Er systemet til for borgerne?
Eller er systemet til for sin egen skyld?
Skal man bedømme på Struer-sagen om Ulla Astrup synes det sidste at være tilfældet.
Som Folkets Avis kunne afsløre i går, så får direktørerne i Struer Kommune en særdeles fyrstelig gage.
Ud over millionlønnede direktører så har Struer Kommune også en række særdeles vellønnede såkaldte centerchefer. De er chefer for bestemte område. Som vi skrev:
Og som det fremgår af vores aktindsigt, så har Struer Kommune både en Handicap- og Psykiatrichef og en Chef for Sundhed og Omsorg. Begge vellønnede med lønninger der nærmer sig en million om året i 2016 for sidstnævnte.
Disse folk har igen afdelinger og folk under sig.
Kort sagt råder Struer Kommune over rigelig dyr "social infrastruktur". Et system der egentligt skulle hjælpe syge borgere. Det er vel det, det er der for. I teorien.
For når Parkinsonramte Ulla med den svært beskadigede ryg alligevel ikke kan få sin førtidspension, så virker det ærligt talt mere som om at systemet stiller sig i vejen end som om det hjælper.
Og hvis systemet ikke hjælper borgere med særdeles reelle behov, så er systemet vel egentligt langt hen ad vejen fordærvet. Så er det blevet til et beskæftigelsesprojekt og til bureaukrati.
Et system hvor systemet i sig selv er målet.
Hvor borgerne har 2. prioritet.
Og så er det klart at tilliden forsvinder.