I 1998 fik de 511.000 om året - i dag får de 1.020.000.
På blot 20 år er ledere i statens løn steget med 88 procent.
Det viser en undersøgelse som magisterbladet har lavet af akademikeres løn i staten.
Her er nogle af tallene om cheferne i det offentlige - som typisk er djøf'ere:
Cheferne, høje som lave, fik i gennemsnit 532.000 kr. i løn i 1998. 20 år senere, i 2018, indkasserede cheferne i gennemsnit 999.500 kr., en forbedring på 88 pct. Fx fik 727 kontorchefer sidste år 1.020.000 kr. i samlet løn eller 99 pct. mere end de 511.000 kr., som kontorchefer indkasserede i 1998.
Sammenligner man med andre grupper er chefernes, det vil sige typisk djøf'ernes, løn stukket helt af.
Faktisk har lønudviklingen for cheferne været næsten dobbelt så hurtig som for andre akademikere i staten. De 88 procents stigning for chefer i det offentlige på 20 år skal sammenlignes med en stigning på 44 procent for en lektor på et universitet.
Jeg har ofte pointeret at det er et problem for skatteyderne at djøf'erne har sat sig så massivt på magten i Danmark.
For reelt sidder djøf ofte både på arbejdsgiversiden af bordet og på lønmodtagersiden, når der forhandles om løn til djøferne.
Politik og bureaukrati er i toppen stærkt domineret af djøfere og ikke overraskende giver man sine egne mere i løn end man giver de andre.
Ikke overraskende vægrer DJØF sig ved at erkende at tingene forholder sig således at djøf'ernes løn er steget mere end andre gruppers.
“Der er tale om “summarisk” lønudvikling, hvor man tager gennemsnitslønnen for gruppen i 2010 og sammenligner med gennemsnitslønnen for gruppen i 2018. Denne metode er meget sårbar over for populationsforskydninger og siger ikke så meget om den reelle lønstigning for den enkelte,” siger Djøf's pressechef, Torben Gross, til Magisterbladet.
Men tallene lyver nu ikke.
Det er en realitet at djøf'ernes løn stikker af i det offentlige, og det koster skateyderne kassen.