Du står til en fest og Pia Olsen Dyhr kommer over og hælder en øl ud over din sweater.
Våd og forvirret får du fremstammet et "hva' fa.... laver du?"
"Nå, det skal du ikke tage dig af," svarer Olsen Dyhr."Det er slet ikke personligt."
Dit stadig måbende udtryk får hende til at forklare yderligere:
"Det er bare fordi ham den anden med sweater på også spildte øl ud over sin."
Nååå. Ja, så giver det jo god mening. Eller noget.
Ovenstående er naturligvis en opdigtet lille historie. Men logikken i den er reelt den Pia Olsen Dyhr arbejder ud fra.
For nu vil hun i spidsen for sit parti SF kæmpe for at der lægges endnu flere afgifter på flyrejser. Så de kan blive lige så dyre som togrejser!
Se, i historien om øllene kunne hun jo have hjulpet den første mand som spildte øl på sin sweater ved at tørre den eller tilbyde manden en ny øl.
Eller bare have blandet sig helt udenom.
Men i stedet vælger hun at "ligestille" den uheldige mand ved at hælde øl ud over en anden mand hvis sweater stadig var tør.
Pointen er at socialismens måde at løse problemer på er noget alternativ. Man tror man løser et problem ved at skabe et nyt.
At DSB er for dyr, er et problem, som Pia Olsen Dyhr henviser til i sin argumentation.
Men i stedet for at løse det problem og gøre DSB billigere, så skaber hun et nyt problem ved at gøre flybilletter dyrere.
Og vupsi. Nu er DSB ikke længere dyrere!
Socialistisk magi. Yeah!
Men alligevel er togbilletterne jo nøjagtigt lige så dyre som før - nu er flybilletter også bare dyre.