Hej DR,
Nu har jeg efterhånden ved flere lejligheder set jer benytte tre til fire journalister per artikel.
Og det undrer mig rigtigt meget. For artiklerne er sjældent specielt gode eller oplysende. Og som regel er de særdeles ensidige. Man skulle tro, at når man brugte hele fire journalister, så kunne man komme rundt og i det mindste få to sider af en sag med.
Men nej.
Nu vil jeg gennemgå et eksempel for at vise hvor ringe det står til:
Artiklen hedder "Drengefarver til pigerne og kjoler til drengene: Børnehave gør op med kønsroller"
Og den er skrevet af
JULIE BENDER THOMSEN, ANNE-MARIE LINDHOLM OG SIMON SANDEMAND OG LOUISE MANDRUP
Altså ikke mindre end fire journalister.
Artiklen handler om piger og drenge og indeholder en række påstande som på ingen måde understøttes af kildehenvisninger.
Frit svævende har vi blandt andet følgende påstand:
I dagtilbuddene. Hos langt de fleste daginstitutioner hersker de klassiske kønsrollemønstre nemlig stadigvæk.
Det viser flere forskningsprojekter.
Og så er der ellers ikke så meget som en eneste henvisning til et forskningsprojekt af den type. Ikke en!
På trods af at man har været fire journalister om at skrive artiklen!
Artiklen oplyser heller ikke om, at der findes masser af forskning som viser at kønstypisk adfærd langt hen ad vejen er medført og altså ikke kun noget der påduttes af omgivelserne.
Den her artikel oplyser i det hele taget ikke.
Den forsørger at skabe et bestemt indtryk af tingene.
Og på trods af at man har været fire journalister på opgaven har man altså ikke gjort sig den umage at sætte sig ind i sagerne eller belyse væsentlige aspekter i forhold til det emne, man skriver om.
I eget selvbillede er DR en form for garant for objektiv og lødig journalistik.
Det kan man altså kun grine ad.