Gå til hovedindhold

Har du allerede glemt Jaleh Tavakoli-sagen, Mette Frederiksen?

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Så tillad mig at genopfriske din hukommelse

Mette Frederiksen står som leder af Socialdemokratiet og landets statsminister i front for en særdeles bekymrende kamp.

En kamp hvis formål ganske enkelt er flere og tidligere tvangsfjernelser af børn. Og det er ikke engang noget hun eller partiet lægger skjul på.

Første prioritet i Socialdemokraternes børnepolitiske udspil var formuleret så klart at ingen kunne misforstå:

Flere børn skal anbringes tidligere

Ja, det er ganske enkelt socialdemokratiets børnepolitiske ambition.

Tyg lige lidt på den.

Det værste man kan gøre

Og tænk så lidt over hvor voldsom en sanktion tvangsfjernelse af børn er.

Jeg tror en del hellere ville i fængsel end overlade deres børn til fremmede mennesker. Og det skriver jeg alene som en konstatering.

Nu er der beklageligvis børn som kommer til og vokser op under uacceptable forhold. Og det skal vi ikke lukke øjnene for.

Men at have flere tvangsfjernelser som punkt 1 i en børnepolitisk plan, det er decideret skræmmende.

Det er benhård magt. Uanset hvor meget det pakkes ind.

Og netop det at Mette vil øge antallet af tvangsfjernelser, giver anledning til mange spørgsmål.

For hun må jo i så fald have betydeligt mere tillid til det bureaukratiske system end hun har til forældrene her i landet.

Hvilke beføjelser udstyrer hun ikke systemets folk med?

Mette har tillid - men til hvem?

Når folk begynder at frygte at få deres børn fjernet, så er folket kuet.

Kan du true med at tage det som betyder allermest, så kan du knække de allerfleste.

Og her vil jeg minde om Jaleh Tavakoli-sagen. En sag som er under et år gammel og dermed burde ligge frisk i erindring hos landets magthavere.

Her beskriver Jaleh selv sagen kort:

Socialtilsyn Øst vil fjerne vores datter med henvisning til min rolle som offentlig person, medieeksponeringen af mig i den sammenhæng og det faktum at jeg er sigtet for at have delt i et link til en drabsvideo, i forbindelse med dækningen af et terrorangreb.

Man kan mene alt muligt om sagen. Men kan mene det ene og det andet om deling af videoen.

Uanset hvordan man vender og drejer den, så viser sagen at myndighederne vurdering i spørgsmål om tvangsfjernelser ikke alene baserer sig på objektive kriterier angående barnets ve og vel.

Sagen viser netop at myndighedernes vurdering er mere subjektiv og også tager uvedkommende faktorer med i betragtning.

Myndighedernes vurdering er subjektiv

Og som borger må man spørge om de forklaringer som myndighederne lægger til grund for deres interesse og afgørelser er de egentlige årsager. Eller om fuldt lovlige aktiviteter eller holdningstilkendegivelser kan medvirke til at man pådrager sig særlig intensiv granskning fra systemets side.

Dette er alvorlige spørgsmål i en tid hvor myndighederne ikke bare får besked på, fra deres øverste chef Mette Frederiksen, at fjerne flere børn fra forældre, men også i stigende grad kan se borgerne over skulderen og følge detaljeret med i disses aktiviteter on- og offline.

Det er klart at der opstår gråzoner hvor myndighedspersonernes egne overbevisninger får meget spillerum i forhold til de afgørelser som træffes i den type af sager.

Mere generelt er det spørgsmålet om hvor meget folk skal gå rundt og frygte for at myndighederne blander sig utidigt og hvilke forhold som kan tænkes at påkalde sig nidkæres myndighedspersoners interesse.

Hvem gransker myndighederne og hvorfor?

Når Mette Frederiksen har som ambition at flere skal tvangsfjernes, så må myndighederne nødvendigvis udvide definitionerne for hvad der konstituerer vanrøgt eller misbrug.

Vi andre må som modsvar vende søgelyset tilbage modd magthaverne og stillæe myndighederne stamme spørgsmål.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.