Kloge folk har taget ordet på mændenes kamp-dag – ikke de sædvanlige "mande-forskere" fra RUC

I år er første gang jeg har lagt mærke til fænomenet Mændenes kampdag - selvom den vist er et par år gammel.

Jeg ved det ikke helt nøjagtigt, må jeg indrømme.

Men det jeg har set rundt om, tegner godt

For det er ikke de sædvanlige "køns-forskere" som vil spænde mænd foran en feministisk vogn der har markeret sig i dag.

I hvert fald ikke i det jeg lige er stødt på rund om i medierne.

Og det er saliggørende.

Det er godt at det er mænd som Tobias Petersen, Gunnar Langemark og Tomas Friis som stiller sig op og siger noget sådan en dag.

Det er folk for hvem den konkrete mand betyder noget. Her er manden ikke bare en konstruktion som skal pilles fra hinanden og rekonstrueres efter en feministisk skabelon. Som man ellers alt for ofte ser det hos dem som akademisk interesserer sig for mænd og det efterhånden udefinerbare maskuline.

Det er godt at disse feministiske aktivister fra de verdensfjerne kønsstudier får noget kvalificeret modspil.

For selvfølgelig skal mænd ikke spændes for en feministisk vogn.

Det ville være ødelæggende både for mænd og for vores kultur og civilisation.

De tre mænd, jeg nævnte, de har derimod fat i den lange ende og ved hvad det drejer sig om. Og hvad der er på spil. Og der er mange flere end dem.

Flere og flere, lader det til.

Det er interesant at vi ser en film som Red Pill, en Jordan Peterson der kommer på banen og nu at danske mænd stiller sig op og taler ud på en "mændenes kampdag".

Mænd har været under kollektivt politisk og akademisk angreb gennem et halvt århundrede. Nu tyder det på at de er ved at have fået nok.

Og det er ikke helt dumt.