Gå til hovedindhold

Liberalismen havde to ben - LA har savet dem begge af

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Liberal Alliance var blevet et sidste tilflugtssted for liberalister i Danmark, og så svigtede man liberalismens allerhelligste principper til fordel for magt. Det gør man ikke ustraffet.

Liberalismen udvikledes i samspil med oplysningstiden og i modsætning til nedarvet magt

Læg godt mærke til dette:

i samspil med oplysning og i modsætning til familie-magt.

Liberalismen gjorde op med ideen om adelens særret. Nu skulle talent og flid og viden og erfaring spille en større rolle og familie-navnet en mindre i forhold til hvem der klarede sig godt og fik hvilke poster i samfundet.

I en dansk sammenhæng er næringsfriheden også central i den forbindelse. Nu skulle menig-mand på banen. Og det kom han. Poster og stillinger og arbejdsområder i samfundet skulle ikke reserveres til særligt udvalgte mennesker fra bestemte familier længere.

Liberalismen udløste et enormt potentiale i befolkningen som tidligere på forskellige vis var blevet undertrykt, og dette medførte igen en eksplosion i velstand og levestandard.

Også industrialiseringen bygger videre på de ideer som opstod i og omkring oplysningstiden. Ligesom naturvidenskab og rationalisme står stærkt optil, i og efter denne periode.

Det var en tid præget af en kontant forholden sig til virkeligheden og naturen. Det menneskelige sind lå åbent for påvirkninger - og derfor var oplysning noget ganske centralt hvis den enkelte skulle håndtere sin frihed på en måde som var forenelig med andres ret til samme.

Man kan også sige at det var en tid hvor man var optaget af at lære mennesker at begå sig og løse stridigheder uden brug af vold og tvang.

En tid hvor man begyndte at tage noget alvorligt som er mere abstrakt end den fysiske magt. Nemlig principper og ret. Alt sammen noget der kræver en vis grad af åndelig formåen og selvstændig tankegang i befolkningen.

Liberalismen er således uløseligt bundet til oplysning. Du kan ikke rigtigt have den ene uden den anden. Ikke ret lang tid i hvert fald.

Grundtvig - som øjensynligt i nogen grad var inspireret af den anglo-saksiske liberalisme - var meget bevidst om dette. Om denne forbindelse mellem liberalismen og åndeligheden.

Han mente derfor også at oplysning 'ej var for de lærde blot'. Oplysningen skulle ud i folket.

For ville det være et fremskridt at gå fra enevælde til flertalsdiktatur?

Nej, det ville det ikke. Men sådan ville det jo ende hvis befolkningen ikke er oplyst nok til at forvalte sin demokratiske ret på forsvarlig vis.

At liberalismen er knyttet til oplysningen betyder at liberalismen i høj grad har en åndelig komponent som stiller visse krav til en befolknings mentale evner og lærdom.

Dette skal, som Grundtvig også er inde på, endelig ikke forstås sådan at liberalismen beror på intellektualisme. Det handler mere om snusfornuftig indsigt i samfundsmekanik, praktisk erfaring og en sund skepsis overfor magtkoncentration.

Samtidig husker vi på at liberalismen blev udviklet i opposition til adelens nedarvede familiemagt. Liberalismen var altså en reaktion på noget som vi i dag ville kalde nepotisme.

Liberalismen kommer med ideen om at man kan gøre sig fortjent til succes allerede i sit liv her på jorden uanset hvilken familie eller stand man er født ind i. At man kan øge sin status ved selv at gøre en indsats for det.

Det betyder så også omvendt at man ikke har krav på noget alene fordi man har et bestemt navn eller er del af en bestemt slægt eller familie. I sin opposition til nepotisme bliver liberalismen samtidig en fortaler for individualisme.

Disse helt fundamentale ting er liberale mennesker i dag stadig opmærksomme på – selvom det er længe siden at den beskrevne udvikling fandt sted, og selvom de udmøntede principper i dag er under pres.

Det er den dybere forklaring på hvorfor Liberal Alliance fik en så stor vælgerlussing ved det netop overståede valg.

Da Liberal Alliance kom i regering forsømte man oplysningen. Man opgav principerne - ovenikøbet efter en kort partihistorie. Sådan blev det i hvert fald oplevet af mange udefra.

Samtidig traf man nogle valg omkring ministre som i hvert fald kunne tolkes som nepotisme – og som af rigtigt mange blev opfattet som sådan. Og som i virkeligheden måske kun til dels var det.

På to for liberalismen og liberalt sindede mennesker helt centrale - ja, fundamentale - områder, lignede det altså et eklatant svigt fra Liberal Alliances side af de principper som partiet ellers hævdede at bygge på.

Det så grangiveligt ud som om man skar forbindelsen til den liberalistiske arv for at få noget magt.

For et parti som LA er dette fatalt.

Ganske enkelt fordi LA's vælgerskare for en meget stor dels vedkommende netop havde forhåbninger til at partiet kunne være forbindelsen til den klassiske liberalisme, når nu Venstre for længst og over en meget længere tidsperiode næsten umærkeligt har kappet sine egne rødder dertil.

Liberal Alliance var blevet et sidste tilflugtssted for liberalister i Danmark, og så svigtede man to af liberalismens mest hellige søjler.

Man skar ganske enkelt de ben over, som man selv stod på.

Så kan det ikke gå anderledes end det gik.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.