende konsekvenser. Det er en katastrofe for eleverne, for inklusions-arbejdet og for lærerne.

Sådan lød det vinteren 2016 fra Henrik Hansen, formand for Lolland-Falsters skolelærere, da han overfor mediet Folkeskolen kommenterede på de millionbesparelser, som ville ramme Guldborgsund Kommune. Det i størrelsesordenen 48 millioner kroner om året, hvilket også ville gå ud over Henrik Hansens medlemmer rundt om i kommunens folkeskoler.

Men det er dog langt fra alle dele af Guldborgsund Kommunes administration, hvor der er problemer med at finde frem til ledige bevilliger. Det fremgår af aktindsigter, som Folkets Avis har opnået i kommunens forbrug.

Herunder i en aftale, som blev indgået med konsulentfirmaet Alomentor i 2014.

Kommune efterprøvede ikke markedsprisen

Ifølge de fremsendte bilag til Folkets.dk, medførte aftalen en regn af fakturaer i det halvandet år, hvor aftalen med Guldborgsund Kommune varede. I at blev det til 15 af slagsen svarende til, at Alomentor reelt hver måned, kunne sende en af sted til kommunen, for at arrangere forskellige former for kurser :

6. januar 2014 : 250.000 kroner

4. februar 2014 : 412.500 kroner

11. marts 2014 : 250.000 kroner

10. april 2014 : 250.000 kroner

5. maj 2014 : 250.000 kroner

6. august 2014 : 375.000 kroner

8. september 2014 : 375.000 kroner

6. oktober 2014 : 375.000 kroner

5. november 2014 : 375.000 kroner

1. december 2014 : 375.000 kroner

5. januar 2015 : 250.000 kroner

6. februar 2015 : 250.000 kroner

2. marts 2015 : 250.000 kroner

7. april 2015 : 250.000 kroner

6. maj 2015 : 225.000 kroner

 

I alt medførte det en regning på 4.512.500 kroner, hvilket burde have medført, at kommunen havde foretaget en større undersøgelse af, hvad markedsprisen var for ydelserne. Men overfor Folkets Avis oplyser Guldborgsund Kommune i en email, at aftalen med konsulentfirmaet hverken kom i udbud, ligesom man heller ikke indhentede såkaldte alternative tilbud.

Det vil sige, hvor kommunen inden aftaleindgåelsen kontaktede andre potentielle leverandører, for at finde frem til, hvad de ville kræve:

- Til bilagene skal knyttes den oplysning, at forløbet med Alomentor er et længerevarende uddannelsesforløb om strategisk ledelse for alle Guldborgsund Kommunes ledere.

Velkendt fremgangsmåde i Guldborgsund Kommune

Det er dog langt fra enestående, at skatteyderne i Guldborgsund Kommune har måttet finde den helt store pung frem for at betale millionkontrakter, som ikke har været udsat for hverken udbud eller indhentelsen af alternative tilbud. Det har også været tilfældet i forhold til det lokale skraldefirma REFA, som igennem de seneste år har givet store millionaftaler til et lokalt reklamebureau.

Ifølge Ekstra Bladet opnåede det på den måde i 2016 og 2017 aftaler for omkring 5 millioner kroner, hvilket ifølge Vagn Greve, professor ved Roskilde Universitet, overfor avisen anså for lovstridigt :

- Det er en fejl, at man ikke har sendt det ud i offentligt udbud, fordi man skal sikre, at de offentlige penge bliver brugt bedst muligt.

En vurdering som man dog langt fra var enig i hos REFA, som på trods af ikke at have været i kontakt med andre reklamebureauer end det valgte lokale, anså fremgangsmåden for både god og lovlig.