Velkommen til.
Nogle af jer vil blive klogere af at læse denne artikel. Et fåtal vil få bekræftet hvad de allerede ved, men måske alligevel lære lidt nyt.
Til sagen:
Katherine Diez, Kathrine Lilleør, Anne Sophia Hermansen og en del andre af storbyens toneangivende kvinder har inden for de sidste par årtier udtrykt frustrationen over kvinders situation på kødmarkedet i København.
Samme trend ses i andre storbyer i den vestlige verden. Der trykkes mange klagebreve i storbyens aviser og magasiner hvor kvinder - ofte single-kvinder - udtrykker deres frustration over manglen på gode mænd.
Sagen er den at der i mange storbyer er flere kvinder end mænd. Især unge kvinder flytter til byen, det gør unge mænd slet ikke i samme grad.
Dette demografiske mønster påvirker ikke kønsratioen i den samlede befolkning, men det påvirker i høj grad den operationelle kønsratio i storbyen overfor landområderne.
Hvad var det for to ord der lige blev smidt ind i sætningen der?
Kønsratio og operationel kønsratio
Lad os lige få styr på de to begreber inden vi fortsætter
Kønsratio : ♂/♀ – Andel hanner i forhold til hunner i en befolkning. Er der to hanner for hver hun er kønsratioen 2. Er der en han for hver to hunner er kønsratioen 0,5.
Operationel kønsratio : Andel af "tilgængelige" parringsparate eller giftemodne hanner i forhold til "tilgængelige" parringsparate eller giftemodne hunner i en befolkning.
Som den kvikke læser allerede har regnet ud, er det den operationelle kønsratio som er interessant for os her.
I storbyer, herunder København, er den operationelle kønsratio lav. Det vil sige at der er få mænd relativt til kvinder. Og det forskyder magtbalancen i mændenes favør.
Når der kun er få mænd og mange kvinder, så kommer kødmarkedet til at fungere mest på mænds præmisser. Mænd kan således gå fra kvinde til kvinde. Dem skorter det ikke på.
Omvendt må kvinderne se i øjnene, at der ikke er så mange mænd. Og da kvinder ovenikøbet snobber opad uddannelsesmæssigt, så er feltet meget lille.
Så hvis kvinderne alligevel vil have mandligt selskab, så bliver de ofte nødt til at indstille sig på de præmisser mænd sætter for sådant samkvem.
En stor undersøgelse fra et amerikansk universitet viste at når der var overtal af kvinder på campus, så havde færre af dem faste forhold - og de var generelt mere utilfredse med og kritiske over for mænd.
Og det er der jo ikke noget at sige til.
For selvom kvinder nyder uforpligtende sex lige så meget som mænd, så er det også noget kvinder kan blive trætte af når det bliver dagens orden. Det har noget med biologi at gøre.
Og det er så det næste forhold vi skal ind på. Biologien.
For hvis ikke biologi havde noget at skulle sige, så ville kvinder jo nedsætte deres krav når antallet af mænd faldt. For alligevel at hapse en af dem før en anden kvinde kom til.
Men det viser en anden stor undersøgelse at kvinder faktisk ikke gør. De sænker ikke kravene. Ikke i særligt udpræget grad i hvert fald.
Den store undersøgelse er lavet i Israel, hvor antallet af kvinder er højere end antallet af mænd, og den viser at kvinder stadigt er kræsne selvom de er i overtal.
Kvinder sænker ikke uden videre kravene, selvom det ville være "rationelt".
Endelig er der det biologiske ur som tikker lidt hurtigere hos kvinder end hos mænd. Kvinder vil gerne have børn inden det bliver for sent eller for besværligt.
Så hvor det for både kvinder og mænd kan være sjovt med det frie og uforpligtende liv i starten af tyverne, så kan dette blive træls og frusterende for kvinder som bevæger sig ind i trediverne.
Mænd kan holde den kørende længere. Selvom glansen nok også går af det "frie" storby-liv for de fleste mænds vedkommende på et, noget senere, tidspunkt.
Men summa summarum, så er demografien i storbyen en ulempe for de kvinder som gerne vil finde en fast partner.
Det skaber så frustration. Og i medierne vendes denne frustration forudsigeligt nok mod mænd.
Selvom det er kvinder selv som i hobetal tilvælger byen og fravælger landet - og dermed selv har været med til at skabe den situation som de nu beklager sig over.