Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

332

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Politikerlede: Er mistillids- og kvalmegrænsen nået?

Antal

Debatindlæg af Thomas Vilhelm

Ja, vi skal til det igen. Mens Venstres formand Lars Løkke Rasmussen ser ud til atter at klare frisag i sit parti i forhold til en ny krise om orden og gennemskuelighed i sagerne, har befolkningens tillid til de valgte ifølge en måling offentliggjort i det politiske onlinemagasin Altinget nået nye bundrekorder. Mere end seks ud af ti (knap 63 procent) har ret eller meget lille tillid til de MFere, de selv har været med til at stemme ind. Kun et sted mellem to-tre procent giver udtryk for meget stor tillid til dem, der har deres daglige gang på Borgen. Et lignende og mindst lige så dystert billede tegner sig for de opstillede EU-parlamentarikere, hvor andelen af ´ved ikke´ tilkendegivelser dog er noget større end hos deres kolleger i Folketinget. På søndag skal vi således til urnerne med vores kryds, når der både er folkeafstemning om Patentdomstolen og kamp om de 13 pladser, Danmark råder over i EU-parlamentet. Noget er altså helt galt!

Lidt over tre ud af ti (32 procent) svarer, at de har ret stor tillid til folketingspolitikerne, mens tallet for EU-parlamentarikerne er 23,5 procent. Imidlertid ser det lokale demokrati ud til at trives noget bedre i vælgernes øjne, idet ca. halvdelen har meget eller ret stor tillid til kommunalpolitikerne, mens et tilsvarende antal siger det modsatte – her er ´ved ikke´ segmentet så lille, at det ikke kan tillægges nogen større betydning ift. det samlede billede. Alt tyder på, at tilliden samlet set til vores repræsentative demokrati og dem, der er sat til at forvalte det, er for nedadgående, som det kommer til udtryk i de målinger, der laves på disse parametre. Det er mildest talt urovækkende.

Løkke Rasmussens enorme tøjforbrug finansieret af partikassen inklusiv Mallorcarejse for hele familien og den negative polemik, det medførte i Venstres egne rækker, i dagspressen og i utallige debattråde på facebook, er blot symptomatisk for, hvor dybt mistillidskrisen egentlig stikker. Har landets største parti orden i sagerne, og betaler dets leder og statsministerkandidat mon skat af de rundhåndede frynsegoder, der tildeles ham, lød spørgsmålene i dagevis. Den elendige krisehåndtering i Venstre gjorde kun ondt værre med især Hjort Frederiksen på glatis i medierne. Men nu er der nærmest som med et trylleslag orden i geledderne igen. Folketingsgruppen giver udtryk for fuld tillid til Løkke oven på en verbal afklapsning for blot en lille uges tid siden, og Forretningsudvalget, hvor hovedpersonen selv har sæde, nåede i går aftes til samme forventelige resultat efter et flere timer langt møde. ´Skole-hjem´ samtalerne synes at have virket.

V-lederen betaler den skat, der skal betales, lyder det som en automatpilot, hver gang der spørges til punktet. Et andet og mindst lige så vigtigt spørgsmål er: Hvorfor svares og reageres der så sent fra ledelsen og Løkkes egen side? Den slags øger ikke just tiltroen til det politiske system, når vælgerne efterlades med et indtryk af, at der nok fejes urent trav ind under det herostratisk berømmede gulvtæppe. Ydermere tegner de mange uheldige sager med Løkkes person som centralt omdrejningspunkt på, at der er tale om et mønster i hans politiske karriere – ´går den så går den´ mentaliteten klæber til ham som fluepapir, og selv om et samlet parti – tilsyneladende – ser ud til at stå last og brast med deres førstemand, venter der denne et stort oprydningsarbejde ud i at genskabe det tabte terræn i troværdighed og personlig integritet.

Uroen må utvivlsomt lure i kulissen: Kommer der mere, og dumper der lige pludselig en ubehagelig forespørgsel fra SKAT ind i den politiske manege som en højst uvelkommen ´Dark Horse´?

