Gå til hovedindhold

Demokraternes Grundlovstale

Af Morten Cassøe

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Grundloven, og den er grundlaget for vores demokrati i dag. Det var godt nok kun ca. 15 % af den danske befolkning, der fik stemmeret, men al begyndelse er svær. Det var nok heller ikke af lyst, at Frederik underskrev Grundloven, det var nok nærmere af frygt for folket, at han fraskrev sig dele af magten.

Heldigvis er tingene blevet bedre.

Det historiske aspekt i Grundloven er tankevækkende. Den blev underskrevet af frygt. Her er det for mig skræmmende, at sidste år, dagen før grundlovsdag, der blev den nye offentlighedslov vedtaget af frygt for folket. Vi, folket, har nu fået begrænset indsigt i, hvad politikerne på Christiansborg går og laver. Men bør et folketing frygte folket? Ja, det vil jeg da håbe at de gør, for politikerne på Christiansborg bør være ydmyge over for den tillid, der er blevet dem givet.

Tilliden til de danske politikere er i dag på nulpunktet. Den almene dansker næsten forventer skandaler og korruption. Det er for mig horribelt, at lukkede døre er Christiansborgs løsning. Enten tror politikerne, på Christiansborg at vælgerne er uintelligente og ikke ved, at politikerne er nødt til at diskutere alle aspekter af de sager, de arbejder med, eller også er offentlighedsloven kun til for, at politikerne kan arbejde for deres egen og ikke Danmarks ve og vel. Herved bekræfter de så danskernes holdning om Christiansborgs politikere.

Den eneste måde, hvorpå vi kan mindske den stadig større kløft mellem danskerne og politikerne er, hvis Christiansborgs politikere er fuldstændigt ærlige om, hvad de går og laver. Danskerne er ikke dumme, og vi bør forlange åbenhed fra vores folkevalgte.

Da statsminister Helle Thorning holdt sin nytårstale, skød hun valgkampen i gang. Det var en gang populistisk nonsens, som meget belejligt ikke kom ind på de ikke så pæne emner. Når en helt almindelig borger som Susanne Jespersen indsamler mere end 90.500 underskrifter imod loven, så kræver det en ordentlig forklaring. En forklaring som vi endnu mangler at høre fra de politikere, der stemte for loven.

Grundloven er vores øverste lov, og ingen love må stride imod den. Derfor undrer det Demokraterne, at loven om gensidig forsørgerpligt eksisterer. Et partnerskab er ikke det samme som forsørgelse, og vi kan ikke forstå, hvordan vores grundlov kan misforstås i en sådan grad.

Familien danner basen for langt de fleste danskere, og hvordan kan nogen tro, at økonomisk straf hjælper Danmark? Alle, der modtager offentlige ydelser, er pressede, og jeg mangler endnu at møde nogen, som frivilligt har valgt at stå model til det offentlige system.

At stå alene kan være svært. At stå alene med sygdom, handikap, ledighed er endnu sværere, og Danmark har ikke nogen økonomisk gevinst på langt sigt ved at gøre danske statsborgeres situationer værre. Dette er en mærkesag for Demokraterne. Vi vil kæmpe for afskaffelse af den Gensidige forsørgerpligt.

Medborgerskab er en del af Demokraternes mantra. Vi mener, at langt flere sager skal op til folkeafstemning. Her er Schweitz et godt eksempel.

Demokraterne er tilhængere af repræsentativt demokrati, men ved store ændringer, der har radikale konsekvenser for mange mennesker, bør borgernes stemme også høres. Her er den nye folkeskolereform et godt eksempel. Den danske folkeskole oplever i disse dage en masseflugt af forældre, der tager deres børn ud og flytter dem på privatskoler i stedet. Jeg er selv far, og jeg ville gerne have sat min stemme omkring dette emne. Med de tekniske muligheder, vi har i dag, er der mulighed for at inkludere borgerne i langt flere emner. Det vil ifølge Demokraterne kun styrke demokratiet og være i vores alles interesse.

Vi er alle en del af staten Danmark, og det er alles ansvar at huske hinanden på, at grundloven bliver æret og respekteret. At tage vores demokrati for givet er vor tids største fare. Vi må aldrig glemme at holde øje med de folkevalgte og aldrig glemme at holde dem op på deres ord.

I disse dage skriver pressen lystigt om Lars Løkke, og jeg sidder tilbage med en flad følelse. Jeg ville hellere læse avisartikler om de politikere, som ikke har noget at skjule; om deres arbejde og de værdier de repræsenterer. Men måske er den politiker svær at finde?

Der er brug for nytænkning og nye kræfter i dansk politik.