Dan Park - en nødvendig kunstner

Primære faneblade

Holdninger udtrykt i indlægget er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den redaktionelle linje på Folkets Avis

Street art af Dan Park. Foto: Jonn Leffmann
Dan Park er blevet idømt 6 måneders ubetinget fængsel for at sprede “hate speech” med sine billeder, som blev udstillet på Galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmø. Det er helt galt.

Dan Park er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for at sprede “hate speech” med sine billeder, som blev udstillet på Galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmø. Retten i Malmø mente at der var tale om krænkende billeder. Og den slags må man ikke lave i Sverige. Udstillingen blev øjeblikkelig lukket af myndighederne og værkerne beslaglagt. Dommen fastslår også at nogle af værkerne skal destrueres.

Men tilsyneladende er der ingen der har gjort sig den umage, rent faktisk at forsøge at fortolke billederne - og sætte dem ind i en sammenhæng der er forståelig og relevant.

Jeg mener at dommen bygger på en (bevidst?) misforståelse af hans værker, og at der er tale om kunst af høj karat og på ingen måde om “hate speech”. En analyse af værkerne og de sammenhænge de opstår i - ville afsløre dette, selv for en gymnasieelev.

Jeg vil i det følgende gennemgå lidt af dommen og derefter forsøge at formidle min forståelse af enkelte af værkerne.

En lille sidebemærkning

Da jeg var ung studerende troede jeg at jeg skulle være kunstner. Men dengang var alt tilladt og alle kunstens provokationer var tomme og meningsløse. Jeg søgte ind på kunstakademiet og jeg studerede kunsthistorie før jeg valgte at skifte studie til film- og medier og retorik. Jeg troede at kunsten for alvor var død. Men som vi skal se - er kunsten genopstået med nødvendighed. Det er ikke længere bare dekorationer på gallerier og en indspist flok af “kunstnere” og “kunstkendere” der i en symbiotisk gensidig afhængighed producerer ting der “ligner kunst” og giver penge til dem der producerer det og formidler.

Nu er der ægte kunst igen. Kunst der provokerer folks selvopfattelse så meget - at nogle må gå i fængsel for det, fordi samfundets og statens greb om begreberne og virkelighedsopfattelsen ellers risikerer at krakelere. Det er svenskernes opfattelse af at være verdens mest antiracistiske og gode samfund - med sin omfattende stat og altdominerende konsensus-narkomani - der er på spil. Dan Park kradser i en overflade af godhed - og viser hykleriet under overfladen. Og det kan Sverige ikke tåle.

Hvad er Dan Park dømt for - og hvorfor?

Dan Park er tidligere idømt 3 måneders fængsel for at publicere et billede af tre afrikansk udseende mænd med løkke om halsen og det var noget lignende der var årsag til dommen forleden, som blandt andet også omfattede dette billede.

To af de omtalte billeder af Dan Park

Hvis man kigger på billedet af de tre mænd, vil man kunne læse at der står: Hang on Afrophobians! Det er en besked til dem der er racistiske mod afrikanere. Beskeden er: "hang on". Og det betyder at Dan Park fortæller de racistiske arabere - at de bare kan blive ved. Det er en hentydning til, at de svenske myndigheder intet vil gøre for at hindre deres overfald. Og at man i Sverige kan blive smadret af racister - mens myndighederne ser den anden vej, formodentlig fordi de er bange for at blive kaldt racister - når de går efter disse arabere. Det viser erfaringen. Og billedet er så en hentydning til det der fx skete i efterkrigstiden i sydstaterne i USA hvor KKK lynchede de sorte. I Sverige er det en anden gruppe der lyncher - men det er stadig dem med afrikansk baggrund der er ofre.

Dette bliver af en domstol i Sverige forstået som "hate speech". Og det sker blandt andet med den begrundelse, at det slet ikke er nødvendigt at vurdere om det er kunst - fordi ordene og billedet i sig selv er nedgørende overfor afrikanere. Og fordi denne nedgørelse aldrig kan være i orden, heller ikke hvis der er tale om kunst. Man vælger altså en bogstavelig læsning af værkets ord - og fælder dom.

Jeg synes det er beskæmmende. Man skal ikke have lavet mange billedanalyser i gymnasiet for at kunne forstå billedet i sin rette kontekst. Men den umage gør de sig ikke.

