Gå til hovedindhold

Liberale kræmmere og konservative hyklere

Af Lennart

Konservative ynder at beskylde liberale for at være kulturblinde og pengefokuserede.

Omvendt kan liberale beskylde konservative for at være principløse og hykleriske.

Når man fra nationalkonservativ kant for eksempel anser det som problematisk at muslimer ikke vil spise grisekød, men samtidig forsvarer jøders ret til at skære i små drenges tissemænd. Ja, så er principløsheden og hykleriet tydelig for alle med åbne øjne.

Omvendt har mange liberale ganske rigtigt så meget fokus på forholdet mellem individ og stat at man til tider glemmer alt om kultur og familie. Og der er en tendens til at liberale betoner økonomiske faktorer lidt rigeligt når menneskelige valg og adfærd skal forklares.

Og hvad så, egentligt?

Dette er vel ikke nødvendigvis noget problem.

Men jo, i Danmark er en splittet borgerlighed faktisk et problem.

Her i landet skal man nemlig holde sig for øje at både gruppen af økonomisk liberale og gruppen af nationalkonservative i Danmark er små i forhold til gruppen af kulturradikale og socialister / socialdemokrater.

Så hvis ikke liberale og konservative kan finde sammen, så er der egentligt ikke reelt noget modspil til status quo og business as usual her i landet. Som er en form for udvandet (heldigvis) kulturmarxisme.

Og det bliver svært at finde sammen sålænge for mange liberale er kulturblinde kræmmere og for mange konservative er principløse hyklere.

Løsninger på presserende problemer her i landet skal derfor søges endnu bredere. Og så bliver kompromisserne større. Og det kommer til at tage lang tid.

Måske for lang tid.

Men sådan kan det gå når borgerligheden er vingeskudt.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.