Jacob Graack-Larsen er underviser på pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole og Mie Plotnikof er tilknyttet Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse som forsker.
De har skrevet om normkritik i pædagogik. Og lavet en guide, en såkaldte case til ledere, studerende og pædagoger i daginstitutioner som forbereder disse på at håndtere forældre som er kritiske over for politiseringen af deres børns liv i de danske dagtilbud.
Det interessante er den minutiøse træning af ledere, pædagoger og kommende pædagoger i forældrehåndtering. Altså hvordan man håndterer forældre som stiller sig skeptisk an overfor den politisering som er en del af normkritikken.
Det handler om en "case" hvor en institution vælger at arbejde med normkritisk pædagogik.
De voksne laver for eksempel om på eventyr så de passer bedre ind i den normkritiske ideologi. For eksempel bliver Tornerose til TorneRasmus. Klart nok.
Eller de voksne forstyrrer og forvirrer børnenes frie leg ved at stille "kritiske" (læs: ledende) spørgsmål om køn og kønsroller til de aktiviteter børnene ellers selv finder på.
I casen tillader et forældrepar sig så at forholde sig kritisk til denne politisering og ideologisering af børnenes leg.
Specifikt det at Tornerose nu skal laves om til TorneRasmus. Det mener et forældrepar skaber forvirring hos deres børn.
I den forbindelse forbereder Jacob Graack-Larsen og Mie Plotnikof den pædagogstuderende ved at stille følgende spørgsmål:
Hvordan ville du møde dette forældrepar – hvilke argumenter og hvilken kommunikationsform ville du bruge i dialog med dem?
Hvordan ville du argumentere for din aktivitet over for din praktikvejleder og praktikstedets leder?
Hvor ville du hente dine argumenter henholdsvis fagligt og lovgivningsmæssigt?
Kunne du forestille dig andre måder at arbejde med at udfordre stereotype kønsroller og deltagelsesmuligheder i de materialer, der anvendes på praktikstedet (i fx litteratur, sange, spil og film?)
Hvilke etiske dilemmaer er væsentlige at overveje?
Der er også en række spørgsmål til pædagoger hvor man på et mildest talt tvivlsomt grundlag binder normkritikken i børnesammenhæng sammen med politiske mål for voksensamfundet.
De to forskeraktivister har også forberedende spørgsmål til ledere af børnehaver og vuggestuer. Det lyder blandt andet:
Hvilke ledelsesgreb bliver nødvendige for at understøtte et sådant arbejde lokalt? Både internt i personalegruppen – men også ekstern i forhold til andre kommunale aktører og forældre?
Hvorledes ville du som leder reagere på den type henvendelse fra et barns forældre/forælder, som vi møder her i casen?
Hvilke argumenter kan bruges – og hvordan kan man imødekomme forældrenes reaktioner – og måske endda inddrage dem i det normkritiske arbejde?
Læg også mærke til den sidste. Kritik må jo ikke medføre at man indstiller det normkritiske arbejde. Så hvis forældre er kritiske skal deres reaktioner gerne "inddrages" i det normkritiske arbejde.
Først politiserer man børnenes leg, og så sikrer man at personalet er i stand til at afvise kritik af denne politisering fra skeptiske forældre.
Der er ingen respekt for forældrene her.
Kun ønsket om at gennemføre det normkritiske projekt - altså en politisering af børnelivet - for enhver pris.
http://www.lederliv.dk/artikel/case-om-normkritisk-pædagogik-og-ledelse