Undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance er færdig med politik.
En fornuftig prioritering skulle man mene.
På vej ud kan man så også få sagt et par sandheder. Og det gør hun også i den grad i en salut rettet mod de Radikales Morten Østergaard.
Men inden vi ser på selve "afskedssalutten", skal vi lige omkring optakten. For der sker jo det at Morten Østergaard har sat sig for at blokere for stramninger i flygtninge- og udlændingepolitik.
Han vil måske ovenikøbet forsøge at presse Mette Frederiksen til at rulle nogle af de senere års stramninger tilbage. Det er svært at se fornuften i, som verden udvikler sig. Det er på denne baggrund at Riisagers knubbede ord skal forstås.
Nå, men til sagen. Merete Riisager skriver på Facebook:
Jamen, herregud Morten Østergaard
Du og jeg kommer jo det samme sted fra. Vi bor godt, lever godt og kan sende vores børn af sted på trygge skoleveje hver morgen. Alt er godt.
Jeg kan godt huske følelsen, fra da jeg selv var radikal. Følelsen af at være på "det godes side". Anders Samuelsen har lidt humoristisk beskrevet det på den måde, at det værste ved ikke længere at være radikal er, at man mister den faste overbevisning om altid at have ret. Som ikke-radikal, må man lade tvivlen flytte ind.
Som så mange andre måtte jeg i nullerne sande, at de radikale havde muret sig inde i et elfenbenstårn. Jeg boede selv i Københavns Nordvestkvarter, hvor det vitterligt var svært at ignorere de store sociale og økonomiske omkostninger og kulturelle spændinger, der kom af den hastige indvandring fra især Mellemøsten.
Jeg har selv en del gode venner og bekendte med asyl- og migrantbaggrund. Det aner jeg ikke, om du har Morten, måske har du det. Jeg kan i hvert fald konstatere, at det var nødvendigt for dig at slå et par dage i ghettoen stort op som et "wake up call fra virkeligheden".
Nu vil du så sætte DF uden for indflydelse. Nuvel. Held og lykke med det. Men hvad har du lært?
For hvis du fremturer med den påstand, at det bare handler om gå til det hele med et positivt sind og hoppe direkte i bølgen blå (dog med våddragt), bliver jeg simpelthen nødt til at korrigere dig.
Du og RV har absolut intet nyt at sige i forhold til at overkomme de udfordringer, der kommer af årtier med en "progressiv" udlændingepolitik. Ingen planer, ingen mål, ingen politik af betydning, der kan ændre på de alvorlige nøgletal, vi står med. På omkostninger, på kriminalitet, på beskæftigelse, på kultursammenstød.
Jeg er med på at uddannelse er en del af svaret, jo-tak, vi er i gang. Men vi kan ikke følge med. Vi har brug for noget ro, så vi kan få de børn og unge med, der allerede er her.
I vil give flere penge til migranter, og det vil ganske givet blive taget godt imod. Men anerkender I ikke, at det også vil føre til en større søgning mod Danmarks grænser og dermed eskalerende udgifter og problemer? I anerkender jo økonomiske incitamenter på alle mulige andre områder, så hvorfor ikke her?
Det værste er næsten den evindelige aura af "godhed". Lad os nu være ærlige. DF så problemerne længe før, vi andre gjorde. Jeg er også uenig med DF i mangt og meget, men den må man retfærdigvis give dem. Og de er ikke dårligere mennesker end dig.
Du mener godt at Danmark kan holde til mere indvandring i form af asyl-migration, selvom det mildest talt er uklart, hvordan. Det er en helt fair holdning. Vi er mange, der er uenige. Og vi vil også gerne fremad.
Mvh.
Merete
Jeg har valgt at gengive Riisagers lektion til Østergaard i fuld længde her, dels fordi den er så god og indeholder så mange vigtige pointer - dels fordi den er udgivet som offentligt opslag på Facebook. Den kan naturligvis også findes på Riisagers egen Facebook-væg her.
Til gengæld har jeg så ikke lukket indlægget her ind bag en betalingsmur.