Det var den 23.juni 2015 hele dette cirkus startede.
Jeg fik en SMS om at der var ny post i min E-Boks.
Jeg havde selvfølgelig overfladisk fulgt med i debatten omkring den kommende høring og Fjernvarmeplan for Horsens By. Allerede før jeg finlæste materialet, havde jeg den opfattelse at jeg ikke ville blive berørt. Arbejder klods op af Fjernvarme Horsens, og havde svært ved at se logikken i at transportere varmt vand den lange vej hjem til min bopæl, med det tab dette måtte medføre.
Jeg kunne også godt regne ud at det samme varme vand skulle stå til rådighed i hanen, også på en varm sommerdag.
Af materialet fremgik det, at vi først skulle forvente at Egebjerg kom med fra 2018, så der var lidt tid til at finde ud af hvad der var op og ned.
Jeg undrede mig over, at man sender et høringsbrev ud til almindelige mennesker. Hvis du er uenig i planerne, kan du sende et høringssvar til kommunen, hvor du fortæller hvorfor du er uenig.
Jeg kan også godt finde på nogle spørgsmål til Kommunen som de ikke har Kinamands chance for at kunne give et fornuftig svar på, eller hvor de i hvert fald skulle have meget hjælp fra rådgiver eller anden part. Anders lad den ligge, tænkte jeg i et fornuftigt sekund.
Tiden går, og ind imellem popper debatten op i medierne eller via Facebook - og jeg får fornyet interesse for sagen. Det kommer nu tæt på.
Ville Kommunen fjerne min mulighed for selv at vælge, stik i mod alt hvad der hedder det frie valg?
Hvilke vinduer, hvilken have, hvilket tag, hvilken bil? Valg af folkeskole, frit valg i ældreplejen? Hvor vil jeg bo, hvem skal mine børn lege med? At tilbyde varmt vand ud til nabobyerne, var i min verden måske ikke lige det mest logiske. Kunne jeg gøre det bedre selv, og hvad vil der komme ude i fremtiden?
Nej, jeg må hellere tage førertrøjen på igen, og være herre i mit eget hus.
22. januar 2016 melder jeg mig ind Facebook gruppen Nej tak til tvungen fjernvarme i Horsens.
Her har jeg været aktiv, både med at være nysgerrig og læst alt hvad der er linket til og skrevet, men også ved at ytre min frustration over den måde man informerer borgerne på.
Jeg skriver også under på en underskriftsindsamling mod tvungen Fjernvarme, hvor ordet tvungen er der vigtigste ord.
Jeg tænker rigtig meget, at fjernvarme giver værdi i tæt bebyggede områder med et stort forbrug. Langt væk fra værket, med et til tider lavt forbrug, giver det ingen mening i min verden. Har man lyst til at sprede sig på et stort geografisk område må det være ad frivillighedens vej.
Mit hus i Egebjerg er fra 1977 og er på 176 m2. Huset har nye 3-lags energiglas og er løbende efterisoleret. Husets opvarmning er med et kondenserende gasfyr fra 2004, som i sin levetid kun har haft et enkelt driftsstop.
Som supplerende opvarmning har jeg brændeovn til de kolde hyggelige vinteraftener og herudover her jeg investeret i en Luft til Luft varmepumpe der kan dække en stor del af husets behov (køkken, alrum, stue og tilhørende gang-arealer). Et mærkbart supplement til vores opvarmning. Vi har åben i kip, og varmepumpen har været en stor hjælp med at fordele den varme luft i huset, uden at den selv har tilført meget varme.
Jeg følger meget med i perioden efter januar 2016 for at finde ud af hvad skal der til for at få en fritagelse: For at få fritagelse i henhold til høringsbrevet fra 2015 skal mere end 50 pct. af min ejendoms energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand komme fra en grøn opvarmningsform.
Jeg søger min information både i gruppen og ligeledes ved leverandører.
Da min Luft/Luft ikke kan lave varmt brugsvand og ”kun” betjener eet rum, kan jeg ikke se den kan betragtes som primær varmekilde. At tænke en hybridløsning var helt udelukket. Jeg skulle jo også tænke udskiftning af gasfyret på et tidspunkt i en måske nær fremtid.
12. januar 2018 kom høringen om tilslutningspligten i mit område. Jeg havde fulgt med i de tidligere høringer, og var derfor klar over at tiden var knap. Jeg var også klar over at jeg ikke havde noget der kunne bruges, og skulle derfor tænke fornuftigt. Det blev til en fremtidssikker, grøn kvalitetsløsning.
Vi er så heldige, at vi har familie i varmepumpebranchen. Det blev til meget god rådgivning og vi fik snakket alle mulighederne igennem. Vi fik lavet mange forskellige beregninger på varmepumpe-løsninger, men også med beregninger på fjernvarme og andre opvarmningsformer.
Vi var derfor ikke i tvivl, og vi bestilte en Luft til Vand varmepumpe til afløsning af vores naturgas.
Frustrationen var dog ikke væk. Jeg kunne have ønsket at gøre det hele stille og roligt. Skifte ud i den takt tingene går i stykker. Hvem ved, måske kunne fjernvarme have været et valg hvis metoden havde været anderledes. Rettidig omhu ville nogen nok kalde det.
Vi bruger små 100.000 kroner på en super løsning. Vi skulle have lavet ny strømtavle i fyrrummet der kunne levere de nye krav til strøm. Herudover kom der også en regning på 7018,- kroner til nedtagelse af gasledningen.
Jeg får ændret min BBR til ny opvarmning den 1. februar i år, og får startet mit nye anlæg. Herefter aflevere jeg mit høringssvar, og får selvfølgelig automatisk fritagelse.
I kølvandet på denne høring bliver der spurgt meget indtil beregningerne. Det viser sig også at kommunens energispecialister har fået formlen i den gale hals, og ganger pærer med bananer.
Flere artikler i Horsens Folkeblad, og grundlaget for fritagelse ændres markant. Det samme sker med opfattelsen af 50% reglen, hvor en Luft til Luft varmepumpe nu godt kan bruges, og brugsvandet nu blot er en teknikalitet.
Skulle vi i høring i dag, kunne vi blot have søgt om fritagelse på allerede den eksisterende varmepumpe. Så kunne vi have haft mere tid til strategi. De 107.018,- kunne have indtjent renter i banken og vi kunne have følt os anstændigt behandlet.
Føler vi os snydt – måske lidt.