Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

307

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Lam

I Danmark kan vi godt lide kød, og vi spiser meget af det. Svinekød, oksekød og kylling hører til blandt favoritterne og står på bordet i mange hjem flere gange om ugen. Kød er i det hele taget en stor del af de flestes daglige kost, og for rigtig mange af os ville det være svært at undvære helt. 

Men hvor de fleste af os elsker flæskesteg og frikadeller har mange det sværere med smagen af lam. Det skyldes formentlig, at meget af det lammekød, vi før i tiden kunne købe i butikkerne, kom fra ældre dyr. Med alderen danner lam en øget mængde af et stof, der kan give kødet en lidt ubehagelig smag, der mindre om uld.

I Danmark slagter vi derfor i dag vores lam i en alder af 6-12 måneder. Dansk lammekød er mørt, saftigt og lækkert – og det smager på ingen måde af uld!

Læs mere om lammekød her. Madmediet Gastrofun.dk har også en koge-ordbog, der forklarer mange begreber, ord og teknikker i køkkenet. Den kan du læse her.

 

Opskrift på grillet lammekølle

GastroFun.dk

Du får her en lækker opskrift på grillstegt lammekølle. I opskriften anvendes grillens rotisseri.

En lammekølle (helst krogmodnet), salt og peber, 250 gram smør, 1 dl. Kærnemælk, 5 gram flagesalt, 1/2 spidskål, 1 bdt. Asparges, 1 forårsløg, citronsaft, 1 frisk bøffelmozzarella.

Start med at give kødet et godt lag salt og peber over det hele. Sæt derefter de 2 spyd ind i hver side af lammekøllen. Placer spyddet i rotisseriet og tænd, så kødet drejer rundt på gasgrillen. Tænd kun de yderste brændere, da køllen skal have indirekte varme. Den perfekte temperatur er 130 grader. Kødet skal have cirka 1 time ved denne temperatur. Når der er 15 minutter tilbage, skal kødet have højere varme, så skorpen bliver godt sprød. Placer et stegetermometer det tykkeste sted i kødet. Når kernetemperaturen er 72 grader, er kødet færdigt. Det behøver ikke at hvile bagefter, da saften allerede er jævnt fordelt i kødet. Skær køllen fra benet i to hele stykker og skær det herefter i tynde skiver. Server straks.

Pisket smør

Smørret skal have stuetemperatur, når du bruger det. Tag det derfor ud af køleskabet i god tid. Kom smør og salt i en skål og pisk det luftigt (brug en elpisker eller en røremaskine). Tilsæt kærnemælken lidt ad gangen under omrøring. Kom smørret i en mindre skål og stil det i køleskabet indtil servering.

Salat

Snit spidskålen fint og skær asparges og forårsløg i mindre stykker. Kom grøntsagerne i en skål og vend dem sammen med citronsaften. Skær mozzarellaen i tern og læg den ovenpå.

Server kødet med salaten, pisket smør og pommes frites, bagte- eller grillede kartofler. Et alternativ til pisket smør kan være en kold bearnaise dressing.

Se flere opskrifter på lammekød her:

Kommercielt

Del eller citer med linket her

MediaCreeper