Gå til hovedindhold

Spis brød til

Brød er dejligt og er noget alle godt kan lide. Vi har fået denne artikel fra Per Asmussen fra GastroFun.dk, der bl.a. fortæller om teknikker og opskrifter, der kan gøre bagning i de danske privatkøkkener til en fornøjelse.

Der er masser af forskellige måder at bage brød på og der er ingen tvivl om at flutes, boller og møllehjul altid er sikkert hit. Vi kommer dog forbi forskellige brødtyper i denne artikel.

 

Franskbrød

Bagerens brød smager altid godt og hvem har ikke forgæves prøvet at lave et franskbrød hjemme, hvor det på ingen måde har mindet om et rigtigt franskbrød!?

 Hvordan får bageren sit franskbrød til at hæve flot op?

Der er flere ting der spiller ind, men her opsummeret vi hvad der skal gøres (men du kan læse hele opskriften her: franskbrød)

 

1) Varme. Masser af varme. Den høje varme gør at når brødet bages, så dannes der den sprøde skorpe du kender fra bagerens brød. Så ovnen skal være så varm som overhoved mulig når brødet kommer ind i ovnen, men husk at skrue ned efter cirka 10 minutter.

 2) Måden dejen foldes på. Foldeteknikken betyder meget. Hvis brødet ”bare” placeres i formen, så vil det ikke hæver op. Dejen skal hjælpes ved at foldes som du kan se herunder:

[[{"fid":"3278","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":false,"field_billede_navn[und][0][value]":"","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":false,"field_billede_navn[und][0][value]":"","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

3) Måden dejen æltes på. Den har brug for at blive æltet meget og længe. Det sørger for gør at melets gluten bliver strukket ud og det hjælper dig til at få et lækkert stykke brød

 

Franskbrød kan fås i mange varianter, men det vi lige har beskrevet er et klassisk hvedebrød.

Ønsker du lidt sundere udgave, kan du f.eks. tilføje ølandshvede (som her: Ølandshvede brød) eller yoghurt (som her: Yoghurt franskbrød) i brødet.

Hvis du ikke har en brødform, så kan du lave brød i kurv eller rundt franskbrød.

 

Toastbrød/sandwichbrød

Toastbrød har meget den samme form/indhold som et franskbrød. Der er dog nærmest ikke nogen der giver sig i kast med hjemme i privaten i Danmark.

Det synes vi er synd, da man kan få den lækreste skorpe på et brød ved at lave et franskbrød som et toastbrød. Toastbrød har fået et elendigt ry grundet at det sælges som meget billigt industribrød. Det gør franskbrød også, men alligevel køber danskerne det i en god kvalitet hos bageren, hvilket sjældent sker for et toast-/sandwichbrød.

 

Man skal have en lidt speciel sandwichform hvis man skal gøre det perfekt, men det er også muligt at bruge en almindelig brødform, hvis man f.eks. placerer et tungt fad hen over.

Det der skal til for at lave et godt toastbrød er at dejen bliver formet som et toastbrød, men så skåret i 4 dele og vendt 90 grader. Det sørger for at brødet vokser sammen på den helt rigtige måde og dermed ikke smuldrer/går i stykker når brødet skæres.

Her kan du se opskrifter på toastbrød, sandwichbrød og yoghurt toastbrød.

Hvis du leder efter mad til de helt små, så er der masser af inspiration her.

Rugbrød

Rugbrødet er vi danskere er meget kendt for rundt i verden og de fleste er vilde med det. Det findes faktisk ikke i andre lande på samme måde. Det tætteste vi kommer på vores danske version er svensk- og tysk brød. Men det er typisk mere sødt og mindre mørkt end vores.

Brødet kræver typisk en del tålmodighed at lave og en surdej.

Hvis man skal lave et godt stykke rugbrød, så tager det typisk to dage, samtidig med at man har en surdej man skal holde i live. Det kan være en der står ved stuetemperatur der skal ”fodres” dagligt, eller en der kan stå i køleskabet og kan holde sig et par uger på køl (uden at skulle have opmærksomhed).

 Her kan du læse forskellige opskrifter på rugbrød:

Hvis du ikke har mod på surdej og ”bøvlet” med det, så er der en opskrift på et lækkert og saftigt kernerugbrød her: Rugbrød uden surdej. Det kræver dog gær og en masser kerner.

 

Burgerboller

Burgerboller har lidt samme skæbne som toastbrød og anses for at være ”tarveligt”. Men sådan behøver det ikke at være, især hvis du gerne vil løfte din hjemmelavede burger til nye højder.

Nøglen til at lave gode burgerboller er at få æltet dejen grundigt og rigelig med hævetid.

Vi har to opskrifter herunder, den ene er på almindelig burgerboller og den anden er på en brioche burgerbolle (proppet med smør):

 

 

Koldhævet brød

Koldhævet brød er brød der hæver meget længere tid end normalt brød. Det gøres typisk ved at dejen laves dagen inden og står på køl til der skal arbejdes med dejen. Dejen er altså ikke formet før den kommer på køl.

Det kan du f.eks. læse mere omkring i disse opskrifter: Koldhævet varme hveder, lyst brød med surdejEnglish Muffins, hurtige boller og langtidshævet brød.

Du kan også prøve at lave din egen surdej, der kan bruges til lyst brød. Se f.eks. en opskrift her på surdej.

Hvis du ikke bryder dig om at arbejde med gær, surdej eller bruge tiden på bagværk, så er scones vejen frem. Lidt bagepulver og 30 minutter er alt hvad der skal til.

 

Ellers er der også et en masse bagværksopskrifter til inspiration her: