Vanetænkningen har et sikkert tag i dansk politik. Derfor er det velgørende at se Liberal Alliances socialpolitiske udspil, der indeholder mere nytænkning, end vi har set her i landet meget længe.
I udspillet foreslår Liberal Alliance en afkriminalisering af besiddelse af stoffer til eget brug, der skal kombineres med en behandlingsindsats rettet mod misbrugere.
Der skal oprettes særlige akuttilbud målrettet hjemløse stofbrugere med henblik på øjeblikkelig medicinsk stabilisering, så de kan komme væk fra det illegale stofmarked
(Forkortet af red.)
Det skal ses i forhold til den nuværende politik på området, hvor man også bruger mange ressourcer på at genere mennesker, der kun undtagelsesvis bruger forskellige rusmidler, for eksempel ved festlige lejligheder.
Overordnet sigter udspillet altså mod en mere fokuseret indsats mod misbrug af stoffer, men ikke en fuldstændige legalisering. En pragmatisk, men alligevel nytænkende - i dansk sammenhæng - linje.
Liberal Alliance ønsker også at ophæve restriktionerne på cannabisbaseret medicin, så denne kan indgå i behandling af svært syge uden at patienter risikerer kriminalisering.
Også på pasningsområdet for børn vil LA gøre op med vanetænkningen:
Det skal være obligatorisk for kommuner at tilbyde ”pengene følger barnet-ordning”, så en forælder kan passe de helt små børn hjemme
Det er både ret og rimeligt. Og sund fornuft tillige. Simpelthen et spørgsmål om ligestilling af forskellige måder at arrangere pasning på. Et opgør med den tvangsinstitutionalisering der i dag hersker.
Det mest nyskabende forslag - og måske også det mest kontroversielle - i udspillet, er nok idéen om at give svage grupper et "social frikort". Altså simpelthen give socialt udsatte mulighed for at arbejde skattefrit. På den måde vil de kunne arbejde mindre end andre, men stadig have råd til livets fornødenheder og lidt til.
Det skal give mulighed for at søge og påtage sig helt kort beskæftigelse, eksempelvis på dagsbasis, mod kontant betaling
Ideen er at give plads til dem, der har svært ved at finde fodfæste på det almindelige arbejdsmarked, hvis betingelser ofte ikke levner plads til folk med nedsat arbejdsevne eller særlige behov. Samtidig er håbet, at ordningen kan virke som indslusning til arbejdsmarkedet.
Udspillet indeholder en række andre forslag, hvoraf en del har form af justeringer - som regel i en retning der vil give borgeren flere valgmuligheder og lettere ved at klare sig selv, men også i form af højere krav til den mad, der serveres på plejehjem og lignende.
Endelig er der krav om "mindre bureaukrati", men det krav er efterhånden standard for alle partier. Alligevel kniber det med at få gjort noget ved det.
Alt i alt er der tale om nogle ret forsigtige forbedringer, der ikke vender op og ned på det helt store. Men alligevel vil det vise sig svært at få gennemført i praksis. Det er fordi den politiske kultur i Danmark er låst fast og vægrer sig ved enhver forandring. Især den forandring der flytter magt væk fra systemet og ud til borgeren.
Nytænkning er naturligvis ikke nogen garanti for forbedring, og ændringer skal nøje overvejes. Men en sikker vej mod afgrunden for Danmark er i dag en bevidstløs insisteren på status quo - for retningen er gal. Ethvert forslag til en mere stabil kurs for landet modtages derfor med kyshånd.
Kilde:
https://min.liberalalliance.dk/lcn/socialdl/download/POL_079215151440357