Der findes et udmærket leksikon på nettet.
Det hedder Wikipedia - og det udkommer også på dansk.
Men nu har en række indflydelsesrige forlagsfolk besluttet sig for at genoplive Den Store Danske på nettet.
Et leksikon der tidligere floppede.
Forlagene vil sigende nok ikke bruge deres egne penge, men de har fået tildelt 23 mio kroner fra fælleskassen hvor skatteborgernes penge opbevares.
Men ikke nok med det. Folkene bag genoplivningen af det kulturradikale projekt vil have leksikonet fast på finansloven så det hvert år per automatik skal modtage et to-cifret millionbeløb.
Men det virker jo helt åndssvagt når der allerede er et leksikon på nettet som ikke koster skatteborgerne en krone.
Hvad gør man så?
Jo, så spreder man da misinformation - Fake News - om det eksisterende leksikon. Undergraver dets troværdighed så ens eget skatteyderbeltalte projekt kommer til at tage sige bedre ud i sammenligning. Nu citerer jeg fra en artikel på Politiken:
»Det her skal være forskningsbaseret og forskningsformidlet, og så er det skrevet ud fra et dansk perspektiv. Det er forskellen i forhold til Wikipedia. Den Store Danske er den fineste viden og det mest kvalificerede, vi kan sige om noget. Det er væsentligt i en tid med fake news. Der skal være et sted, hvor man kan tjekke ting. Den digitale portal vil også have langt flere artikler end Wikipedia på dansk«, siger Morten Hesseldahl.
Også Joachim Malling fremhæver den kommende digitale opslagsportal som et sted, hvor man kan være sikker på, at der ikke er fake news.
»Man ved, at det, der står her, er korrekt. Det er skrevet af universitetsforskere og fagfolk«, siger han.
På Wikipedia kan alle gå ind og ændre teksterne, der ofte skrives af ildsjæle og amatører. Teksterne på Wikipedia bliver gennemgået af ’patruljanter’ og andre brugere, der retter fejl, når de opdager dem. Men indimellem kan der gå flere år, før falske artikler bliver opdaget.
Der er så meget misinformation her, så det er svært at vide hvor man skal begynde og slutte.
Påstand et fra Morten Hesseldahl: "Det her skal være forskningsbaseret og forskningsformidlet, og så er det skrevet ud fra et dansk perspektiv. Det er forskellen i forhold til Wikipedia."
FORKERT!
Der er masser af indhold på dansk Wikipedia som er "forskningsbaseret og forskningsformidlet". Der er også masser af indhold af indhold på dansk Wikipedia som "er skrevet ud fra et dansk perspektiv".
Påstand to fra Morten Hesseldahl: "Den Store Danske er den fineste viden og det mest kvalificerede, vi kan sige om noget."
FORKERT!
Videnskab og historieskrivning er under stadig udvikling. Vil man have den "fineste viden" og "det mest kvalificerede, vi kan sige om noget" så må man til kilderne og de videnskabelige tidsskrifter.
Leksika, hvadenten det er Wikipedia eller Den Store Danske, vil altid være "snapshot"-viden (altså et tidsligt billede som halser efter tidsskrifterne) og redigeret viden, altså udvalgt og udplukket i forhold til den rigere viden i originale kilder.
Påstand tre fra Morten Hesseldahl: "Det er væsentligt i en tid med fake news. Der skal være et sted, hvor man kan tjekke ting."
FORKERT!
Morten Hesseldahl har vist ikke det fjerneste begreb om hvordan Fake News fungerer hvis han tror man kommer den slags til livs med et online-leksikon.
I så fald burde der jo ikke være Fake News i engelsksprogede lande hvor man har Encyclopædia Britannica - et enormt online-leksikon i den stil som Morten Hesseldahl ønsker sig at danske skatteydere skal betale for i en dansk udgave.
Påstand fire fra Morten Hesseldahl: "Den digitale portal vil også have langt flere artikler end Wikipedia på dansk."
Det er muligt. Og hvad så?
Jo flere artikler, jo mere er der at holde 'up to date' og redigere. Og jo dyrere bliver det. Jeg kan ikke se at kvantitet i sig selv skulle være et formål. Der er masser af tilgængelig viden på nettet i forvejen som aldrig bliver brugt. Men hey - når man nu kan fyre andres penge af, så kan man nok finde på nogle millioner flere ting at skrive om.
En af verdens rigeste virksomheder, Microsoft, måtte i øvrigt opgive deres prestigefyldte projekt med et online-leksikon Encarta blandt andet af den grund. Det var i længden ikke til at følge med de mange frivillige kræfter på Wikipedia. Og jo større leksikonet Encarta blev, jo mere uoverkommelig og dyr blev opgaven med at redigere og holde 'up to date'.
Påstand et fra Joachim Malling: "Man ved, at det, der står her, er korrekt. Det er skrevet af universitetsforskere og fagfolk"
FORKERT!
Det er desværre ikke nogen garanti for at indholdet er korrekt. Har aldrig været det og bliver det nok næppe nogensinde.
Faktisk sammenlignede det ansete tidsskrift Nature i 2005 en lang række artikler fra Wikipedia med artikler fra Encyclopædia Britannica om tilsvarende emner. Og det gjorde man netop ved at sende artiklerne til eksperter på disse emne-områder.
Det viste sig at der for begge leksikas vedkommende var fejl i de fleste artikler.
I gennemsnit var der knap tre fejl per artikel i Encyclopædia Britannica og knap fire per artikel i Wikipedia.
Så uanset hvilket leksikon man læser, skal man altid bevare sin kritiske sans. Intet leksikon er ufejlbarligt.
Ideen om at Gyldendal og Gad skulle kunne lave at leksikon som er ultimativ overdommer i alle spørgsmål og komplet frit for fejl er rent ud sagt idiotisk.
Det kan ikke lade sig gøre uanset hvor mange millioner eller millarder skattekroner man poster i dette kulturradikale projektmageri.