Gå til hovedindhold

Af middelklasssen for middelklassen

Af Debatredaktionen

Velfærdssamfundet er bygget for og af middelklassen. Det er i stort set enhver borgers rationelle interesse at fjerne topskatten, men vi gør det ikke pga. velfærdssamfundets dynamik. For velfærdssamfundet er bygget efter middelmådighedens princip på præmis af en stor middelklasses flertal.

Der er således direkte sammenhæng mellem debatten om topskat til konstateringen af, at velfærdssamfundet alligevel ikke behandler handikappede, stofbrugere og hjemløse så godt, som vi ellers gerne bilder os ind, at vi gør ved at betale meget i skat. Et højt skattetryk kan ikke forklare, at sagsbehandlingstider nemmere måles i måneder end i dage. At alvorligt syge mennesker med fandens vold og magt skal arbejdsprøves. At virkeligt udsatte mennesker igen og igen bliver sat udenfor.

Velfærdssamfundet er et systemsamfund og ja. Nok er flertallet tilfredse og glade for det system, men flertallet har altså ikke altid forrang eller ret. Topskatteyderen har en logisk og moralsk forrang til de penge, vedkommende arbejder hårdt for at tjene. Den handikappede, den hjemløse og stofbrugeren er den, der om nogen har brug for, at vedkommendes rettigheder respekteres.

Og nej. Det her er ikke et forsøg på at gøre topskatteyderen til offer. Det er konstateringen af, at velfærdssamfundet behandler den, der ligner flertallet bedre end den, der er anderledes. For hvorfor bruger velfærdssamfundet ellers skattekroner på lal og skrammel, installationskunst i byrummet, festivaller af enhver art, interaktive bycykler, kommunale bogskabe, cyklende julemænd og klovne, alskens projekter, konsulenter og bureaukrater før, der bruges af fællesbudgettet på at respektere mennesker og menneskers rettigheder? Det giver ikke logisk mening, med mindre vi putter politik og middelklasseflertallets interesser ind i ligningen.

Velfærdssamfundet er ikke godt for den i toppen, endnu ringere for den i bunden, men dem midt imellem, de hygger sig. Nogle er stolte af velfærdssamfundet. Jeg skammer mig over, hvad det er blevet til.

Tommy Larsen, Taastrup