Det kræver ikke specielt meget fantasi at retfærdiggøre en "studietur" til et hvilket som helst sted i verden.
Men kan altid få lagt nogle mere eller mindre faglige elementer ind i programmet.
Inden for den akademiske verden er det for eksempel populært med konferencer på Hawaii. Nok ikke fordi at Hawaii er en akademisk højborg.
Men fordi Hawaii er et lækkert sted. Spitzenklasse, som man siger syd for grænsen.
Eller lad os tage et andet eksempel:
Forestil dig at du sidder i bestyrelsen for en eller anden forening. Bestyrelsen vil gerne ud at rejse og den vil gerne have rejsen helt eller delvist betalt af foreningen, det vil sige af medlemmerne.
Tror du at I som bestyrelse så ville lægge nogle faglige arrangementer ind i programmet? Jo, jo da. Men nok ikke kun vel?
Og de faglige punkter i programmet ville da sikkert have en vis reel relevans, om man så må sige.
Men lad os nu være ærlige over for os selv og hinanden.
De faglige indslag ville også skulle fungere som alibi over for eventuelt skeptiske medlemmer som ikke var med på turen, men med til at betale for den.
Og nu vi er ved ærligheden: Kunne man så ikke have lavet lignende faglige aktiviteter med mindst lige så godt udbytte uden at rejse så langt efter det?
Hvis du spørger deltagerne fra Folketingets Europaudvalg hvorfor de har været i Sydamerika på tur, så vil de uden tvivl kunne opremse op til flere "gode grunde".
Det er ikke svært at finde på noget. Og det er vel i og for sig forståeligt at de vil retfærdiggøre sig - og deres rejseri på vores andres bekostning.
Hvad du til gengæld næppe ville få, var hele den skinbarlige sandhed om "studieturen". At der var masser af afslapning, dyre hoteller og restaurantbesøg. Og hvem ved hvad man ellers kan finde på at more sig med på sådan en tur til Brasilien.
Min pointe er kort sagt at vi som skatteydere ikke uden videre skal tage politikernes udlægning af tingene, og deres overforbrug af vores penge, for pålydende.
Og pressen har en opgave i fortsat at følge med. Hvor nidkært dette end måtte virke på nogle mennesker.
De fleste vil forsøge at rationalisere og retfærdiggøre deres handlinger. Nogle føler sig måske endda fuldt ud berettigede til at tage på dyre luksusferier på andres regning.
Men i mine øjne har befolkningen en ret til at vide hvordan politikerne administrerer de enorme mængder af vores økonomiske ressourcer som de gennem det offentlige system og lovgivningen lægger beslag på.
Vil man leve på andres regning, så må man regne med at blive set efter i kortene.
Og problemet med Folketingets studierejser er større end det tænkte eksempel med en foreningsbestyrelse nævnt ovenfor.
For man kan melde sig ud af en forening. Man kan ikke fravælge at betale skat til politikerne.
Se også: Folketingets Europaudvalg tog på strøgtur til Brasilien - skatteyderne fik regning på 500.000 kr