Johanne Schmidt-Nielsen, Brian Mikkelsen, Karen Hækkerup, Bjarne Corydon, Henrik Sass Larsen - det er blot nogle få af de mange eksempler på at politikere har skiftet "tillidshvervet" som politiker ud med et andet job.
De fik et bedre tilbud - og slog til.
Grunden til at jeg skriver "tillidshvervet" og ikke bare tillidshvervet, er naturligvis at politik ikke længere kan eller bør anskues som et tillidshverv.
I dag er politik et arbejde eller job.
Lad os se hvordan ord over det danske Sprog beskriver tillidshverv
Tillidshverv : Tillids-hverv, et. et (i reglen ulønnet) hverv, som tildeles en person, der nyder tillid hos den ell. de personer, som tildeler ham det.
Den Danske Ordbog her en lidt anderledes defintion
Tillidshverv : (ulønnet) opgave eller post som nogen vælges eller udpeges til at påtage sig for at repræsentere andre og tage beslutninger på deres vegne
For det første er det jo ikke længere ulønnet at være politiker. De politikere som jeg har omtalt her, var allerede som politikere særdeles vellønnede sammenlignet med en typisk borger i Danmark.
For det andet så nyder politikerne jo ikke rigtigt længere nogen tillid hos de vælgere som tildeler dem hvervet. Læg dertil at det er partierne, og ikke vælgerne, der bestemmer hvem der skal stilles op.
I forhold til Den Danske Ordbogs definition, så er det væsentligt at forholde sig skeptisk til hvorvidt politikerne egentligt repræsenterer vælgerne. Og om de derfor gør sig fortjente til at blive opfattet som siddende i tillidshverv.
Tænk i stedet noget i retning af:
- Politikeren selv
- Partiet
- Vælgeren
Jeg mener først og fremmest at politiker i dag repræsenterer egne interesser, derefter partiets. Og til sidst måske nogle gange også lidt vælgernes.
Nej. I dag er politik et job på linje med så mange andre. Og kommer der et bedre job-tilbud, så er der ikke noget at sige til at så mange politikere slår til.
Loyaliteten overfor vælgerne rækker med andre ord kun indtil der kommer et bedre tilbud fra en anden arbejdsgiver.
'Politiker' er et job og en karrierevej for mange.
Det bør også politikerne selv være ærlige omkring.
Nogle bekymrer sig om at tingene bliver blandet for meget sammen hvis politikere skifter over i et andet job. Den bekymring kan i visse tilfælde være reel. Især hvis politikerne i deres virke som politikere har tilgodeset bestemte særinteresser.
Men faktisk er der jo mindst lige så stor grund til bekymring den anden vej. Når en person går fra et job i en særinteresse til at blive politiker.
Så vil det ofte være sådan at vælgerne ryger helt ned på en 4. plads i forhold til hvem den pågældende politiker repræsenterer.
Repræsentations-hierarkiet for en sådan politiker kan stilles sådan her op:
- Politikeren selv
- Den tidligere arbejdsgivers særinteresser
- Partiet
- Vælgeren
Det er på tide at droppe den romantiske opfattelse af politikeren som en idealist højt hævet over de egeninteresser andre mennesker er underlagt.