Primære faneblade

Antal

Æresdrab, kultur og selvkontrol

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay
Vold har mange ansigter og forklaringer. Noget af den vold, som er forbundet med kontrol, har sandsynligvis delvist et evolutionært ophav.

Debatindlæg af Lars Steffensen

Kan evolutionær psykologi være med til at kaste lys over grufulde fænomener som vold mod kvinder og adfærden omkring social kontrol?

Tl;dr:

Evolutionær psykologi forklarer måske bedre end noget andet de æresdrab og andre former for vold mod kvinder. Evolutionær psykologi er videnskaben om de typer adfærd, der fremmer slægtens overlevelse og videre forplantning.

Æresdrab, evolutionær psykologi og instinktiv adfærd

Det kan være virkelig vanskeligt at forstå, hvad der kan motiver mennesker til drab på deres egne familiemedlemmer. Det strider dybt mod vores egen forestillinger og forekommer at være en helt uforståelig adfærd. Det kan dog blive lidt mere klart, hvis man betragter både de forhold, der motiverer til æresdrab og de forhold, der hindrer selvkontrol og lovlydighed i forbindelse med æresdrab. 

Det viser sig, at adfærd, der er nødvendig for slægtens overlevelse er fremmet ved instinkter og drifter, der påvirker vores adfærd. Selv om vi er rationelle, tænkende mennesker, så er vores adfærd alligevel stærkt præget af biologiske instinkter. Disse instinkter påvirker især adfærd, der har at gøre med vores muligheder for at overleve og at skabe levedygtigt afkom. Herunder den del af vores adfærd, som afgør om vores personlige genetiske arv bliver ført videre i næste generationer. Det vil sige sex, sexuel adfærd og normer for sexuel adfærd. 

Æresdrab er et uhyggeligt fænomen, som på alle måder er tragiske katastrofer for alle involverede. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor de sker. Herunder hvad der motiverer dem, og hvordan og hvorfor mennesker kan bringe sig selv til at myrde deres egne familiemedlemmer - og i nogle tilfælde myrde deres egne børn. 

På wikipedia kan man se følgende eksempler på æresdrab begået i de seneste årtier:

I 1986 skød en tyrkisk mand sin 15-årige datters 16-årige kæreste og hans mor i en lejlighed i Horsens. Grunden var, at han havde lovet sin datter væk til en anden i Tyrkiet

I 1986 stak en tyrkisk mand sin forhenværende svigerdatter ihjel i København. Årsagen skulle være, at hun angiveligt havde været med til at bortføre en 13-årig pige i Tyrkiet.

I 1993 myrdede en pakistansk kvinde og hendes bror kvindens mand med 21 knivstik. Grunden skulle være, at manden havde villet forlade hende. Liget blev halshugget og fik testiklerne skåret af, hvorefter hovedparten af ligdelene blev kastet i voldgraven ved Christiania.

I 1995 skød en tyrkisk mand i Helsingør to søstre til sin svigerdatter. Årsagen var, at svigerdatteren var flyttet fra sin mand.

I 1997 kvalte en pakistaner i København sin 20-årige lillesøster mens flere familiemedlemmer så på, hvorefter han skar halsen over på hende. Årsagen var, at lillesøsteren ikke ville tvangsgiftes med en fætter fra Pakistan.

I 2001 tævede en iransk mand i Tårnby sin datters kæreste ihjel med en vægtløfterstang. Årsagen var, at datteren ikke ville vende tilbage til Iran med ham.

I 2001 tævede en gruppe på fire mænd en 59-årig tyrker ihjel. Grunden var, at tyrkerens søn havde nægtet at fri til sin kæreste. En af de fire overfaldsmænd var kærestens bror.

21. januar 2002 blev den tyrkisk-kurdiske kvinde Fadime Sahindal skudt af sin far i Sverige.

10. februar 2002 blev Sonay Ahmad Mohammad tævet ihjel af sin far, fordi han mente at hun var "for dansk" i sin måde at være på. Efter drabet kastede han hendes lig i Præstø havn.

23. september 2005 skød og dræbte en pakistansk mand sin søster – Ghazala Khan – fordi hun havde giftet sig imod familiens ønske.

