EU vil betale europæiske lande 45.000 kroner per modtaget migrant.
Det er dertil meningen at de lande som modtager migranter i "kontrollerede centre" skal have tilført en masse EU-bureaukrater som skal tage sig af migranternes ansøgninger.
Men ikke alle problemer kan løses med bestikkelse og bureaukrati.
Det må selv EU se i øjnene, når det nu viser sig at der ikke rigtigt er nogen medlemslande som har løst til at tage imod flere migranter.
I går skulle EU drøfte et nyt udspil omkring migranter som blandt andet består af en pakke som skal aflaste modtagerlande som Italien ved at skabe "kontrollerede" asylcentre i andre EU-lande.
Her vil EU så betale disse lande dels 6000 euro per migrant dels som nævnt stille et omfattende bureaukrati til rådighed for asylbehandling.
Men EU håndterer migrantstrømmen forkert.
Og det spil Sorteper hvor man hele tiden forsøger at sende problemet rundt til de forskellige medlemslande viser egentligt meget godt at EU er en kunstig ting og at der ikke er nogen egentlig solidaritet på tværs af landene.
Og ej heller nogen stærk fælles ydre grænse.
Her kan man sammenligne med hvordan Australien håndterede og håndterer migrant-situationen.
Der er en verden til forskel på en nation og så det pressede og belastede samarbejde EU efterhånden er.