Domstolen i Malmø ved selvfølgelig godt, at kunstvurdering og billedanalyse vil gøre tingene komplicerede. Derfor gør de noget andet. Retten bedømmer udelukkende ud fra en bogstavelig betydning af de ord og billeder der er. Det vil sige at der ikke er plads til ironi, sarkasme, dobbelttydighed og andet som kan sætte visse ting i perspektiv. Retten har også dømt galleriejeren - ud fra en tilsvarende argumentation. Dette AT han udstiller billederne - hvor de "krænkende" ord og billedelementer forekommer - er altså nok til at dømmes. Så vidt jeg kan se betyder det, at den svenske presse også vil kunne dømmes, hvis de viser "beviserne" frem, eller sågar refererer de ord der bruges.

Egentlig censur

Det er selvfølgelig taktisk smart af rette,n når man ikke vil gå ind i en diskussion om hvorvidt det er kunst. Det ville sende dem ind i en endeløs labyrint af diskussioner om kunst og om hvad meningen egentlig er med værkerne.

Men det betyder også - at der er tale om egentlig censur, fordi der på forhånd er ord og udtryk som er forbudte - og som, uanset omstændighederne, vil være strafbare at ytre.

“Åtta av bilderna uttrycker missaktning mot svarta och romer Tingsrätten finner att det inte är domstolens uppgift att uttala sig om huruvida Dan Parks bilder, ur ett akademiskt perspektiv, är att bedöma som konst eller inte, och inte heller i övrigt uttala sig om vilka kriterier som bör vara uppfyllda för att något ska betraktas som konst. Vad tingsrätten har att bedöma är om Dan Parks bilder är ett sådant uttalande eller meddelande som kan leda till straffansvar för hets mot folkgrupp, varvid frågan om yttrandefrihet och den fria konsten dock ska beaktas. Vid denna bedömning saknar det enligt tingsrättens bedömning all betydelse att bilderna har föresetts med passepartout och ram. ” (fra dommen)

I en pressemeddelelse fra 21. august - vedrørende denne dom, hedder det på de svenske domstoles hjemmeside:

“På det aktuella galleriet i Malmö ställde Dan Park i juli 2014 ut 31 bilder. Hovrätten över Skåne och Blekinge samt Malmö tingsrätt har tidigare bedömt att tre av dessa bilder sprider missaktning mot svarta och romer. Tingsrättens dom innebär att Dan Park återigen döms för hets mot folkgrupp avseende de bilderna, men också för ytterligare fem bilder som varit kränkande och nedsättande för svarta personer. Galleristen har varit delaktig i spridandet av bilderna och döms därför också för hets mot folkgrupp.”

Retten forsøger altså heller ikke denne gang, at forstå meningen med værket, men dømmer alene ud fra at der er nogle ord og et billede - der overfladisk set kan virke krænkende på en bestemt folkegruppe.

Det hedder videre:

“Chefsrådmannen Kristina Andersson säger att vid bedömningen av om ett meddelande eller yttrande i en bild uttrycker missaktning mot en grupp personer, saknar det betydelse om bilden spridits öppet bland allmänheten eller hängts upp på ett galleri. Det avgörande är att bilderna visats upp utanför den egna privata sfären.”

Altså kan man ikke dække sig ind under at det er kunst. At sprede sådanne ting udenfor den nærmeste familie - er strafbart ifølge svensk lov. Dette hindrer selvfølgelig en åben diskussion hvor man kan benytte subtiliteter og flertydigheder og på den måde åbne menneskers sind for at kigge indad og erkende egne fordomme. For hvis et billede eller udsagn kan misforstås - vil det være strafbart.

“För straffansvar krävs att bilderna spritts på något sätt. Tidigare gällde att meddelandet eller uttalandet skulle riktas direkt till allmänheten eller till en större krets. Det kravet togs bort år 1988 då bestämmelsen fick sin nuvarande utformning. Detta innebär att spridning också inom en sammanslutning eller annars till en begränsad krets kan omfattas av straffansvaret. Kriminaliseringen omfattar dock inte yttranden inom den helt privata sfären. “

Pligten til at være hensynsfuld

I Sverige har man pligt til at gå meget langt for at tage hensyn til særlige grupper, som man skal være bekendt med kan blive fornærmede og føle sig krænkede.