Man kan forklare en del menneskelig adfærd som udtryk for, at det er ekstremt vigtigt at vores børn overlever og klarer sig godt. Dette skyldes de enorme investeringer, der er nødvendige for at et nyfødt menneskebarn kan udvikle sig til et autonomt, selvhjulpent voksent menneske. Andre arter får simpelthen mange unger og det bliver dermed mere acceptabelt at mange af dem dør tidligt. Og ofte investerer de voksne individer mindre i deres afkom: Når en hyæne-unge fødes vil den stort set kunne det samme som en voksen hyæne. Den kan se, gå, bide og kan spise nogenlunde samme kost som en voksen hyæne. Så selv om hyæner tager sig godt at deres unger, så er deres investering i afkommet i grove træk overstået, når ungen er født. 

Menneskebørn derimod er ganske hjælpeløse i årevis efter at de er født. Dette kræver at børns forældre i årevis investerer både tid, energi og ressourcer i at udvikle barnet til at kunne fungere autonomt i den kultur som det er født i. 

Evolutionær psykologi er fokuseret på menneskelig adfærd og de evolutionære årsager til menneskers adfærd. Der forskes både i god adfærd, f.eks. samarbejde eller anden social adfærd og uønsket adfærd, f.eks. kriminel adfærd. Således forsøger man at finde årsager til bestemte typer mord, f.eks. mænds mord på ægtefæller eller børn. 

Denne forskning kan måske give en forklaring på æresdrab, men det ikke nogen undskyldning for mord. Kræft forskning er fokuseret på at finde årsager til kræft, hvilket jo på ingen måde betyder at kræftforskere forsøger at legitimere, at så mange mennesker dør af kræft. På samme måde er evolutionær psykologi fokuseret på at finde årsager til menneskelig adfærd, f.eks. kriminel adfærd. 

Og i lighed med kræftforskere undersøger de årsager til problemer uden at dette betyder, at de forsøger at legitimere disse problemer eller den kriminelle adfærd, som fører til problemer. Da evolutionær psykologi har fokus på emner, der ofte er ideologisk debat omkring, så er det vigtigt at gøre det klart, at denne type forskning ikke er baseret på ideologi og ikke nødvendigvis fører til ideologiske synspunkter. Den skulle helst føre til sikker viden om menneskelig adfærd. Og pointen i denne sammenhæng er, at der findes dybtliggende instinktive tendenser, der motiverer til æresdrab. 

Social adfærd og sociale normer

Men man kan ogås af den ovenstående liste over æresdrab se, at det nok ikke kun er gener, der forklarer æresdrab: Der er også en ekstrem overvægt af muslimske kulturer repræsenteret i disse drab. Hvilket peger på en anden grundlæggende pointe med evolutionær psykologi: Det er ved at udvikle kultur og videnskab, at man overvinder de mest barbariske sider af vores menneskelig natur. 

Evolutionær psykologi peger altså på en række instinktive reaktioner i vores menneskelige natur, som skaber problemer i vores moderne verden. Men det forklarer ikke den store forskel mellem kulturer: Hvorfor er æresdrab et relativt almindeligt fænomen hos herboende muslimer, mens det i store træk er ukendt blandt etniske danskere?

Vi har i anden sammenhæng set at det faktisk spiller en rolle, hvilke sociale normer og regler, der gælder i en kultur. F.eks. var det ikke mod de kulturelle normer blandt pakistanske invandrere i Rotherham, at udnytte sårbare britiske teenagepiger seksuelt: I en del sager om "grooming-bander" og seksuelt misbrug, fandt man at grupper af pakistanske mænd i den engelske by samarbejdede om at udnytte ca. 1500 unge piger seksuelt. Den slags samarbejde kræver, at det er en fælles kultur mellem de mænd, der samarbejder, og at denne kultur fremmer adfærden. Det samme kan ses i en del sager om æresdrab: Disse drab udføres ofte af mindre grupper (ofte familiemedlemmer), der deler en kultur, hvor æresdrab er tilladt og billiget. Og ofte kan drabsmanden hente moralsk støtte i den kultur, der præger indvandrer-miljøer. 

Selvkontrol, love og regler

Men der er også en anden type forklaring på æresdrab: Selvom det måske er instinktivt motiveret og støttet af en gammeldags kultur, så er det ulovligt og det burde være muligt at afholde sig fra at myrde sine egne børn eller søskende. Vi har love og regler, som hindrer æresdrab og de fleste er i stand til at overholde disse regler. Når man meget forusigeligt får en langvarig fængselsdom for at begå æresdrab, så burde det være muligt at motivere sig selv til at finde et alternativ. 

