Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

313

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Det har aldrig været dyrere at købe egen bolig

Det er ingen hemmelighed, at det i Danmark er dyrt at købe bolig. Dog har det aldrig været dyrere. Det gør, at mange er nødt til at flytte fra de steder, som de før boede trygt i, da de ikke længere har råd til at bo der. Det betyder også, at visse områder i Danmark kun får nye tilflyttere med en indkomst, som eventuelt er højere end gennemsnittet.

 

Udover at skabe et skel i Danmark bliver det svært for unge at komme ind på boligmarkedet på senere sigt. Vi vil i denne artikel give dig nogle råd med på vejen, så du nemmere kan overskue den komplicerede boligsituation og forhåbentlig i sidste ende finde din drømmebolig.

 

Har du overvejet, om du kan bo længere væk

Lad os tage et eksempel i København, da det nok er det sted, de fleste stræber efter at få en bolig. Byen er vores hovedstad og har meget at byde på, både jobmæssigt, uddannelsesmæssigt og kulturelt. Derfor er det også selvskrevet, at mange unge mennesker gerne vil bo i byens centrale gader.

 

Men det er langt fra alle, der kan få råd til det uden at arbejde enormt meget ved siden af studiet og eventuelt låne penge fra steder, som man nok burde holde sig væk fra. Det fjerner fokus fra studiet, kan udløse stress og ende i, at man må flytte derfra igen. Derfor foreslår vi, at du prøver at flytte en anelse væk fra det mest centrale af København. Der er en masse nye boligbyggerier rundt omkring i Danmark, der om få år er færdige. De er centreret lidt uden for byen, men du kan heldigvis nemt tage metro, tog og bus til de fleste steder.

 

Gå på kompromis

Måske er grunden til, at du ikke kan få en bolig der, hvor du ønsker, den er placeret, at du har nogle kriterier, som dit budget simpelhen ikke kan leve op til. Spørg dig selv, om du ikke kan undvære det store badeværelse, eller om det virkelig er vigtigt, at du plads til både tørretumbler og vaskemaskine.

 

Måske bør du også overveje, om du skal lade en anden flytte ind på det ekstraværelse, som din drømmebolig eventuelt måtte have. Så kan denne person betale dig en husleje, som gør, at der bliver mere plads i budgettet

 

Undgå hurtige lån

Hvis ens bank ikke vil låne en flere penge, kan det for de desperate være fristende at tage et kviklån. Det fører oftest aldrig til noget godt, andet end en kæmpe gæld og en samvittighed, som godt ved, at man burde have ladet være, da man kunne.

 

Se hellere, om du kan vente med at flytte og spare de sidste penge sammen af dig selv. Hvis du absolut skal låne flere penge, kan du jo eventuelt høre, om der er familiemedlemmer, som du kan lave et familielån hos. Så er du formodentlig i mere trygge hænder, end hos en låneudbyder, som har urimelige renter og unfair forhold.

Kommercielt

annonce

Del eller citer med linket her

MediaCreeper