“Tingsrätten skriver i domen att den som utnyttjar sin yttrandefrihet – i bild, tal eller text – också har en plikt att så långt möjligt undvika uttalanden som är omotiverat kränkande för andra och uttalanden som inte bidrar till någon form av allmän debatt. I domen står att Dan Parks och galleristens syfte med utställningen inte har varit att föra en saklig debatt utan mer att provocera. På det sätt de spridit bilderna har de inte tagit sitt ansvar. Skyddet för den enskilde att slippa kränkningar och nedsättande omdömen går därför i detta fall före yttrandefriheten och rätten till den fria konsten.”

Man skal altså gå så langt som muligt for at undgå udtalelser som er “umotiveret krænkende for andre” og som “ikke bidrager til nogen form af almen debat”. Uden at foretage en billedanalyse og uden at forholde sig til hvad der konstituerer “umotiveret” eller hvad der er “almen debat” - vælger domstolen så at dømme Dan Park.

Det er der grund til at gå lidt i dybden med. For hvordan kan det hænge sammen?

Dan Park har blandt andet peget på hykleriet i Sverige - da en mand af afrikansk afstamning blev udsat for et brutalt voldeligt overfald. Det var en stor sag - lige indtil det gik op for svenskerne, at overfaldet var begået af indvandrere med arabisk baggrund. Så var det pludselig ikke så interessant.

For en dansker som mig ville det være motiv nok til at blive nødt til at sige noget, som kunne virke krænkende på andre. Der er grund til at pege på et tilsyneladende hykleri, og nogle forhold som måske ikke er helt moralsk forsvarlige. For mig - og andre - er det altså både motiveret og det bidrager til en almen debat. Men det synes ikke at interessere hverken domstole eller medier i Sverige.

I Sverige bliver man idømt fængsel - hvis man ikke er forsigtig nok, og repræsentanter for bestemte grupper erklærer, at de føler sig krænket.

Dommen i øvrigt

I den første del af dommen ses udelukkende på den bogstavelige mening med ord og billede. Men det er tilsyneladende ikke tilstrækkelig - længere henne i dommen.

For eksempel vælger dommerne at se på sammenhængen hvori billederne ses. Altså at bedømme hårdere når der er tale om en serie af billeder - der hænges op sammen. Det er tilsyneladende også særlig galt, at det er “gruppen svarta” som omtales og afbildes.

Det hedder i dommen:

“Lika lite som det vid en beskådan går att skilja bilderna från texterna, går det att se varje bild för sig. Liksom text och bild skulle kunna läsas tillsammans även om de förekommer på skilda papper, ska bilderna kunna ses tillsammans även om de inte förekommer samlade inom samma ram. Det finns också anledning att beakta vilket namn, inkluderat underrubrik, som utställningen fått och hur den marknadsförts. Med denna utgångspunkt gör tingsrätten följande bedömning. Bilderna 2, 3, 4 och 7 är redan var för sig klart kränkande och nedsättande för svarta varför de ger uttryck för missaktning av gruppen svarta. Beträffande bild nr 5 finner tingsrätten att den, tillsammans med texten och att den hängts i en serie av flera andra bilder med motiv och text om svarta, uttrycker missaktning för gruppen svarta. Vad gäller bild 8 finner tingsrätten att vare sig bilden ensam med text eller sedd i sitt sammanhang uttrycker en straffbar missaktning mot gruppen svarta eller annan grupp personer. ”

Her har man så valgt at se på og fortolke på sammenhængen - i stedet for kun på det enkelte billedes åbenbare betydning. Man kan sige at man går væk fra at se på “denotationen” og går over til “konnotationen” - for at bruge et par akademiske begreber (jo dommen gør godt nok noget ud af at akademisk analyse vil man ikke ind på. I dette tilfælde ville en gymnasieanalyse jo også afsløre inkonsistensen i dommen). Det kan virke som om man går omveje for at få en dom. Hvis det er mest krænkende at se billedets bogstav helt for sig, så anvendes den ene metode, og hvis det er mest krænkende hvis man ser billederne som en helhed - så er det det der ses på.

Hvad man ikke gør - er at se billederne i en sammenhæng der overskrider galleriet - som fx at forsøge at tolke dem ind i en samfundsdebat. Det sidste ville også være ødelæggende for påstanden om, at det er unødigt krænkende og ikke bidrager til en offentlig debat. Hensigten oser ud af dommen.

