Nu bliver det lidt langhåret.
Men i bogen A Critique of Pure Tolerance argumenterede filosoffen Herbert Marcus for at idealet om tolerance hørte hjemme i et liberalt demokrati hvis tid i virkeligheden var ved at være ovre (på den måde var datidens venstrefløj årtier foran nutidens nationalkonservative).
Marcuse argumenterede derfor for at man i sin åndelig kamp mod det åbne samfund skulle implementere en mere selektiv form for tolerance som i praksis lagde låg på udtryksformer han ikke selv brød sig om og i stedet gav ekstra plads til undergravende ideologi.
Har dette overhovedet haft nogen praktisk betydning?
Det har det. Og mekanismen er på spil uanset om det så ellers er på grund af hans formulering af den eller ej.
Og vi sidder her med et fremragende eksempel i bibliotekernes lektørkorps.
Henrik Marstals overfladiske venstreorienterede, selvbiografiske (subjektive) og feministisk ideologiske bog bliver i bibliotekssystemet bog promoveres på bekostning af Kåre Fogs faglige og objektiv bog som baserer sig på et grundigt arbejde med historiske kilder.
I systemet omkring biblioteket vælger man altså at promovere en ringere bog over en bedre fordi den ringere står for den rette ideologi.
I en grad hvor Henrik Marstals bog er at finde på hele 64 biblioteker, mens Kåre Fogs kun er ude på 8 i alt.
Man overprioriterer altså den subjektive bog med en faktor otte. 800 procent.
Det er vildt.
Så med bibliotekrene har vi et stort skatteyderbetalt system som i praksis undertrykker bøger som ikke falder i dette systems smag og samtidig promoverer bøger som udtrykker de rette politiske holdninger.
SE OGSÅ:
LEDER: Politiserende biblioteker er et demokratisk problem
og især
Bibliotekernes smagsdommere afviste hans bog – og anbefalede Henrik Marstals i stedet