Gå til hovedindhold

Radio24syv værts pinagtige forsvar af omskæring

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Man forfærdes fra tid til anden over omskæringstilhængernes debat-niveau if.m. det måske kommende forbud på omskæring af drengebørn. Radio24syv vært, Anne Sofie Allarp er ingen undtagelse – ja faktisk sætter hun ny rekord i fordummelse af debatten – dette i et indlæg offentliggjort i BT, onsdag d. 18. april, 2018.

Allarp skriver, at hun har lært 9 skræmmende ting af omskæringsdebatten, hvor man med en vis rimelighed godt kan stille spørgsmålstegn ved hendes objektivitet. Hun virker sågar en kende landsbytosset i sit forsvar af omskæring.

Igennem 9 pinagtige punkter åbenbare hun sit forsvar for omskæringspraksissen, hvor vi runder alt fra pornofilm, til antisemitisme, Sovjetunionens undertrykkelse af minoriteter, samt hendes egen manglende viden om det videnskabelige fundament, som omskærings-modstanderne i rigelige mængder kan læne sig op ad.

Man kan læse hendes indlæg her, hvorfor jeg vil nøjes med at gribe fat i nogle af de mest landsbytossede punkter.

Bla, punkt nr 4, der med al tydelighed viser Allarps enorme ignorance og dertilhørende egen-projektion af hendes manglende viden. Hun skriver: Begejstringen for egen forhud er for mange et endorfin-baseret værn imod fakta og videnskab.

Så kampen for drengebørns ret til deres egen krop bunder altså ifølge Allarp i en endorfin-baseret forhudsbegejstring. Det poppede i udsagnet vidner om et begrænset intellekt, der desværre udfolder sig yderligere i nogle af de næste punkter, hvor hendes egen manglende viden kommer yderligere til udtryk.

Her forsvarer Allarp omskæringspraksissen, foruden at kritisere omskærings-modstandernes henvisning til, at omskæring også nedsætter den seksuelle nydelse betragteligt, da forhuden indeholder tusinde af nerver, udover at den også stimulerer penishovedet – med henvisning til mandlige pornostjerner og deres seksuelle nydelse i pornofilm.

Mange argumenter i debatten går på, at omskæringen er en lemlæstelse, som invaliderer drengen og saboterer hans sexliv for evigt. Der er intet belæg for dette, hvilket man heller ikke behøver at se mange pornofilm for at konstatere ved selvsyn. 

Jeg ved ikke om det er et bevidst forsøg på at fordumme debatten, men verden blev samlet set en lille smule dummere via Allarps forsøg på at bruge pornofilm som dokumentation.

Allarp kæder også konsekvent modstanden mod omskæring sammen med diabolske dagsordner, der ifølge Allarp skulle bunde i antiseminitisme, foruden at hun mener, at et forbud har karakter af minoritetsforfølgelse ala den der fandt sted i Sovjetunionen. Det er en skamløs påstand, som groft dæmoniserer debatten og reducerer den til et spørgsmål om fremmedhad.

Her er nogle af de ”sovjetiske” og åbenbart antisemitiske organisationer, som støtter et forbud.

Red Barnet
Børnerådet
Børns Vilkår
Lægeforeningen
Dansk Kirurgisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Sygeplejeråd
Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker
Dansk Kvindesamfund
Jordemoderforeningen
Nordiske børneombudsmænd
Sex & Samfund
Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL)
De Nordiske Foreninger for Klinisk Sexologi (NACS)

Jeg tror, de fleste mænd med forhud er vidende om på egen krop og if.m. egne seksuelle aktiviteter, hvor vigtig forhuden er. At mænd der aldrig har haft forhud skulle kunne udtale sig kvalificeret om ligegyldigheden af dette vigtige organ, det er tragikomisk – lige som det er tilfældet med de kvinder, der af helt naturlige grunde heller ikke har nogen indsigt i forhudens mange nydelsesmæssige goder for mænd.

Men uanset de nydelsesmæssige fordele, så handler det i sidste ende om at give drengebørn retten til egen krop – præcis som det også gælder for pigebørn.

Allarps forsøg på at blande det sammen med mandlige pornostjerner, antisemitisme og Sovjetunionen, tager debatten til et nyt lavpunkt.