Debattør Rasmus Brygger mener at "vi skal" gøre op med "absurde forestillinger om hvad en rigtig mand er"
Det gør du bare, Rasmus.
Dine forestillinger er måske nogle andre end mine, har du tænkt på det?
For at være helt ærlig.
Jeg opfatter Rasmus Brygger som lidt af et sludrechatol. En flink fyr som prøver at sige noget flot og rigtigt.
Men det kniber lidt med dybden.
Tag nu hans indlæg på Politiken om det at være mand.
Brygger tager udgangspunkt i nogle følelser han havde som barn. Som om disse følelser på en eller anden måde skulle danne rammen om det at være mand i dag.
En absurd tanke, men i Bryggers øjne er det os andre som bærer rundt på absurde ideer – og hans opgave består så i at lede os ud af disse vildfarelser.
Denne unge mand, som åbenbart er så meget klogere og mere vidende end os almindelige dødelige. Han har sågar evnen til at fastslå hvilke overbevisninger og forestillinger alle andre bærer rundt på.
Og med baggrund i denne indsigt stiller han så sin massediagnose, at mænd er forkerte og skal laves om. Eller rettere, at mænd bærer rundt på nogle forestillinger som skal erstattes med nogle andre.
Det ville man kalde mansplaining - hvis det var rettet imod kvinder.
Nå, men Brygger faldt åbenbart engang - og ville ikke græde.
Hvad skulle det også hjælpe, kunne man måske med nogen ret spørge.
Der findes naturligvis situationer hvor det at græde er det rigtige at gøre. Det tror jeg meget få ville være uenig i.
Og i øvrigt må Brygger da græde lige så meget som han har lyst til.
Men man bør måske holde sig et par ting for øje:
Bryggers tale-føle-maskulinitet er et overskudsfænomen.
Pladsen til en blødere græde-mand er skabt af en hårdere gøre-mand.
Ude i naturen hjælper det ikke meget at græde. Der skal hårdt arbejde og målrettethed til at skabe det overskudssamfund vi lever i nu.
Med det in mente virker det alt for letkøbt med den kritik af traditionel maskulinitet alle dem, som prøver at være smart med de unge, fører frem for tiden.
Der skulle gøres ting.
Nu har vi et samfund som giver Brygger en platform til at udtrykke sine overvejelser omkring det at være mand. Hvor banale og letkøbte de end er.
Det er da fint at vi er der hvor det er noget man kan bruge tid på at snakke om frem og tilbage.
Men kan Brygger så ikke bare snakke om det selv. Hvis han mener det er så væsentligt?
Ikke rigtigt. For han vil have os andre med også. Og vi skal nok helst mene nogenlunde det samme som ham.
Læg mærke til Bryggers brug af 'vi'.
Hovedsagelig handler indlægget ikke om hvad han vil, men om hvad vi skal:
Vi skal gentænke hele ideen om, hvad en rigtig mand er
vi tænker om mænd på, vi skal gentænke
Vi har som samfund brug for en snak om, hvad det vil sige at være mand
Her er det jo så bare jeg må sige:
Det kan du da bare gøre, Brygger. "Gentænk" du bare "hele ideen" om hvad "en rigtig mand er". Som om der nogensinde i verdenshistorien havde været en enkelt krystalklar ide om det.
Tænke og snakke. Javel.
Og hvad mener du med at vi som samfund har brug for en snak? Hvad er det for noget eklatant vrøvl. Du har muligvis brug for en snak om det. Noget kunne tyde på det.
Men jeg lever i forvejen ikke efter den banale og reduktionistiske karikatur af maskulinitet, du eller Gillette maler op. Og jeg har aldrig levet efter den. Mit mål i livet har aldrig været at chikanere eller mobbe.
Så pas dig selv, Brygger.
Du skal ikke sige, hvad jeg skal gøre.
Og dine anstrengelser er sikkert spildt på de fleste andre også - for meget få mænd er så karikerede som I åbenbart render rundt og forestiller jer.
I Gillette reklamen står alle mændene bag en grill, mens de taktfast gentager de samme ord, igen og igen.
Nu er det så dig der vil have os alle til at mene og gøre noget bestemt. Erstatte nogle skøre opfattelser, vi aldrig har haft, med nogle andre opfattelser - sjovt nok dine egne.
Græd alt det du vil, men fri mig for dit "vi skal".
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.