Gå til hovedindhold

Jo - vi må gerne stille spørgsmål ved Junckers ædruelighed

Af Lennart

I går stillede jeg det simple spørgsmål:

Er Juncker stangstiv til topmøde?

Spørgsmålet ledte til en del kritik.

Og det kom så frem at alkohol muligvis ikke var forklaringen - eller hele forklaringen - på Junckers sejlende gangart.

Det lignede grangiveligt at Juncker var mere end almindeligt vissen, men for ikke så længe siden, ved en anden lejlighed, havde Juncker forklaret at han led af iskias.

De fleste mennesker, som lever længe nok, prøver at få en nerve i klemme et sted i ryggen og ved at det virkelig gør ondt. Det er naturligvis ikke noget at gøre grin med.

Og hvis forklaringen på Junckers besynderlige adfærd virkelig er smerter eller bevægelsesbesvær i forbindelse med iskias, så skal manden naturligvis ikke høre for det.

Det er bestemt en ærlig sag - og herfra vil jeg da blot i så fald undskylde mit spørgsmål og ønske Juncker god bedring.

Imidlertid har Juncker ved mange lejligheder de seneste par år opført sig besynderligt. Og det er ikke kun hans sejlende gangart som har ført til mistanke om mangel på ædruelighed.

Blandt andet har han også delt mange lussinger ud og på anden vis opført sig underligt i officielle sammenhænge.

Når besynderlig adfærd bliver et mønster, så skulle det da være en sløv presse som ikke begyndte at stille spørgsmål.

Eventuel iskias i denne omgang ændrer ikke på at pressen har ret til at stille spørgsmålstegn ved magtfulde politikere og bureaukraters adfærd.

Disse mennesker har stor indflydelse på vores liv. Deres beslutninger omfattende konsekvenser.

Derfor er deres ageren i embedsmæssigt medfør et offentligt anliggende. Om de drikker rigeligt på arbejdet ER vores sag. Om de så drikker rigeligt i deres fritid er mindre relevant at beskæftige sig med for pressen.

Hvis du skulle sætte dig ind i en bus og chaufføren opførte sig mærkeligt og virkede fuld, ville du også være i din gode ret til at gå eller bede chaufføren om en forklaring.

Den bus, der hedder EU, er vi alle tvunget til at køre med i.

Så naturligvis er det på sin plads at vi sikrer at ledelsen er ædruelig når svære valg, som betyder noget for os alle, skal træffes.