Gå til hovedindhold

Hvornår så vi sidst en lov som gav os MERE frihed?

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Hvornår har vi sidst fået en lov som gav borgerne mere frihed og ikke mindre?

Langsomt, men med usvigelig sikkerhed strammer staterne deres greb om borgerne.

Skattetrykket er allerede kvælende højt, så der kan man ikke stramme grebet yderligere.

det gør man så i stedet med lov efter lov som stiller staten stærkere og borgerne svagere.

Lad os tage nogle eksempler:

Påvirkningsloven

Den blev vedtaget, mens baby løb med opmærksomheden. det er en mærkelig gummi-agtig og halv-paranoid lov hvor folks forsøg på at påvirke den offentlige debat måles efter hvem man mener "står bag".

Mørklægningsloven

Med det mere officielle og særdeles omvendt orwellske navn 'offentlighedsloven'. Med den lov gjorde politikerne det sværere for både presse og borgere at søge aktindsigt i lovgivningsarbejdet og dermed også sværere at holde magthaverne i ørerne.

Copyright-loven

Vedtaget på EU-niveau og skal så videre ud på det nationale plan. En lov som vil cementere de etablerede mediers magt og dermed også politikernes kontrol over den "frie" meningsdannelse. En lov som gør det sværere for små medier og borgere at komme til orde på nettet.

"Fartbegrænser-loven"

En lov som er på vej gennem EU-systemet og dermed har et stykke vej endnu før den rammer. Man ideen er at pålægge bilfabrikanter at installere begrænsere i bilerne så de aldrig kan køre over 130 km/t med almindelige borgere bag rettet.

Hvornår får vi en lov der øger friheden?

Fælles for langt hovedparten af de love som vedtages er at de begrænser friheden for borgerne og udvider statens kontrol med borgerne.

Staterne må mere og mere og borgerne må mindre og mindre.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.