Hvorfor vil Amnesty ikke være med?

Folk har henvendt sig til Amnesty International vedrørende denne sag - set som en sag om en politisk fange. Men Amnesty afviser at gå ind i sagen, da de mener det handler om racisme og “hate speech” - som de pricipielt mener ikke må være omfattet af ytringsfriheden. Problemet med Amnestys reaktion er - at de på ingen måde har undersøgt om der virkelig er tale om “hate speech” eller om der mon ligger noget andet til grund. Jeg tvivler på at man i den organisation ville tage magthavernes udsagn for pålydende, var det ikke udgået fra et land i Skandinavien.

Problemet for AI er så at når de ikke kan se at der er tale om en politiserende forvanskning af forståelsen af Dan Parks kunstværker som de svenske domstole lægger til grund for dommen - men vælger at acceptere myndighedernes fejlagtige udlægning af værkernes betydning, så har AI åbnet en afgrund hvori myndigheder i andre lande kan kaste politiske dissidenter, med den begrundelse at AI har skabt præcedens for at godkende myndighedernes dårlige grunde til at støtte overgreb på forfattere og billedkunstnere - således som det sker i Sverige.

Hvorfor det er kunst og ikke hate-speech

At dømme Dan Parks værker som hate speech - viser blot hvor vanskeligt et begreb "hate speech" er. Det er muligt at der er grund til at rejse personlige sager om ophavsret og om krænkelse af enkeltpersoners ære ved nogle af de værker Dan Park har lavet. Det kan jeg ikke vurdere og det er heller ikke mit ærinde her. Men jeg har mere end svært ved at forstå Dan Parks værker som hate speech - da jeg snarere ser dem som en problematisering, tematisering og påpegning af det temmelig krænkende hykleri den svenske offentlighed, det svenske kulturparnas og altså også domstolene i Sverige - lever med hver dag, i en misforstået og selviscenesættende opførelse af “det svenske mirakel“ - hvor konsensus og antiracisme og feminisme har skabt et mønstersamfund hvor alle lever trygt og godt.

Det svenske samfund - og ikke mindst staten og den offentlige sektor i Sverige - lever højt på og er afhængig af - at det store flertal fremdeles er overbevist om at Sverige er et land der er næsten alle andre overlegent på disse stærke moralske fronter. Det er tvivlsomt i hvor høj grad landet kan bevare sin sammenhængskraft hvis denne illusion brister for ret mange svenskere og denne konsensus forsvinder. Sverige er afhængigt af konsensus. Og derfor nægter Sverige at lytte til kritik.

Det er derfor nødvendigt for myndighederne at misfortolke Dan Parks værker - fordi de kradser i den perfekte overflade og peger på en mere tvivlsom virkelighed lige neden under lakken. Men at være så overbevist om sin egen overlegenhed - at man ikke længere lytter, og decideret vælger at forbyde og straffe synspunkter man ikke er enig i, med falske begrundelser - er totalitært og grænser til både fascisme og racisme. Det er paradoksalt at Sverige er ved at udvikle sig i en totalitær retning - med politiske fanger og med decideret censur af hvad man må tale om, når det lige præcis var det som Sverige så gerne ville prale af IKKE at være.

Men kan en kunstner ikke udtrykke sig frit - og bruge temaer fra de mørkere dele af menneskelivet, og give os dem at spejle os selv og hinanden i, så har man begrænset nogle af de helt fundamentale friheder vi hidtil har forsøgt at beskytte - og har pralet af at vi netop i Skandinavien var så gode til at beskytte. Man har forsøgt at uddrive det onde - men blot installeret et større onde.

Det er ingen kunst at lave billeder som fortæller at man elsker multikultur og indvandring. Det er ingen kunst at støtte op om de gode og rigtige forestillinger, som alle kan blive enige om. Det er ingen kunst at lave billeder der fordømmer Hitler og nazister.

Men det KAN være kunst - at pege på hykleriet og svagheden i alle vore rigtige og politisk korrekte meninger. Det KAN være kunst at tvinge os til at se på det grimme, at vende det på hovedet, at gå til grænsen, og måske endda over grænsen.

At nogle mennesker IKKE kan se at det er kunst. Ja, at NÆSTEN ALLE MENNESKER ikke kan se at det er kunst - er nærmest en forudsætning for at den type kunst kan være kunst.