Det bliver ligeledes interessant at iagttage, om det forestående EU-valg i større eller mindre grad bruges til at lufte en indenrigspolitisk utilfredshed med Venstres trøstesløse tilstand og vrede over Thorning Schmidt-regeringens brudte løfter overfor dens kernevælgere. Det vil være ærgerligt i relation til den EU-politiske dagsorden inkl. folkeafstemning om vores tilslutning til Patentdomstolen, da der er masser af vigtige emner at forholde sig til herunder velfærdsydelser til borgere fra andre medlemslande der arbejder i Danmark. Fokusforskydning herfra udstiller blot endnu mere markant tillidskrisen overfor systemet, som kommer til udtryk i målingen i Altinget.

Reaktionen på den kan næppe overraske nogen længere og blotlægger den sædvanlige ansvarsforflygtelse hver gang, der fremsættes kritik af den herskende orden. Forhenværende som nuværende politikere inklusiv Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) hiver pressen og de økonomiske konjunkturer ind som medårsag til de mildest talt elendige tillidsmålinger. Politikernes egen utroværdige ageren og fremsættelse af løfter, der mest minder om dækningsløse checks, nævnes kun perifært af de adspurgte i Altingets artikel om målingen.

Men når en række politikere herunder især siddende ministre røde som blå fifler til kanten eller over med tvivlsomme bilagsroderier, skattesager, monstrøse telefonregninger, nødløgne i en prekær knibe eller generelt gribes i uvederhæftige påstande og vildledning af Folketinget, er de selv skyld i, at dækningen af deres ageren fjerner fokus fra den mere visionsprægede debat med vrede blandt mange frustrerede vælgere til følge. Hav orden i tingene, kære politikere, og sig sandheden uden omsvøb samt reager øjeblikkeligt når noget er ved at løbe af sporet og dermed giver anledning til mytedannelser i medierne og befolkningen. Anse dette som et utvetydigt krav, hvis I fortsat ønsker at bevare den flig af tillid, som måtte være i behold.

Aviser, TV og radio er ikke uden skyld i udviklingen. Ofte rodes der for længe rundt i småsager, og vi kommer ikke ind til kernen af, hvad vi vil med dette land udtrykt både i praktisk politik og de mere langsigtede visioner. Det er ærgerligt og farligt på længere sigt, da udviklingen omkring os går stærkt og kræver brugbare svar, så vi undgår at blive hægtet fuldstændig af. En del har talt om et forestående jordskredsvalg, hvor DF og Enhedslisten stormer frem på bekostning af især S, SF, K og muligvis Venstre, hvis ikke sidstnævnte rejser sig efter endnu en forsmædelig Løkke-affære. Iblandt disse røster taler flere om nødvendigheden af at få ´renset luften´.

Skulle en sådan ´luftrensning´ ende med populistisk overbudspolitik af ideologisk karakter med milliarddyre krav til blot mere velfærd uden blik for, hvordan vi får flyttet arbejdsduelige personer fra de mange overførselsindkomster over i arbejde særligt i den private og værdiskabende sektor, er vi lige vidt og gået et skridt frem og to tilbage. Kontrollanteri og bureaukrati i det sociale system, der segner under egen vægt, har skabt en umyndiggørende klientstat, der fastholder alt for mange i passivitet, som stadig er i stand til at yde en indsats, og sørgeligt nok oven i svigter syge, handicappede og andre udsatte grupper, der virkelig burde ydes en hjælpende hånd. Højere skatter og afgifter har ikke som et knips med fingrene løst alle problemer – tværtimod. System-Danmark samlet set udhuler borgernes retssikkerhed i almindelighed og er tilmed dyrere at holde i gang år efter år.

Fortsætter denne udvikling parallelt med, at de folkevalgte udstiller deres magtarrogante adfærd med at rage til sig og konstant bevæge sig i minefeltet af ret og rimeligt, mens resten af befolkningen opfordres til mådehold og sparsommelighed, er det denne signaturs gæt, at tallene i fremtidigt foretagne tillidsanalyser som i Altinget vil fortsætte i den negative retning som set i flere årtier. Løkkes og Venstres ageren i de aktuelle sager fodrer kun yderligere den i forvejen markante politikerlede, og det synes som om, at mistillids- og kvalmegrænsen er ved at være nået og hos en del om muligt overskredet. Til trods herfor vil nærværende klummenist alligevel opfordre alle til at gøre brug af deres stemme på søndag. Svaret på problemerne er nemlig ikke apati men handling, selv om det indrømmet ser noget sort ud.

Godt valg og tak for at jeg måtte komme ind i Deres stue.
http://www.altinget.dk/artikel...

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

21/05/2014 - 11:04

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:59

Del eller citer med linket her