Så kørte de grid girls helt af banen. Men hvem er det egentligt der har et problem? Og hvad har de et problem med?
Man kan kun undre sig over hvor let spil aktivistiske identitetspolitiske feminister har haft de senere år.
En lille gruppe af gale furier har haft held med at nedgradere samfundet og gøre det mere kedeligt og gråt.
Jeg taler om de feminister og andre aktivister som mener de skal bestemme over andre mennesker. Som mener de bedst ved hvad er godt for andre.
En masse råberi om sexisme og kvindeundertrykkelse har vi hørt på. Og de store brands inden for sportens verden er blevet bange og har rettet ind.
Det er det kedelige ved store og succesrige brands - de har alt at tabe. Hvilket gør dem til lette mål for højtråbende ideologer og sure twitter-aktivister.
Nu er podiepiger historie.
Nu er gridgirls historie.
Hvem bliver de næste?
Det blev så de smukke kvinder på fodboldstadions som FIFA nu vil forhindre TV i at vise billeder af.
Og dermed kan vi igen spørge. Hvem bliver de næste?
Undertøjsmodeller?
Skønhedsdronninger?
Kvindelig skønhed generelt?
Kunne man forestille sig at det kom så vidt at ualmindeligt smukke kvinder blev bedt om at lægge en dæmper på i det offentlige rum?
Og blev de unge kvinder, som mistede deres job og netværk i forbindelse med det feministiske hævntogt imod kvindelig skønhed, nogensinde spurgt hvad de selv mente?
Eller opfatter de akademiske og aktivistiske (det er en og samme ting i dag) kvinder sig som værende i en bedre position til at afgøre hvad der er rigtigt for disse kvinder end kvinderne selv er?
Respekterer indentitetskrigerne overhovedet kvinder som vil noget andet end de selv. Og anerkender akademiker-feminister at et job som gridgirl eller podiepige kan være et respektabelt arbejde? Eller ser man i virkeligheden ned på dem?
Den ideologi, som gennem årtier har harceleret imod "sexisme" og "stereotyper" og "skønhedsidealer", opnåede i sidste ende at få marginaliseret netop de kvinder, den hævder at ville beskytte.
Eller er det i virkeligheden feministernes egen selvopfattelse som skal beskyttes mod den smukke anden?
Tænk lidt over følgende:
Hvorfor er det næsten aldrig de kvinder som selv "objektiviseres" som gridgirls eller podiepiger, som klager over "objektiviseringen". Men i stedet næsten altid de kvinder som ikke selv dyrkes som sexobjekter, der spyr deres galde over dyrkelsen af den skønne krop?
Måske er der på tide at vi igen begynder at sige lidt fra.
Så ikke alting bliver omdannet i de sureste og mest forbitrede feministernes billede.
Læg også mærke til en anden ting:
Man fjerner først kvinderne fra mande-sporten. Fra ræs, fra cykelløb, cheerleaders fra basketball og football.
For om noget pisser det feminister af at succes og skønhed hænger sammen. Og så heteroseksualitet generelt. At mænd faktisk nyder smukke kvinder og at kvinder er vilde med succesrige mænd.
Sådan er naturen nu engang, men det har feministerne det tilsyneladende lidt svært med.
Den største "objektivisering" af kvinder - og den mest udbredte og omfangsrige - er dog sandsynligvis i magasiner og tøj som markedsføres netop til kvinder selv.
Det pisser nok ikke feministerne helt så meget af, men mon ikke det kommer til de kvinder som pryder forsiderne på de utallige kvinde-magasiner på et tidspunkt også og vil af med skønheden her på samme vis som man fjerner den fra mændenes sportsverden i dag.