Dan Park er ikke en provokerende racist som bare vil forarge.

Han har - ved at hans kunst er blevet destrueret som "entartet" (det er hans eget meget præcise udtryk) og ved at blive fængslet for forbrydelser mod den anerkendte mening - BEVIST en pointe: Nemlig at Sverige ikke længere er værdigt til at kalde sig et demokratisk land, og ikke er værdigt til at påstå at landet har egentlig ytringsfrihed.

Det forbløffende er - at de svenske medier tilsyneladende accepterer dette uden at kny.

Dan Park er hverken racist eller nazist

Dan Park har investeret sig selv i sin kunst og han er vokset sammen med sin gadekunst på en måde, så det for nogle kan være svært at skelne mellem personen Dan Park og kunstneren der udøver kunsten. Han er ikke den eneste kunstner der har gjort sådan. Men han er den eneste der har bragt rigtig farlige begreber ind i sin “cocktail”.

På Dan Parks gadedør fandt politiet en perleplade af form som et hjerte. I hjertet var et hagekors. I tråd med den manglende værkanalyse vi har set før - blev dette fortolket som udtryk for at Dan Park er nazist - eller i hvert fald siger noget grimt, som har at gøre med nazismen - og som kunne falde nogle for brystet.

Selv den mest overfladiske analyse - med inddragelse af de forskellige kulturelle og sociale sammenhænge denne lille perleplade fungerer i - ville have afsløret at perlepladen snarere er et slag i et sprogspil (som man siger i visse akademiske kredse) hvor hagekorset sættes sammen med noget af det mest uskyldige - perlepladen. Og hvor man så kan fortolke frit over en række temaer - som fx temaet om at hvis man ser nazismen som den mest umiddelbare fare, så kommer der en anden og værre fare, som kan flyve under radaren og overtage uden modstand. Dette med at pege på hvordan man i et konsensus-præget samfund bliver enige om at “nazister” er de værste, og dermed åbne sig for værre farer, rimer godt med en række andre af Dan Parks værker.

Hjertet på døren kan også fortolkes på en række andre måder. Men så vidt jeg kan se - kan det ingenlunde forstås som et simpelt nazisymbol hos en nazist. Det er et komplekst kunstværk. Men det forstår man først, når man formår at fortolke det. Og det vil domstolene i Sverige ikke gøre.

Det er vigtigt at forstå værkerne og det er også vigtigt at forstå at Dan Park IKKE er nazi-sympatisør. Men man kan sagtens sige at det ville være lige meget om så Dan Park VAR nazist. Hans værker har en karakter, der gør at fortolkningsrummet åbnes - og deres dobbeltbundethed og flertydighed forsvinder ikke af hvad nogle mennesker tror at vide, at han mener med sin kunst.

Jeg mener at det er ganske bekymrende - at man i sådanne sammenhænge lægger en så mangelfuld kunstforståelse til grund. Ja faktisk - rigtig dårlig evne til at læse og forstå billeder og tekster og kulturelle sammenhænge. Jeg mener at domstolene i Sverige har dømt Dan Park på misforståelser. Der burde ikke engang være tale om strafbarhed ifht nogen som helst "hate speech" fortolkning - med mindre selve brugen af disse begreber har karakter af "hate speech" hvorved selv en anmeldelse af Dan Park må udgøre "hate speech", hvis anmelderen begrunder.

I stedet vælger man at tale helt overordnet om hans kunst og så nå til den meget nemme og brutale konklusion, at han "kun" ønsker at provokere. Hvilket egentlig blot dokumenterer at man har reageret på en mavefornemmelse, og ikke er i stand til at sige andet end, at den slags kan man ikke lide. Selve disse reaktioner er jo præcis dokumentationen for at netop denne kunst er - ikke bare værdifuld - men nødvendig, hvis man mener at (noget) kunst skal få mennesker til at tænke og udvide deres erkendelse af verden og sig selv.

Men Dan Park har hårde odds imod sig. For hans gadekunst er bundet til det rum det befinder sig i. Han kan ikke lave kunsten i et andet land. For i et andet land vil disse værker ikke tale på samme måde med omgivelserne og ikke have nogen egentlig mission - andet end som billeder med en akademisk mening. Kønne er de jo ikke.

