De europæiske velfærdsstater er i krise.
Nogle mere end andre.
Grækenland har og havde store problemer. Italien har det. Spanien har det.
Og med al tydelighed: Frankrig har det.
Herhjemme står det ikke lige så slemt til.
Og derfor finder vi heller ikke samme utilfredshed i befolkningen her som i en del af de førnævnte lande.
Alligevel ulmer utilfredsheden. For både socialdemokratiske og borgerlige regeringer har solgt ud af arvesølvet - af infrastrukturen. Og skåret ned og lavet reformer.
Var tanken så ikke at befolkningen til gengæld skulle opleve at skattetrykket faldt betydeligt?
Hvis vi skal kalde det neoliberalisme, så er det i hvert fald.
For hvis ikke skatterne falder, så har det intet med liberalisme at gøre. Hvis der bliver skåret ned og solgt ud af det offentlige uden at gevinsten kommer tilbage til skatteyderne - tilbage til folket, så ved jeg ikke hvad vi skal kalde det, men det har intet med liberalismen at gøre - 'neo' eller ej.
Uanset at både venstre- og højrefløj ynder at fremføre denne åndsforladte og stupide påstand.
Og det er jo ikke sket! De store sparerunder, de store reformer er ikke blevet omsat til de massive skattelettelser der skal til før vi kan tale om nogen form for liberalisme.
Besparelserne ved de store reformer er blevet ædt op af andre ting:
Den aldrende befolkning, masseindvandring og DJØF'isering af det offentlige bureaukrati.
Og heri ligger et væsentligt problem:
Mange almindelige mennesker oplever ikke en øget livskvalitet, købekraft eller bedre service fordi staten og politikerne har solgt ud af infrastruktur.
Og vores sundhedsvæsen er ikke i top længere.
Og i Danmark har vi Europas højeste moms - også på noget så dagligdags som mad. Samtidig har vi i det hele taget EU's højeste priser på dagligvarer.
Der skal ikke ret meget krise til før en relativ stor del af den danske befolkning begynder at blive presset på pengepungen for alvor.
Ligesom det er sket i Frankrig med de gule veste. Situationen der er netop udtryk for at en stor del af befolkningen føler at de efterhånden har meget lidt tilbage til sig selv fordi både priser og skatter er høje. Det er almindelige mennesker med arbejde, som har svært ved at få det til at hænge sammen.
I Danmark er lønmodtagerne generelt så forkælede lønmæssigt at vi ikke har samme situation for dem. Men lad os ikke glemme at der i Danmark er 30.000 selvstændige som pukler år ud og år ind for mindre end man får i kontanthjælp.
Det er på tide politikerne der dette i øjnene.
Vi kan ikke redde resten af verden - og vi skal have sænket skatterne så danskerne igen får lyst til at leve, producere og reproducere.
GODT NYTÅR!