Og dette er muligvis en anden meget vigtig forskel på etniske danskere og invandrere: Vi har formentligt både kulturelle og genetiske forudsætninger for at udøve en selvkontrol, der er bedre og mere effektiv end hvad andre kulturer og andre genetiske populationer undersøtter. Det er forholdvis vanskeligt, at overleve i naturen i skandinavien, hvis ikke man kan tænke langsigtet og gemme tilstrækkeligt forråd til at klare sig gennem vinteren. Man kan dø af kortsigtet tænkning i den barske natur på vores bredegrader, mens man typisk kan finde føde året rundt under varmere himmelstrøg. Dette er ikke længere så vigtigt, men det var uden tvivl en faktor i den lange evolutionære periode, hvor tilværelsen her var mere simpelt og barsk. 

Vi er også i store træk et folk af lovlydige borgere, der overholder små og store regler og gør det uden problemer. Det er stadig en stor gruppe, det ikke lykkes for, men som en undersøgelse (Dunedin undersøgelsen) har vist, så er dette er i høj grad forklaret ved at deres biologiske anlæg for selvkontrol er ringe. Der er et stort overlap mellem folk med adhd og de som har problemer med misbrug, kriminalitet og ringe økonomi. Den typiske dansker uden disse problemer overholder i overvejende grad landet love. Og når det ikke er tilfældet, så skyldes det ofte biologiske problemer, og er ikke et udryk for en kultur, der fremmer lovbrug. 

Gener og selvkontrol

Det er ikke sikkert at invandrere har samme gode genetiske anlæg for selvkontrol som etniske danskere. Og der er en del, der tyder på at vores kultur fremmer selvstændighed og selvkontrol, på måder som er ikke er så almindelige i andre dele af verden: Vi lægger i danske kultur vægt på uddanelse, langsigtet tænkning, holdbare løsninger og på at investere i fremtiden. Stort set alle danskere får en uddannelse af kort eller længere varighed. Og selvstændig tænkning er et væsentligt element i dansk uddannelse: Man vægter den selvstændige præstation, når man giver karrakterer.  I mange lande er en god uddannelse et privilegium for en snæver elite. Og der er ikke nødvendigvis samme fokus på selvstændighed og selvkontrol.

Så man kan se på muslimers æresdrab som et problem med to forskellige sæt årsager: Dels er det et problem, at der ikke i muslimsk kultur er nogen sociale normer, der støtter en bedre og mindre voldelig håndtering. Dette problem ville måske være til at overvinde på forholdvis kort tid (dvs. få århundreder). Men det andet problem, den ringere selvkontrol, skyldes formentlig en kombination af genetiske anlæg og manglende personlig udvikling. Og selv om man kan gøre  meget for at øge den personlige indsats, så er det ikke muligt at rette op på genetiske forskelle med mindre man kan afsætte tusindvis af år til at gennemføre projektet. 

De problemer man ser som årsager til æresdrab har altså en del at gøre med at nogle mennesker har valgt at leve i en fremmed kultur. Det kan være en fordel i forhold til økonomi og sikkerhed at flytte til et andet land. Lønnen er bedre i Danmark en de fleste andre steder. Men det er ikke helt så enkelt at tilpasse sig til en ny kultur på få år. Den kan gå, hvis man kommer fra Sverige eller Holland, men hvis ens kultur er radikalt anderledes, så fører det til problemer. Og det altså i nogle tilfælde også fører til mord og andre alvorlige problemer. Og evolutionspsykologien viser os at det er dybe instinktive reaktioner, som udgør kernen i problemet. Det bliver med andre ord ikke let at finde en god løsning på denne udfordring. 

Det er værd at bemærke at genetiske problemer ofte slår dobbelt: Ikke bare har man selv problemet, men man har også forældre, der har de samme genetiske problemer. 

Video

Video hvor psykologen Gad Saad forklarer de grundlæggende metoder i evolutionær psykologi:

https://youtu.be/XY0H2uWGp6U

Kilder:

Wikipedia/Æresdrab: https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86resdrab

Lars Steffensen, 2017: Dunedin undersøgelsen og selvkontrol

Lars Steffensen, 2018: Er borderline arveligt?

Lizzie Dearden, 2018: (Grooming bander i Rotherham sagen): Rotherham grooming gangs may have abused more than 1,500 victims, investigators reveal

Klinisk psykolog. Skriver om evolutionær psykologi, intelligens, selvkontrol, eksekutive funktioner og personligt overskud.
Seneste ændring: 
16/04/2019 - 09:51