Det Dan Park gør med flere af hans "flyers" og andre gade-ting er at han skriver sig ind i en tradition af opslagstavlekommunikation, undergrundspresse mv. Hans ting har mulighed for at få os til at tænke over egne fordomme, det åbner et rum hvor der "leges" med det farlige og det vi ikke må sige og tænke. Tilsyneladende har man fra domstolenes side taget udsagnene - ikke bare for "face value", men netop reageret rygmarvsrefleksagtigt på en "grim ikonografi" - med hagekors, nazister, negerslaver, raceteori osv - som man ikke vil vedkende sig det mindste i det svenske samfund, selvom det findes lige under overfladen - og selvom det burde være indlysende nødvendigt at vende disse sten i selvforståelsen.

Opfattelsen af Park som “nazist” og “racist” - er i mine øjne ikke bare forkert, men også både ubegavet og inkompetent. Det er udtryk for en fejlagtig fortolkning af hans kunst. Men det er muligt at Park ikke er helt utilfreds med denne afsløring af, at de svenske domstole er ude af stand til at forstå hans kunst. Det kan jo give ham et langt eftermæle når det engang går op for eftertiden - at Park faktisk havde noget begavet at sige om det svenske samfund og ikke mindst dets institutioner og de meget stærke konsensusbånd, som hindrede toppen af det svenske samfund i at tænke frit og klart. Der er intet som en martyr. Og da slet ikke i et offer-samfund som det svenske.

Sjovt nok er det “offertænkningen” der har skaffet Park hans fængselsdomme.

De forurettede

Men er det ikke skrækkeligt at skrive ord som “negerslave”, “nigger”, “zigeuner” og så videre? Det er jo ord der krænker bestemte befolkningsgrupper. Og det er en del af årsagen til anklagerne mod Dan Park.

Her skal vi lige se på hvad der ellers har været af begivenheder som skriver sig ind i sammenhængen. På Lunds Universitet kom nogle studerende til fest klædt ud som “negerslaver” hvor det endog holdt auktion over disse slaver. Det vakte forståeligt nok lidt furore og især Jal­low Momo­dou - der var talsmand for Afrosvenskernes forbund tog på vej. Dan Park tog temaet op og lavede en plakat med en “negerslave” og skrev: Vor negerslave er løbet bort”. En slags efterlysning. Den afbillede mand af afrikansk afstamning var Jal­low Momo­dou, hvilket selvfølgelig måtte få Momodou op af stolen. Dan Park blev anholdt og sigtet for "hetz mot folkgrupp", samt et par andre ting.

To af de omtalte billeder af Dan Park

Dan Park mente at Afrosvenskerne der havde reageret savnede humor. Det kan diskuteres om man skal lade sig hænge ud med navn og billede på en plakat. Momodou kan jo føle sig krænket. Men det var ikke det som var temaet. Plakaten som blev beslaglagt blev betragtet som en generel hetz mod såkaldte afrosvenskerne. Og det var det Park blev dømt for. At der var tale om en ironisk kommentar til en aktuel begivenhed - og at det først og fremmest var et flertydigt politisk udsagn, var sagen uvedkommende ifølge de svenske myndigheder. Park blev dømt og sagen viser at der er en stærk vilje til at se generelle krænkelser også i meget specifikke budskaber, såfremt nogle anvendte ord KAN tolkes krænkende.

Dan park har lavet lignende plakater i forbindelse med blandt andet romaer (sigøjnere) - hvor han har fremstillet en plakat med talsmanden for romaerne, og skrevet "zigenerbrott är nogot gott". Igen en kommentar til en aktuel begivenhed og til "krænkelseskulturen", der flittigt debatteres her i landet, men som der tydeligvis ikke må stilles spørgsmål ved i Sverige.

Hvis man ikke tror det, så kan man tage et sidste eksempel. Dan Park har nemlig også lavet et billede af en såkaldt "negerbolle" (det hedder de ikke længere her i landet - og de hedder heller ikke "negerkys") - hvor Dan Park skriver "sluta kränka mej, jag ingen neger". Efter min opfattelse taler dette billede meget højt om hvad der er det gennemgående tema. Og alligevel har domstolen valgt at dømme Dan Park for at drive hetz mod en befolkningsgruppe.

