Gå til hovedindhold

Fængslet er væk – men mafia-metoderne består

Af Lennart

Horsens er skueplads for et voldsomt drama der får betydning for os alle.

Horsens er mest kendt for sit nu nedlagte fængsel, sine rock-koncerter – og et til tider uforsonligt socialt miljø.

Men Horsens er værd at se nærmere på af andre grunde.

For i den midtøstjyske by udspiller sig i disse måneder et afgørende drama.

Et drama med helte og skurke.

Et drama med en lille gruppe oprørske borgere som kæmper imod sammensværgelsen mellem en stor lokal virksomhed og rådhuset i byen.

Et drama om familiens frihed versus systemets tvang.

Et drama om varme og kulde.

Og et drama om en enkelt principfast politiker som modstår massivt gruppepres fra sine "pragmatiske" kolleger. Indtil nu.

Rundt om Horsens ligger nemlig en række forstæder og landsbyer. De har ligget der længe, og de har klaret sig fint.

De små hjem har haft den forsyning som er nødvendig i et land som Danmark hvor der bliver koldt om vinteren.

De har ikke frosset. Og de har ikke måttet forlade sig på en central varme-løsning styret af politikerne inde i centrum.

Men langsomt har centralmagten på Rådhuset i Horsens i tæt samspil med virksomheden Fjernvarme Horsens bredt sine fangarme ud til de omkringliggende mindre tæt bebyggede området.

Og nu vil denne besynderlige sammenblanding af interesser pludselig med at snuptag omfavne forstæderne omkring Horsens i et centralistisk kvælertag.

De omkringliggende områder har et velfungerende system til at sikre sig varmen om vinteren, men det er blevet besluttet at de skal tvinges over på et nyt system som den centrale del af Horsens allerede er underlagt.

De små forstæder og landsbyer omkring Horsens skal have fjernvarme som området i Horsens centrum.

Med skal have mener jeg virkelig skal have. De bliver tvunget til det af politikerne på rådhuset - selvom de ikke vil, selvom de ikke har et behov. Selvom det på alle måder er unødvendigt.

Men det har politikerne i al deres visdom besluttet skal ske. Borgerne skal tvinges over på det stadigt mere vidt forgrenede fjernvarmenet.

På trods af at denne manøvre strider mod love som er på vej i Folketinget.

Og på trods af at den politiske tvang strider imod ethvert frihedsprincip, forbrugernees frie valg og den almindelige sunde fornuft.

Og ikke nok med at de omkringliggende beboelser bliver tvunget over i et nyt system som ikke er betydeligt bedre end det gamle. De bliver også tvunget til selv at betale for det.

Man underlægger først borgerne forsyningspligt, og så sender man dem bagefter en regning på godt 45.000 per hustand for noget de ikke har bedt om at få.

Kommunen "tilbyder" dog at betale godt 20.000 kroner af det samlede beløb for tilslutning på 45.000 hvis borgeren straks underkaster sig dette "tilbud".

Et tilbud du ikke kan sige nej til.

Læg dertil prisen for det opretningsarbejde der vil skulle udføres ude og inde i forbindelse med installation.

Mange steder i Danmark ville borgerne nok bare have trukket på skuldrene og sagt "ja, jo og amen". Man har vænnet sig til at man ikke længere selv er herre i eget hus.

Men ikke i Horsens.

En lille gruppe borgere i de berørte områder har taget kampen for retten til selv at vælge og bestemme på egen matrikel op.

De er gået til modangreb på kommunen og Fjernvarme Horsens som vil pålægge dem at købe en løsning de ikke er interesseret i.

Det er dog en ulige kamp.

For det er småt med opbakningen på rådhuset hvor selv borgerlige og på papiret liberale kræfter i byrådet har lagt sig fladt ned og tilsluttet sig Fjernevarme Horsens og den politiske venstrefløjs krav om ensretning og kollektiv forsyning.

Med undtagelse af en enkelt mand. Men det vender vi tilbage til.

For der er meget på spil her.

Kan et "privat" forsyningsselskab sådan bruge de kommunale magtbeføjelser til at sætte det frie valg ud af kraft og sikre sig et monopol på markedet i områder som allerede har en anden løsning som virker fint?

Må politikere på bedste mafia-maner give borgerne "et tilbud de ikke kan sige nej til"?

Hvorfor går et liberalt parti som Venstre med til den slags ufine og illiberale metoder?

Hvad med de oprørske borgere? Er der kampgejst tilbage - orker nogen længere at tage den ulige kamp mod systemet?

Og hvad siger politikerne i Folketinget til at kommunerne i praksis modarbejder det arbejde som gøres på landsplan for at sikre borgerne et frit valg på forsyningsområdet?

De ting vil Folkets Avis på FOLKETS.DK se nærmere på i den kommende tid.

Følg med - det her vedkommer også dig.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.