Bureaukrater byder identitetspolitik velkommen på læreanstalterne

Politikerne har selv gødet jorden for den krænkelseskultur som nu slår rod på universiteterne i Danmark.

Nå, jeg skal da love for at identitetspolitik er kommet på dagsordenen herhjemme.

Jo, vi er jo et par stykker som har skrevet om det i årevis. Nu kan andre så også godt begynde at se den er gal.

Selv har jeg også ved flere lejligheder påpeget den sammenhæng som er mellem bureaukratisering af læreanstalterne og så identitetspolitikkens indtog.

At bureaukratisere er at gøde jorden for netop identitetspolitik.

For at forstå denne sammenhæng skal man lidt længere tilbage:

I gamle dage var især universiteterne meritokratiske i langt højere grad end nu. Ikke dermed sagt at det hele kom an på evner og flid, men det var i højere grad tilfældet end i dag.

Dengang var hovedparten af beslutningerne på højere læreranstalter nogen som blev truffet af det videnskabelige personale. Det var jo dem der havde den faglige viden til at vurdere hvem der for eksempel skulle ansættes i en bestemt stilling.

Med tiden skulle der dog findes plads til flere ledere, mellemledere og bureaukrater. Uddannelsesinstitutionerne udklækkede jo DJØF'ere en masse. Og ikke alle kunne blive undervisere eller forskere. Eller ansat i det private.

Blandt andet derfor skete der en langsom bureaukratisering af universiteterne hvor magten lige så langsomt flød væk fra professorerne. Det hed sig en overgang at de studerende selv skulle have magten, men det var mestendels et bluff.

Reelt blev magten i stadig højere grad overført til administrativt og bureaukratisk personale.

Disse folk har ikke de faglige kundskaber til at vurdere hvem som skal ansættes, hvem som skal forfremmes etc. Derfor styrer de med andre redskaber. Nemlig efter politiske krav om bestemt fordelinger af for eksempel køn.

Så bureaukraterne lavede allerede identitetspolitik længe inden begrebet kom i vælten herhjemme. I dag forbindes identitetspolitik meget med den bølge af krænkelser som skyller ind over landet - mestendels med ophav i Nordamerika.

Men identitetspolitik er en langt bredere bevægelse. Det er i bund og grund en bevægelse som undergraver resterne af meritokrati og erstatter vurderingen af den enkelte person med gruppetænkning i den forstand at det er grupper som skal "ligestilles" i fordeling og interesse og ikke individer som skal ligestilles i muligheder.

Så for bureaukraterne som ikke besidder den faglige viden til at træffe beslutninger på et meritokratisk grundlag er den krænkelses-orienterede bølge af identitetspolitik yderst kærkommen.

For her hævdes det at meritokratiske principper i virkeligheden er uretfærdige og at det netop er en politisk opgave for administrationen og bureaukratiet at blande sig så meget som muligt i rekrutteringen med henblik på at øge antallet af for eksempel kvinder frem for simpelthen at ansætte den bedst kvalificerede uden skelen til køn.

Så når krænkelseskulturen så overraskende nemt får fat på læreanstalterne, så skyldes det altså at man gennem bureaukratiseringen har gødet jorden for denne udvikling gennem årtier.

Og jeg advarede jer hele vejen.