Bare lave ballade

Men er det ikke en misforståelse at tilkende Dan Park så meget bevidsthed om hvad han laver - og er det ikke bare et umodent forsøg på at provokere? Rent bortset fra at vi kan diskutere hvorvidt umodne forsøg på at provokere skal indbringe fængselsstraf og destruktion af provokationerne - så kan man da godt rent hypotetisk gøre sig den overvejelse.

Ville Dan Park kunne gennemføre dette som “stunt” uden at have en sammenhængende “fornemmelse” af hvad han gjorde - i det mindste?

Under retssagen har Dan Park nægtet at der skulle være et særligt tema med hans kunst. Men enhver kan jo se at udstillingen i meget høj grad kredser om “negre”, “arabere”, “sigøjnere” og racisme. Dan Park bruger i nogen grad de “grimme ord” om disse grupperinger - og det er, som man læser dommen, vist i meget høj grad anvendelsen af “grimme ord” der opfattes som det de kalder hetz mod befolkningsgruppe, hvilket er det han er dømt for. Kunne man ikke forestille sig at Dan Park simpelthen skiftede retorikken ud og brugte nogle andre ord?

Jeg kan ikke se hvordan værkerne ville kunne overleve en udskiftning af disse ord. En meget stor del af billedernes betydningslag låner jo netop fra nogle gamle traditioner, og peger på nogle fordomme som stadig ligger lige under overfladen, og som netop er dem der er blevet “krænget ud” så at sige - og vendt på vrangen i de politisk korrekte miljøer, hvor man går ud af sit gode skind for at udøve en form for “omvendt” racisme - så ingen kan beskylde en for at have de fordomme, som man er nødt til hele tiden at forholde sig til, og som derfor hele tiden er i ens bevidsthed - fordi man skal undgå bestemte ord, udtryk og temaer.

Det er jo - i nogen grad - denne næsten paranoiske angst for at fornærme helt bestemte grupper (og ikke andre) - der ad bagvejen så at sige bevarer en racisme, som egentlig skulle væk. Den konstante fokusering på race - også i den bedste mening - får os til hele tiden at se mennesker som tilhørende en race, fremfor som værende mennesker på lige fod. Blandt andet derfor er det meningsløst at forbyde bestemte udtryk - og betragte dem som særlig “racistiske”. Man kommer jo aldrig til at gennemgå “renselsen” for racisme - hvis man blot lægger låg på og forbyder dens ydre udtryk.

Derfor er det så trist - det som sker i Sverige.

Uden Dan Park ville tankepolitiet i Sverige intet modspil få.

Og derfor er Dan Park en nødvendig kunstner.


Den danske kunstner Uwe Max Jensen har fulgt Dan Park igennem længere tid og har skrevet flere indlæg om Dan Park, blandt andet på hans blog Den Frie hvor han også har et galleri med Dan Parks billeder. Jeg har fået lov til at låne illustrationer derfra.

Der er demonstration for Dan Park onsdag d. 3/9 klokken 17.00 foran den svenske ambassade på Sankt Annæ Plads.

Tak fordi du læste et blogindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform og samtidig få adgang til vores originale journalistik ved at blive abonnent.

Vi tilbyder pakker fra blot 1 krone om dagen og op – alt efter formåen og behov: Se abonnementer her.

(Allerede abonnent? Log ind her!)

Få alt indhold og støt Folkets Avis

Discount – 1 kr/dag

365 kroner en gang årligt

Perfekt til studerende og pensionister

  • Se artikler
  • Se ledere
  • Se sektioner
  • Se temaer, mv

Basis – 2 kr/dag Populær

62 kr/måned eller 699 kr/år

Nyd avisen uden forstyrrende bannere

Alt i Discount plus:

  • Reklamefri avis
  • Arkivsøgning
  • Adgang til bilag
  • Følge skribenter
  • Statistik på egne indlæg
  • Valgfri nyhedsoversigt

Sponsor – 4 kr/dag Anbefalet

124 kr/måned eller 1399 kr/år

Hvis du vil bakke ekstra op

Alt i Basis plus:

  • Følge personer
  • Følge organisationer
  • Statistik på alle indlæg
  • Kom på sponsorsiden (valgfrit)
  • Events, særlige udgivelser

Vælg pakke når du er oprettet og logget på

Opret bruger / Log på

Vælg pakke på betalingsside

Gå til betaling

Opret bruger / Log på med: